Brug tiden mere smart

Forsker og kliniker opfordrer kolleger til i en travl hverdag med knappe ressourcer at udnytte ressourcerne anderledes.

Når en sygeplejerske står med 12 patienter på en vagt, kan det være svært at prioritere mobilisering på højde med opgaver som medicindosering, sårpleje og måling af vitalparametre.
Ved patienter, der ikke har så mange ressourcer til selv at kunne hjælpe til f.eks. ved forflytninger, kan det let ende med, at patienten får en ble og bliver vasket med klude i sengen, hvis sygeplejersken tænker, at hun skal klare det hele alene. Men sådan behøver det ikke at være, siger Ingrid Poulsen.

”Der er ingen tvivl om, at sygeplejersker har travlt i dag. Men i min afdeling går vi tit sammen to og to ud fra devisen, hvad har patienten brug for i dag. Vi skal ikke nødvendigvis pådutte dem et bad hver dag, hvis de ikke er vant til det eller har behov for det,” siger Ingrid Poulsen.

BOKS 6: IPLS

IPLS står for Interprofessionel Læring og Samarbejde. Den korte definition på IPLS er: Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med involvering af patienten/borgeren. Region Hovedstaden tilbyder en række IPLS-kompetenceudviklingsforløb i form af temadage, workshops, forløb og læringsaktiviteter, som kan skræddersyes efter behov. Fagfolk fra de fire andre regioner kan også deltage i udviklingsforløb.

Læs mere på www.regionh.dk 

Her er det også vigtigt at tænke tværfagligt og så vidt muligt planlægge og udføre de plejemæssige og terapeutiske opgaver efter f.eks. IPLS-tankegangen, som Region Hovedstaden arbejder med (se boks 6). Det forekommer måske lettere på nogle afdelinger end andre, bl.a. for rehabilitering, hvor der er højere normering af terapeuter, men bør indtænkes alle steder:

”I dag er det ikke nok at være en fagligt dygtig sygeplejerske. Vi skal kunne indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, så patienter oplever en sammenhængende indsats. Og det er også med til at sikre optimal ressourceudnyttelse, høj sikkerhed og kvalitet i ydelserne,” siger Ingrid Poulsen og tilføjer:

”Det tværfaglige samarbejde er meget værdifuldt og kan i høj grad være med til at sikre fokus på mobilisering.”

Pina Kunstek prøver også at slå et slag for, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på hendes arbejdsplads følges ad to og to, når det er muligt. Det er ofte mere skånsomt for både beboere og medarbejdere. Fire øjne ser bedre end to, og det sikrer også sidemandsoplæring:

”Er fru Hansen tryksårstruet, er det bedst at være to for at undgå friktion, når hun skal mobiliseres og huden efterses. Når ressourcerne er knappe, må vi tænke anderledes. Det kræver lidt planlægning og prioritering, men tager ikke dobbelt så lang tid,” siger Pina Kunstek.

Sengelejekomplikationer, Fag&Forskning 2/2019

Trialog: Sengelejekomplikationer

Et sengeleje kan resultere i, at især ældre patienter bliver endnu mere syge, end de var, før sygdom, traume eller operation tvang dem til at holde sengen.

Det ufrivillige sengeleje går ofte hånd i hånd med immobilitet i større eller mindre grad, hvilket kan have store konsekvenser for patienternes evne til at få opfyldt fundamentale behov som mad og drikke, bevægelse og respiration. Efter blot få dage begynder kroppen at mærke konsekvenserne af manglende bevægelse.

Tromber, tryksår, kontrakturer og pneumonier er bare nogle af de komplikationer, der kan støde til. De fundamentale behov er og har altid været sygeplejerskernes ansvar, og sygeplejersker har derfor et stort ansvar for at forebygge eventuelle sengelejekomplikationer.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.