"Det er ikke jeres ansvar"

”Sygeplejersker er bange for, at det kan få konsekvenser for deres autorisation, hvis de faggrupper, der overtager deres opgaver, begår fejl.” 

Det siger specialkonsulent i Dansk Sygeplejeråd Susanne Richter, som fortæller, at et stigende antal medlemmer henvender sig, fordi de er bekymrede.

Derfor er hun rykket ud på Rigshospitalet, hvor cirka 50 tillidsrepræsentanter har indfundet sig i hospitalets store mødesal. De skal have råd om, hvordan man navigerer i en hverdag, hvor flere og flere fysioterapeuter, diætister, andre sundhedsfaglige og ufaglærte fylder hullerne efter sygeplejerskerne.

Ledelsens ansvar

Ifølge autorisationslovens paragraf 17 skal en sundhedsperson udvise samvittighedsfuldhed og omhu. 

”Det betyder, at man skal handle med omhu og samvittighedsfuldhed i alle de handlinger, vurderinger, dokumentation m.m., man laver som sygeplejerske. Man skal have kendskab til de retningslinjer og instrukser, der er på afdelingen, og til relevant sundhedslovgivning. Man skal holde sin uddannelse og viden ajour,” siger Susanne Richter og understreger:

”Men man har ikke ansvar for andres handlinger.”

Det er derimod ledelsen, som er ansvarlig for, hvor mange sygeplejersker der er ansat, og hvor mange der er på arbejde. Og for at de relevante instrukser og retningslinjer er der, og at de ansatte er kvalificerede til opgaverne.

Man har kun ansvaret, når man er klinisk vejleder for en studerende, fortæller Susanne Richter. 

”De er jeres ansvar, mens I instruerer og oplærer dem. Men når den studerende tre timer efter oplæringen bliver vikar på afdelingen, har I ikke længere ansvaret.”

Til gengæld har man pligt til at sige det, hvis man oplever uretmæssigheder eller forhold, der er patientusikre. Det kan være til tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter eller direkte til ledelsen på et samarbejdsudvalgsmøde eller ved at skrive en bekymringsmail til ledelsen.

”Går det galt, er det altafgørende, at man kan dokumentere, at man har sagt det højt,” siger hun.

Følelsesmæssigt medansvar

En tillidsrepræsentant fra salen indvender:

”Det kan godt være, at man ikke har det juridiske ansvar. Men det gør noget ved arbejdsmiljøet, når ledere sætter andre til alt muligt, og man hver dag står med den der ’bare det nu går godt’,” siger hun.

Det forstår Susanne Richter.

”Derfor er det utrolig vigtigt, at I tager disse problematikker op i lokale samarbejdsudvalg. For det er det, der holder en vågen om natten. Hvis der sker noget utilsigtet, kan det godt være, det ikke er dig, der kommer i retten, men man føler jo automatisk et medansvar,” siger hun og slår fast:

”Men I har altså ikke ansvaret for, hvad andre går og laver.”