Den sande fortælling om deltid

I Iben Hedegaard Rolfsens ansættelseskontrakt står der, at hun arbejder 32 timer om ugen som sygeplejerske på et specialiseret barselsafsnit.

Kigger hun på sine lønsedler, fortæller de dog en anden historie.

”Jeg tager vel i gennemsnit fire ekstra vagter om måneden, så det svarer cirka til, at jeg arbejder 37 timer – altså fuldtid. Nogle gange arbejder jeg også mere end det, hvis der er brug det. Det er der tit,” siger hun.

Den historie, som Iben Hedegaard Rolfsens lønsedler løfter sløret for, er den sande fortælling om sygeplejersker på deltid. For selvom lidt over halvdelen af alle sygeplejersker i regionerne er ansat på deltid – et faktum, som ofte bliver påpeget i debatten om sundhedsvæsnets krise – så arbejder sygeplejersker lige så meget som andre faggrupper.

Det viser en ny analyse, som HBS Economics har udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd. Analysen er foretaget på baggrund af tal fra registret Beskæftigelse for Lønmodtagere (BFL). Den viser, at sygeplejersker i gennemsnit arbejdede 33,8 timer om ugen i 2021. Til sammenligning arbejdede resten af befolkningen i gennemsnit 33,5 timer om ugen. Data omfatter antallet af betalte løntimer i både hovedbeskæftigelse og diverse bijobs.

Analysen lægger sig i kølvandet på den netop nedsatte Robusthedskommission, der bl.a. skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale i sundhedsvæsenet. I den forbindelse er det igen blevet foreslået fra flere sider, at flere sygeplejersker skal på fuldtid.

Det forslag giver Iben Hedegaard Rolfsen ikke meget for. Hun oplever fra første parket, at sygeplejersker på deltid allerede er dem, der ofte tager en ekstra tørn.

”Mange af mine kolleger er ligesom mig på nedsat tid, og langt de fleste af os tager en hel masse ekstraarbejde. Det ville vi forresten slet ikke kunne gøre, hvis vi ikke var på nedsat tid. Der ville i stedet være totalt kaos, for når vagtplanen pludselig ikke går op, er det som regel deltidsansatte, der går ind og lukker hullet,” forklarer hun.

En ret til fuldtid

I 2019 blæste regionerne til kamp mod deltidssygeplejerskerne. Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) meldte ud, at flere sygeplejersker skulle på fuldtid, hvis manglen på sundhedspersonale skulle løses. Han opfordrede til et opgør med ”deltidskulturen” i sundhedsvæsnet. 

I håb om at få flere sygeplejersker på fuldtid, indførte Danske Regioner i 2020 derfor en ret til fuldtid for sygeplejersker og sosu-assistenter. Retten blev indført for bl.a. at sikre, at alle sygeplejersker i regionerne, der ønsker at arbejde fuldtid, også har mulighed for det.

Inden fuldtidsretten blev indført, kunne sygeplejersker ofte komme ud for, at de ikke kunne få lov til at blive ansat på fuldtid. Det skyldtes, at arbejdsgiverne hellere ville ansætte mange på deltid end få på fuld tid – fordi det gav flere sygeplejersker, der kunne indgå i vagtlaget på alle tider af døgnet.

Har brug for at restituere

Debatten om deltid er stadig et aktuelt emne, især fordi retten til fuldtid ikke har haft den ønskede effekt. Antallet af sygeplejersker, der arbejder på fuldtid i regionerne, er blot steget med 3,1 pct. – fra 50 pct. til 53,1.

Den begrænsede stigning kommer ikke bag på Iben Hedegaard Rolfsen. Hun kan genkende tendensen fra sin egen arbejdsplads.

”Jeg er TR og sidder med i ansættelsesudvalget på min afdeling. Vi siger til alle vores ansøgere, at de skal være på fuldtid de første tre måneder, så vi kan få dem kørt ordentligt ind i specialet. Derefter må de selv vælge, hvad de vil. Mange vælger at gå på deltid,” fortæller hun.

Hun peger på, at de fleste gør det, fordi rammerne og arbejdsvilkårene i sundhedsvæsnet ikke lægger op til, at man kan være ansat på fuldtid uden store omkostninger i privatlivet.

”Min mand arbejder f.eks. mandag til fredag som de fleste andre. Jeg arbejder i skiftende vagter, og hvis jeg så også arbejder hver anden eller tredje weekend, er det svært at få tid til hinanden. Deltid giver mig mere frihed til at planlægge det sådan, at vi kan få tid sammen,” siger Iben Hedegaard Rolfsen.

Hun fortsætter:

”Samtidig er det også bare mentalt og fysisk hårdt f.eks. at arbejde i treholdsskift. Jeg er 58 år. Jeg kan ikke vende på en tallerken og gå direkte i dagvagt, når jeg har haft tre nattevagter i streg. Jeg har brug for den ekstra dag til at restituere.”

Sine vil have mere tid med sin søn

Har man små børn, kan det være endnu sværere at få enderne i familielivet til at mødes, hvis man samtidig er ansat 37 timer om ugen. Det mærker 29-årige Sine Damhus Lund Christiansen.

Hun er mor til en 1-årig og nyansat på fuldtid på Afsnit for Mor og Barn på Aarhus Universitetshospital, hvor Iben Hedegaard Rolfsen også arbejder. Hun planlægger at gå fra fuldtid til deltid, når introperioden på tre måneder er slut.

”Jeg vil gerne ned på 32 timer. På 37 timer kommer jeg hurtigt derud, hvor jeg arbejder så meget, at jeg ikke rigtigt ser mit barn. Især når jeg er i aftenvagt, for så er han jo kommet i seng, når jeg kommer hjem,” forklarer hun.

Det har ikke været en nem beslutning at gå ned i tid. Bl.a. har udsigten til både nedgang i indtægt og pensionsopsparing fået Sine Damhus Lund Christiansen til at overveje fuldtid en ekstra gang – men behovet for mere sammenhæng i familielivet og tid med sin søn vejer tungest.

Birgitte vil ikke kaldes grådig

Da vi på Sygeplejersken ledte efter sygeplejersker, som ville stå frem og fortælle, hvorfor de er på deltid, afslog flere. De var bekymrede for reaktionen fra omverdenen og på sociale medier. 

”Doven,” ”egoistisk” – ja, endda ”grådig” var nogle af de mærkater, sygeplejerskerne frygtede at få hæftet på sig. De oplever, at sygeplejersker på deltid ofte bliver kritiseret i den offentlige debat, især hvis de tjener gode penge på at arbejde som vikarer eller ved at tage ekstra vagter.

Én af dem, som gerne ville være med, er sygeplejerske Birgitte Nørgaard, der arbejder på Traumecentret på Aarhus Universitetshospital. Hun er ikke nervøs for at stå frem som en sygeplejerske på deltid, men kan godt forstå, at andre betakker sig.

”Der er en mærkelig offentlig konsensus om, at sygeplejersker ikke må gøre noget for sig selv. Vi må ikke indrette os på en måde, som er fordelagtig for os. Men jeg tror, at strejken i 2021 blev sømmet i kisten for mange.

Pludselig skulle vi finde os i at blive kaldt grådige og egoistiske i pressen og på de sociale medier, selvom vi f.eks. lige havde knoklet os halvt ihjel igennem corona,” siger Birgitte Nørgaard. (Læs mere side 24).

Fuldtid starter med løn og arbejdsvilkår

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen glad for, at det med analysen fra HBS Economics nu står klart, at sygeplejersker arbejder lige så meget som den øvrige befolkning.

”Analysen afkræfter myten om, at sygeplejersker ikke arbejder lige så meget som alle andre. Vi kan bruge den til at slå fast over for politikerne, at sygeplejerskerne gerne vil arbejde på lige fod med resten af befolkningen. Det er ikke viljen til at arbejde, som er problemet,” siger hun.

Grete Christensen understreger, at der er gode grunde til at mange sygeplejersker er ansat på deltid. 

”Jeg håber, analysen kan være med til at sætte fokus på de arbejdsvilkår, som gør det vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen med en fuldtidsstilling. Det gælder bl.a lønnen, arbejdspresset, skiftende arbejdstider, sammenhængen med familielivet og manglende indflydelse på vagtplanen,” påpeger Grete Christensen.

Hun opfordrer derfor til, at man starter med at forbedre løn og arbejdsvilkår, hvis flere sygeplejersker skal på fuldtid.

 ”Jeg ser gerne at de sygeplejersker, som ønsker det, kan være ansat på fuldtid. Også fordi det har betydning for pensionsopsparingen. Men for at det kan ske, er det nødvendigt, at arbejdsgiverne forbedrer arbejdsvilkårene og lønnen på de offentlige sygehuse og i kommunerne.”