Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Ryd op i opgaver, der stjæler tid fra patienterne"

Manglen på sygeplejersker lukker sengepladser og hele afdelinger. Det tvinger sygeplejersker til at tænke i nye baner for at sikre patienterne sygepleje. På Bispebjerg Hospital forsøger man med projekt ”Getting Rid of Stupid Stuff” at gøre op med unødvendige opgaver og spildtid. I Herlev har de fået frigivet tid ved at ændre arbejdsgange.

Sygeplejersken 2023 nr. 4, s. 20-25

Af:

Anne Witthøfft, journalist

sy4-2023-tema_oploeft_signe-eekholm

Spøgelsesafdelingen.

Det kalder de ansatte på Gentofte Hospital den infektionsmedicinske afdeling på hospitalet. Her var der engang plads til 24 patienter. Men i dag skinner linoleumsgulvene forgæves rent i de lange gange. Luften står stille, og den skarpe morgenforårssol kaster lange skygger ind over afdelingen. 

På patientstuerne er sengene væk. Men der er stadig apparatur til ilt og sug. Grønne og orange sugekatetere hænger som slatne potteplanter i de hvide plasticholdere, og et enkelt dropstativ hist og pist står tilbage og fortæller historien om, at det ikke er lang tid siden, at her stadig var patienter. 

Men i december sidste år måtte afdelingen lukke helt ned. Ikke pga. af mangel på patienter. Men pga. mangel på sygeplejersker.

”Det, man ser her – spøgelsesafdelingen – er simpelthen konsekvensen af det, der foregår i vores sundhedsvæsen,” siger  Signe Eekholm, sygeplejerske, postdoc og ansat i Forskningsenhed for klinisk sygepleje på Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Her forsker hun i, hvordan man kan styrke og implementere fundamental, personcentreret og evidensbaseret sygepleje til gavn for patienterne. (Læs mere på side 28-31). 

”Vi forsøger at redde butikken, mens den brænder,” siger hun om sundhedsvæsenets krise. 

”Politikerne ved godt, at der mangler sygeplejersker. De ved også godt, at det er alvorligt. Men det tyder ikke på, at de er klar over værdien af sygeplejersker og sygeplejen, og hvad konsekvensen er, når sygeplejerskerne ikke er hos patienterne,” siger Signe Eekholm. 

Studie efter studie har vist, at hvis patienterne ikke får dækket deres mest fundamentale behov for både grundlæggende og specialiseret sygepleje, er der større risiko for, at de bliver mere syge, bliver genindlagt eller i værste fald dør.

Lavthængende frugter

”Derfor er det også helt hul i hovedet, når sygeplejersker bruger tid på opgaver, som lige så godt kunne være løst af andre – endda ufaglærte eller studerende,” siger Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, med henvisning til en helt ny undersøgelse fra DSR Analyse i marts i år.

Her svarer 75 pct. af de adspurgte sygeplejersker, at de i løbet af en almindelig arbejdsdag løser en eller flere opgaver, som andre faggrupper kunne løse. 

Det drejer sig især om oprydning og rengøring. 

De sygeplejersker, der har svaret, at de løser opgaver, som kunne være løst forsvarligt af andre faggrupper, angiver, at de bruger, hvad der svarer til 48 minutter i gennemsnit om dagen på opgaver, som andre faggrupper kunne løse, f.eks. opfyldning og rengøring.

”Undersøgelsen viser, at der er nogle lavthængende frugter, som ikke er plukket endnu. Vi er nødt til at se på, hvad sygeplejerskerne laver,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

På Neurologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder chefsygeplejerske Marlene
            Fleischer og seniorforsker og sygeplejerske Mette Kildevæld Simonsen med fjerne unødvendige opgaver fra
            sygeplejerskernes skuldre
Caption 
På Neurologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital arbejder chefsygeplejerske Marlene Fleischer og seniorforsker og sygeplejerske Mette Kildevæld Simonsen med fjerne unødvendige opgaver fra sygeplejerskernes skuldre
Attribution 
Foto: Bax Lindhardt

Stupid Stuff

På Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital forsøger en gruppe bestående af to sygeplejersker, en lægesekretær, en læge samt en seniorforsker at fjerne unødvendige opgaver fra sygeplejerskernes skuldre med ”Getting Rid of Stupid Stuff”, som er inspireret af et projekt fra Hawaii.

”Vi kan ikke bare ansætte flere sygeplejersker. For de er der jo ikke. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at forsøge at lette arbejdsgangene for det personale, vi har, for at skabe et godt arbejdsmiljø,” fortæller sygeplejerske og seniorforsker Mette Kildevæld Simonsen. 

Rundt omkring på afdelingen hænger A4-ark, som opfordrer de ansatte til at rapportere ”stupid stuff”, eksempler på ting, de laver, som de mener, enten er unødvendige opgaver eller spild af tid. 

”I løbet af de første 14 dage fik vi 50 tilbagemeldinger, og nu er vi oppe på 170,” siger Mette Kildevæld Simonsen.

”Det er flest, der rapporterer, at de gør rent og rydder op. Næstflest, der handler om Sundhedsplatformen, og derefter elektronik, der ikke virker og ting, man ikke kan finde inde på stuen eller i medicinrummet. Mange skriver også, at de leder efter en læge, og nogle mangler en portør for, at patienten kan blive udskrevet.”

Når sedlerne er fyldt, samler projektgruppen dem ind. Det, gruppen ikke selv kan løse, laver de til et punkt for MED-udvalget, så det bliver taget op der.

Indtil videre har det ført til løsninger som 

  • at zebraen (håndholdt computer, der scanner patientarmbånd) nu kan åbnes med fire-cifret kode i stedet for både login og kode.
  • at brugte batterier automatisk bliver afhentet i skyllerummet i stedet for, at oversygeplejersken hver gang skal rekvirere det som en opgave hos portørerne.
  • at Panodil nu kan gives som engangsordination uden at kontakte lægerne.
  • at ansætte plejeportører på afdelingen til at aflaste sygeplejersker i hverdagen.

Chefsygeplejerske Marlene Flesicher synes, at plejeportørerne er en kæmpe gevinst for Neurologisk
            Afdeling på Bispebjerg. Plejeportør Ofelia Klitgaard Therkelsen gør en patientstue klar til en ny patient.
Caption 
Chefsygeplejerske Marlene Flesicher synes, at plejeportørerne er en kæmpe gevinst for Neurologisk Afdeling på Bispebjerg. Plejeportør Ofelia Klitgaard Therkelsen gør en patientstue klar til en ny patient.
Attribution 
Foto: Bax Lindhardt

"Plejeportører er en succes"

På Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har chefsygeplejerske Marlene Fleischer ansat fire faste plejeportører med penge fra plejenormeringerne. Det betyder, at der er en fast plejeportør på to af sengeafsnittene i dagtimerne 365 dage om året. 

”Jeg synes, at det er en kæmpesucces. De laver alt det midt imellem. Slår papkasser sammen, rydder op, laver kaffe, fylder op, går med på stuen, hvis der er brug for to personaler. De kan også adsprede den afdelingsflygtige patient,” fortæller hun.

Hun understreger, at det er vigtigt, at det er faste plejeportører, som kender arbejdsgangene, kollegaerne, døgnrytmen og patientgruppen. 

”Det gode er, at vi selv kan designe, hvad vi har brug for hjælp til,” siger hun og fortæller, at det er oversygeplejersken på afsnittet, der sammen med plejeportørerne har udarbejdet en stillingsbeskrivelse.

Hvad tænker du i forhold til dem, der er bekymret for, at plejen bliver for fragmenteret? 
”Jeg synes jo selvfølgelig også, at det er en bekymring, hvis patienten skal møde alt for meget personale. En der giver medicin, en der giver mad, en der går stuegang osv. Det ønsker vi ikke. Men initiativet med plejeportører går hverken ud over patientsikkerhed eller kvaliteten af sygeplejen. Tværtimod. Vi har indrettet os til den virkelighed, der er, og man kan lære mange ting, hvis man laver systemer for det,” siger hun.

Selv om ikke alting bliver løst, bare fordi man ser det eller siger det højt, så mener Mette Kildevæld, at det er vigtigt, at man får italesat problemerne.

”Det er så vigtigt at turde sige det højt og at tænke anderledes, for vi kan ikke blive ved med at gøre det samme,” siger hun.

Selina
            Kikkenborg Berg, sygeplejerske og professor har skrevet en kronik i Politiken, hvor hun kommer med sit bud
            på, hvad der skal til for at sikre sygepleje til danskerne.
Caption 
Selina Kikkenborg Berg, sygeplejerske og professor har skrevet en kronik i Politiken, hvor hun kommer med sit bud på, hvad der skal til for at sikre sygepleje til danskerne.
Attribution 
Foto: Bax Lindhardt

Bland jer i debatten

Sygeplejerske og professor på Hjertecentret Rigshospitalet og Københavns Universitet, Selina Kikkenborg Berg, mener også, at det er tid til, at der både tænkes nye tanker, og til at sygeplejersker i endnu højere grad kaster sig ind i debatten om at sikre fremtidens sundhedsvæsen. 

”Sygeplejerskemanglen er en brændende platform, og det er et politisk ansvarsområde at sikre sygepleje til danskerne. Derfor skal politikerne have løst problemet. Og derfor er det vigtigt, at vi sygeplejersker med vores store faglighed melder os på banen med bud på forslag og løsninger. Ellers bliver det andre faggrupper eller politikere, der gør det for os,” siger hun.

I januar i år skrev hun en kronik i Politiken under overskriften: ”Her er fem måder, der sikrer sygepleje til alle danskere i fremtiden”.

Her foreslår hun bl.a. at se på nye plejeformer.

”Der er nu så mange huller i vagtplanerne og patientstuer uden patienter, at vi står i en helt anderledes krisesituation, hvor vi er nødt til at omorganisere plejen. Tiden er kommet til at gøre noget andet,” siger hun.

Et af Selina Kikkenborg Bergs løsningsforslag er at tænke meget mere i gruppeteams, hvor forskellige faggrupper går sammen i mindre hold og står for en form for teampleje af patienterne.

”Under covid så vi, at det var muligt at organisere sig på nye måder og mere tværfagligt. Også på måder, som de ansatte var glade for. Man nedbrød faggrænser, fordi opgaven bare skulle løses bedst muligt.”

Den nye tværfaglighed

Netop andre faggrupper, er en af de  måder, man mange steder forsøger at afhjælpe sygeplejerskemanglen på. Det er bl.a. bioanalytikere, der tager blodprøver, farmakonomer, der blander medicin, diætister, der ernæringsscreener og lægger ernæringsplaner. 

Ifølge både Selina Kikkenborg Berg og Signe Eekholm er det dog afgørende, at der er sygeplejersker til stede ude hos patienten i den nye tværfaglige virkelighed

”Vi har stærkt videnskabeligt bevis på, at det er en fagligt stærk sygeplejerske, som gør en forskel for den enkelte patient og for patientsikkerheden. En sygeplejerske, som kan vurdere patientens tilstand, både de fundamentale og de specialiserede behov og herudfra vurdere, hvilke sygeplejeinterventioner der skal til, og sikre, at de bliver udført professionelt og omsorgsfuldt i tæt samarbejde med patienten og deres pårørende,” siger sygeplejerske og postdoc Signe Eekholm.

”Lige nu prøver politikere, direktioner, ledere og fagforeninger at finde alle mulige løsninger på krisen i sundhedsvæsenet, og politikerne taler om, at vi skal være kreative og tænke ud af boksen. Og det er måske både godt og skidt,” siger hun og fortsætter:

”Tiden er kommet til, at vi kan få ryddet op og fjernet alle de opgaver, som sygeplejersker gennem tiden er blevet pålagt, og som frarøver tiden og fokus fra patienterne.” 

Kilder til værdien af sygepleje i tal: Linda Aiken, professor i sygepleje ved Pennsylvania, evidensbaseret forskning i 30 lande, samt forskningsprojektet ’Defining Nursing Capacity’ fra hospitalsafdelinger i Region Sjælland.

sy4-2023-tema-kassefoto

Tema: Opgør med spildtid

Manglen på sygeplejersker lukker sengepladser og hele afdelinger. Det tvinger sygeplejersker til at tænke i nye baner for at sikre patienterne sygepleje. På Bispebjerg Hospital forsøger man med projekt ”Getting Rid of Stupid Stuff” at gøre op med unødvendige opgaver og spildtid. I Herlev har de fået frigivet tid ved at ændre arbejdsgange.

Læs i dette tema: