Fortæl hinanden om patientens behov og ressourcer

Mobilisering lykkes bedst, hvis der er god kommunikation om patientens funktionsniveau på tværs af sektorer og afdelinger.

Kan hr. Olsen normalt selv bevæge sig rundt derhjemme, hvis bare han har sin stok? Det er information, som især sygeplejerskerne på hospitalet kan have stor gavn af at vide i forhold til mobilisering af indlagte patienter. Men informationen skal også gå den anden vej efter indlæggelse og mellem afdelinger. Pina Kunstek uddyber:

”Det er så vigtigt, at vi er gode til at tale sammen, når en borger bliver indlagt fra eget hjem, men også ved sektorovergange generelt. Hvordan er borgernes funktionsniveau, og har hun hjælpemidler, der med fordel kan komme med på hospitalet, som f.eks. en kørestol? Er man vant til at komme op hver dag og sidde i sin kørestol, skal det fortsætte, hvis det er muligt. Det kræver en god overlevering,” siger hun.

Ingrid Poulsen er enig:

”Det fortæller noget vigtigt om det menneske, vi står overfor, og hvad der kan motivere ham til at komme op. Hvis ikke vi professionelle sektorerne imellem kan fortælle hinanden, at denne borger normalt ikke kan komme op, medmindre vi hjælper ham, er vi meget afhængige af eventuelle pårørende og patienten selv. Dem skal vi selvfølgelig også kommunikere med, men vi skal altid være professionelle og give den viden, vi har, videre til vores kolleger.”

Både Pina Kunstek og Ingrid Poulsen lægger ikke skjul på, at den digitale kommunikation mellem sektorerne er svær i dag. Kommunerne modtager godt nok udskrivningsjournaler fra hospitalerne, som bliver sendt videre til de rette instanser i kommunen.

Det fysiske arbejdsmiljø

Når man udfører sygepleje, er det altid vigtigt at være opmærksom på arbejdsstillinger og bevægelser, men særligt hvis patienterne er immobile. På www.dsr.dk har Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulenter samlet materiale om emnet med link til relevante hjemmesider.  Læs mere på www.dsr.dk

”Vi kan gøre meget på hospitalet, men det er afgørende, at kommunerne får fulgt op og efterlever de lovpligtige genoptræningsplaner,” siger Ingrid Poulsen.

Og omvendt forsøger i hvert fald Pina Kunsteks arbejdsplads altid at sende et fysisk brev med, når en beboer bliver indlagt.

”Her trækker vi informationer om funktionsniveau, træningsplan og andre ting, vi mener er centrale i forhold til indlæggelsen i vores dokumentationssystem. Vi skriver det ud og sørger for, at hospitalet får det. Vi kan sagtens blive bedre til det, også til at huske, at stok eller kørestol kommer med, men det er vores ambition hver gang,” siger hun.

Det glæder Ingrid Poulsen:

”Vi vægter jo ofte de mere lægelige områder, når en patient bliver indlagt – har de et sår, hvilken medicin får de etc.? Det sidste kan vi jo trække i FMK. Men det med funktionsniveauet – kan patienten selv spise, hvad skal de have hjælp til, ser de dårligt – det kommer desværre ofte i anden række.”

Relevante retningslinjer
  • Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Sundhedsstyrelsen. København; 2008. Fundet på www.sst.dk den 23. april 2019.
  • National Klinisk Retningslinje for Ernærings- og Træningsindsatser til Ældre med Geriatriske Problemstillinger. Sundhedsstyrelsen. København; 2016. Fundet på www.sst.dk den 23. april 2019.
  • Derudover har Sundhedsstyrelsen p.t. ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade” i høring. Anbefalingerne forventes at træde i kraft i løbet af 2019.

Både regioner og kommuner har vejledninger og politikker for eksempelvis forflytning, som sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle bør kende.

Sengelejekomplikationer, Fag&Forskning 2/2019

Trialog: Sengelejekomplikationer

Et sengeleje kan resultere i, at især ældre patienter bliver endnu mere syge, end de var, før sygdom, traume eller operation tvang dem til at holde sengen.

Det ufrivillige sengeleje går ofte hånd i hånd med immobilitet i større eller mindre grad, hvilket kan have store konsekvenser for patienternes evne til at få opfyldt fundamentale behov som mad og drikke, bevægelse og respiration. Efter blot få dage begynder kroppen at mærke konsekvenserne af manglende bevægelse.

Tromber, tryksår, kontrakturer og pneumonier er bare nogle af de komplikationer, der kan støde til. De fundamentale behov er og har altid været sygeplejerskernes ansvar, og sygeplejersker har derfor et stort ansvar for at forebygge eventuelle sengelejekomplikationer.

Læs i denne Trialog: 

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.