Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Lønstrukturkomitéen: De vigtigste nedslag i rapporten

Lønstrukturkomitéens rapport udkom i 2023, men hvad sagde den om sygeplejerskernes løn? Læs DSR's vigtigste pointer her.

To sygeplejersker tjekker en patients ben

Når du hører i medierne, at Lønstrukturkomitéens rapport viser, at sygeplejersker får en passende løn eller endda for meget, kan det være frustrerende. Men hvad er regnestykket bag? Og hvilke valg har komitéen truffet for at komme frem til det? Er der noget i rapporten, der taler for at sygeplejerskerne har et lønefterslæb?

Læs med, når vi dykker ned i de tre vigtigste grafer for sygeplejersker i rapporten, hvorfor Dansk Sygeplejeråd mener, at genetillæg ikke skal tælles med, og hvad der står i rapportens historiske afdækning.

Lønstrukturkomitéens rapport på få minutter

Det viser Lønstrukturkomitéens rapport

For sygeplejerskerne, og andre kvindedominerede fag, er der uligeløn på det offentlige arbejdsmarked. Sygeplejerskernes løn, uden genetillæg, ligger under, hvad de med deres uddannelse, erfaring og ledelsesansvar kunne forvente at tjene – når du sammenligner med de øvrige faggruppers løn. Lønnen i de kvindedominerede omsorgs- og sundhedsfag er systematisk lavere. Fx får en folkeskolelærer hver måned over 5.000 kr. plus pension mere end sygeplejerskernes trods samme uddannelsesniveau.

Komiteens valg har haft stor betydning for konklusionerne

Selvom sygeplejerskernes løn uden genetillæg ligger under, hvad de kunne forvente at tjene, så skal du vide, at rapporten generelt set sammenligner løn med genetillæg. Det mener DSR tegner et skævt billede i mange af de andre analyser. Rapporten svarer ikke på centrale spørgsmål, som ellers var en del af opgaven. Fx er faggruppernes løn kun delvist belyst i forhold til deres opgaver og ansvar.

Det starter med lønnen

Uanset hvordan Lønstrukturkomitéens rapport udlægges, ændrer det ikke virkeligheden: Manglen på sygeplejersker står i centrum af sundhedsvæsnets krise. Vejen til flere sygeplejersker starter med lønnen.

Læs også: Sygeplejerskernes løn i Lønstrukturkomitéens rapport
DSR har udarbejdet en ”miniudgave” af Lønstrukturkomitéens rapport, der formidler de vigtigste resultater for sygeplejerskerne. Formålet er desuden at give svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om sygeplejerskernes løn, man ofte hører i den offentlige debat. Miniudgaven er sendt til politikere og andre meningsdannere.