Anæstesi og parese øger risikoen

Når en patient bliver opereret, stiger risikoen for sengelejekomplikationer markant, især hvis indgrebet udføres under universel anæstesi. Det skyldes primært, at anæstesien hindrer patienten i at bevæge sig og være mobil, fortæller Pina Kunstek, som har arbejdet som anæstesisygeplejerske i 18 år.

”I det øjeblik man bliver bedøvet, slapper hele kroppen af, og der kan opstå tryk efter ganske kort tid,” forklarer hun.

Derfor bør anæstesisygeplejersker og kollegerne på operationsgangen være ekstra opmærksomme på korrekt lejring og mobilisering både under og efter indgrebet. Det er de fleste dog også i dag, hvor fast track-forløb med fokus på mindst mulig anæstesi, det mindst mulige indgreb og hurtig mobilisering er normal procedure i forbindelse med de fleste planlagte operationer.

”Inden for kirurgien er vi blevet ret gode til fast track-forløb. Patienter, som skal have ny hofte, kommer nærmest hjem samme dag, og der bruges lokal anæstesi, så vidt det er muligt for at mindske kirurgisk stressrespons,” fortæller Pina Kunstek.

Tilstræb neutral stilling

I forbindelse med operationer i universel anæstesi henviser Pina Kunstek til lejringskonceptet lejring i neutral stilling (se boks 4 nederst i artiklen).

Konceptet er også udbredt på afdelinger med patienter med hel eller delvis parese og/eller nedsat bevidsthedsniveau, uanset om tilstanden er permanent eller forbigående, forklarer Ingrid Poulsen. Hun fortæller, at der kun er lidt evidens for, at denne type lejring er bedre til at forebygge kontrakturer og tryksår end andre.

”Men vi bruger den. Vores patienter (med svær hjerneskade, red.) kan ofte ikke kommunikere, men vi prøver at lejre dem, så de virkelig kan finde ro og hvile. Har vi en sengeliggende patient, tilstræber vi hele tiden at lægge ham i neutral stilling både vertikalt og horisontalt. Vi lejrer og omlejrer. Ikke efter fast skema, men i teorien skal man omlejre efter højst to timer for at forebygge tryksår,” siger Ingrid Poulsen og uddyber:

”Når man tænker på, hvor dårlige patienter vi har, har vi meget få tryksår. Derfor har vi lige lavet et observationsstudie om det – hvad er det, der gør, at vi har så få tryksår? Ét er korrekt lejring, noget andet hvad personalet gør. Og de kan gøre en stor forskel. Hos os mærker de også med deres hænder under bagdel og skuldre for at undersøge, om patienten ligger korrekt. Er der tilstrækkelig aflastning, og er der mon fugtigt, hvilket kan være tegn på sved eller vandladning? Det kan man, når man er en trænet og dygtig kliniker.”

Korrekt lejring forebygger smerter

I forhold til korrekt lejring er det også vigtigt at indtænke, hvilket funktionsniveau patienten normalt har, især i forbindelse med universel anæstesi, understreger Pina Kunstek:
”Vi ser også på nervebaner, muskler og spørger patienterne, om de har nogle skavanker inden anæstesi. Er der normalt problemer med at løfte armene op over hovedet, skal vi ikke gøre det under operationen, medmindre indgrebet kræver det. Ellers risikerer vi at overstrække armen og lave nerveskader.”

Ingrid Poulsen fastslår:

”Korrekt lejring er bare vigtigt. Det gælder alle sengeliggende patienter. Det forebygger smerter og hjælper til god hvileposition og ordentlig nattesøvn. Mange får smerter og ubehag af at ligge forkert.”

Boks 4: Lejring i neutral stilling:

Lejring i neutral stilling (LIN) kan med fordel bruges ved patienter med motorisk uro, rum- eller retningsforstyrrelse, parese, lav arousal og immobilisation samt patienter, som er tryksårstruede. Formålet er at sikre patienterne god hvile, forebygge kontraktur og tryksår samt facilitere bevægelse. Med neutral stilling menes stilling, som svarer til opretstilling, hvor alle led hverken er bøjede eller overstrakte. LIN kan gennemføres i både liggende og siddende stilling, hvor patientens naturlige kropsstilling tilstræbes. Udgangspunktet er opretstående stilling med symmetri mellem højre og venstre kropshalvdel:

Patientens krop støttes af individuelt tilpassede puder, dyner, tæpper eller packs (firkantede faste polstrede bokse, der bruges til støtte på samme måde som dyner og puder, red.) m.m. Det giver patientens krop en større basis og fordeler trykket mod huden.
(Kilde: Region Nordjylland, 11-13)