"Jeg er den ekstra hånd"

Siden oktober sidste år har 22-årige Ofelia Klitgaard Therkelsen hver anden uge været fast plejeportør på Neurologisk Afdeling. 

Her aflaster hun sygeplejerskerne ved at fylde skabe på stuerne med bl.a. bleer, bodyshampoo og handsker, sørger for, at der er sprit på stuer og i EWS-tårnene, tømmer skyllerum, står for frokostvognen og hjælper med at mobilisere patienter. Den anden uge er hun almindelig ’hvid’ portør og har mest patientkørsler.

Af de to uger er plejeportør-ugen den bedste.

”Tiden går hurtigt. Der er hele tiden noget at lave, men her er også hyggeligt. Sygeplejerskerne spørger tit, om jeg kan hjælpe med en mobilisering. Der er mange immobile patienter, og det er rart at være to eller tre om at mobilisere en patient. Det er også rart for sygeplejerskerne, at jeg er her, så de ikke behøver at forlade deres egne patienter for at hjælpe med en mobilisering,” siger hun og påpeger:

”Jeg er den ekstra hånd, hvis der mangler noget eller skal hentes noget.”

Betalt af plejenormering

Ofelia Klitgaard Therkelsen er ansat med penge fra chefsygeplejerske Marlene Fleischers budget, og hendes løn er dermed betalt ud af plejenormeringerne.

”Manglen på sygeplejersker har tvunget os til selv at gøre nogle nye ting,” siger Marlene Fleischer pragmatisk. 

Men selv hvis afdelingen en dag skulle nå op på fuld normering igen, vil hun ikke af med plejeportørerne.

For det er ikke sygeplejerskearbejde, som Ofelia Klitgaard Therkelsen laver, men arbejde, der i takt med effektiviseringer af sundhedsvæsenet, er blevet sygeplejerskernes.

Tidligere havde afdelingen nemlig afdelingsportører, der løste mange af de opgaver, som Ofelia Therkelsen tager sig af i dag. Men for et lille årti siden blev de sparet væk. 

Opgaver uden ejermand

I dag bestiller sygeplejerskerne en almindelig ’hvid’ portør digitalt til at løse en specifik opgave, som f.eks. en patientforflytning.

”Det betyder, at man som portør holder op med at kigge efter, om der er noget skrald, man lige kan tage med eller nogle papkasser, der skal slås sammen,” siger Marlene Fleischer og fortsætter:

”Effektiviseringerne af sundhedsvæsenet har skabt nogle opgaver uden ejermand, og de er så blevet til sygeplejeopgaver, fordi ingen andre løste dem. Det er de opgaver, vi forsøger at få løst smart vha. plejeportørerne.”