Evidensbaseret sygepleje

En poster kan give inspiration til at arbejde videre med evidensbaseret sygepleje, hvis den er udformet, så interessen bliver vakt. 

På ICN-konferencen i London var afsat en dag til at belyse evidensbaseret sygepleje. Indlæggene var mange og rummede både meget teoretiske udredninger og definitioner og helt konkrete eksempler på, hvordan evidensbaseret sygepleje kan praktiseres. 

Ifølge fremmedordbogen betyder evidens vished, og nogle vælger da også at kalde evidensbaseret sygepleje for vidensbaseret sygepleje.

I medicinsk kompendium findes en udmærket definition, men her er udgangspunktet naturligt nok evidensbaseret medicin. Heri hedder det:

''Evidensbaseret medicin kan defineres som systematisk og afvejet brug af den bedste foreliggende evidens fra den kliniske forskning vedrørende håndteringen af den enkelte patients eller gruppe af patienters kliniske problemer.''

I bogen 'Evidensbaseret sundhedsvæsen' (1) uddybes meningen bag den evidensbaserede tankegang:

''Begrebets idegrundlag er at tilstræbe et mere videnskabeligt grundlag i klinikken, for mange er dette lig med, at evidens bør bygge på randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg,'' hedder det.

Nye modeord

Mike Nolan, University of Sheffield, England, beskæftigede sig i et forskningsprojekt med de barrierer, der forhindrer implementeringen af evidensbaseret sygepleje i klinisk praksis.

På trods af, at forskning i klinisk sygepleje bliver mere og mere udbredt, er sygeplejersker i praksis længe om at anvende ny viden.

''Men det er nødvendigt at ændre på det forhold, hvis sygeplejersker vil have indflydelse og opnå synlige resultater,'' sigerMike Nolan.

Nogle danske sygeplejersker vil måske reagere på begrebet evidensbaseret sygepleje med et ''Åh, nej, igen nye modeord'' og kritisk spørge:

Er det nødvendigt at basere sygeplejen på evidens? Benytter sygeplejersker ikke helt naturligt den viden, der er til rådighed, efter at have vurderet den kritisk?

Tilsyneladende er der problemer. Sygeplejersker klager over ikke at have tid til at læse faglitteratur, og nogle synes, at sproget i projekter og undersøgelser er meget akademisk.

Desuden er en enkelt undersøgelse på et sygeplejefagligt område sjældent nok til at overbevise sygeplejersker om, at klinisk praksis skal ændres, og den holdning kan være helt berettiget.

Evidensbaseret sygepleje indebærer, at forskningsresultater vurderes kritisk, netop for at undgå at der udarbejdes nye kliniske retningslinier på et for spinkelt grundlag.

Tvetydige resultater

Hvilken pleje er nødvendig, hvilken pleje har effekt, og hvilken pleje er baseret på rutiner og holdninger snarere end på tilgængelig viden, når det gælder sygepleje til børn med moderat feber?

Det undersøgte en gruppe kliniske sygeplejersker i Australien med hjælp fra professor i sygepleje, Robin Watts, Curtin University, Western Australia, ved at foretage en systematisk gennemgang af ni forskningsprojekter om emnet.

En gruppe børnesygeplejersker blev af professor Robin Watts bedt om at udpege mulige emner til en systematisk litteraturgennemgang. Valget faldt på sygepleje til børn med moderat feber, og formålet var at evidensbasere

Side 23

sygeplejen til denne gruppe børn.

Der blev udarbejdet en projektbeskrivelse, som var styrende for resten af forløbet. Heri fremgik det, hvilke undersøgelser der ville blive inkluderet, og hvilke der ville blive ekskluderet i gennemgangen.

Blandt andet blev litteratur, der omhandlede kritisk syge børn med meget høj feber, ikke medtaget.

Herefter blev der søgt litteratur på 20 databaser og på World Wide Web. En gennemgang af det fundne materiale resulterede i, at ni undersøgelser om børn med moderat feber blev genstand for en kritisk analyse.

Fire områder havde på forhånd særlig interesse: Sygeplejens effekt på barnets feber, barnets velbefindende, forebyggelse af feberkramper og information til forældre.

Gennemgangen af den inkluderede litteratur viste sig at frembyde vanskeligheder, fordi litteraturen ofte manglede vitale oplysninger, og undersøgelserne var udført meget forskelligt. Konklusionerne blev derfor ikke så entydige som forventet, men Robin Watts arbejder videre med projektet.

Hjælp forældrene

Et barn med moderat feber får hyppigt febernedsættende midler i form af paracetamol, og/eller barnet vaskes med meget kolde eller kølige vaskeklude. Litteraturgennemgangen rejste spørgsmålet: Er det overhovedet

Side 24

nødvendigt at forsøge at nedsætte barnets temperatur? Konklusionen var, at det generelt er unødvendigt at reducere temperaturen, og vask med kølige klude er spild af tid, især når det sker i fra to til fire timer, som er praksis på en række hospitaler. Effekten af kølige vaskeklude er størst i de første 30 minutter, men temperaturfaldet betegnes alligevel som minimalt. Kombinationen paracetamol/kølige vaskeklude var mere effektiv, men stadigvæk ikke overbevisende. Behovet for grundig information til forældre om, hvad feber er, og om pleje af børn med feber viste sig derimod at være stort. I den forbindelse blev udtrykket 'feberfobi' hos forældre nævnt.

Uvidenhed hos forældre medfører mange henvendelser i skadestue og lægevagt, fordi en temperatur hos barnet på mere end 38 grader bliver betragtet med største alvor af forældre, der ikke kender kroppens fysiologi og ikke kender til pleje i form af væsketilførsel og afklædning af barnet.

Grundig information til forældre er derfor en væsentlig del af sygeplejen til barnet med moderat feber.

Projektets titel, 'Hot and sweaty: nursing management of fever', viste sig at dække lige så godt over processen som over projektets indhold, fortalte Robin Watts. De sygeplejersker, der deltog, syntes indimellem, det var hårdt arbejde at udføre en systematisk litteraturgennemgang, men de lærte meget af at være med.

Projektet viste i øvrigt, at kliniske sygeplejersker skal deltage i forskningsprojekter, hvis implementeringen skal lykkes. Forskning bliver interessant og vedkommende, når de problemstillinger, der skal belyses, er udvalgt af klinikerne selv, og det bliver langt mere nærliggende at anvende resultaterne, når de ikke er produkter af akademiske øvelser udført af sygeplejersker langt væk fra praksis. Samtidig bliver det tydeligt for kliniske sygeplejersker, at man ikke behøver at være en Einstein for at forske.

Interaktiv fremlæggelse

Må man tage sin insulin gennem tøjet, hvis man gerne vil gøre det hurtigt og diskret?

Det spørgsmål stillede Nicky Cullum fra The UK Centre for Evidence Based Nursing, University of York.

Spørgsmålet om injektion af insulin gennem tøjet blev ledsaget af en video, og i løbet af få minutter sad samtlige tilhørere og diskuterede håndtering af diabetes med den sygeplejerske, der sad ved siden af. En bred amerikansk accent i dialog med en høj japansk stemme hørtes ved siden af, et væld af stemmer og forskellige sprog blandede sig pludselig med hinanden.

Hvordan ville tilhørerne undersøge, om det kan anbefales en diabetiker at stikke sig gennem tøjet? Igen blev der talt og diskuteret, og Nicky Cullum og medforelæser Trish Greenhalgh, Royal Free Hospital, London, styrede diskussionen kompetent. Konklusionen løb lidt ud i sandet, men det viste sig dog, at den undersøgelse, de ville have tilhørerne til at tilrettelægge, allerede var udført, og tilhørerne fik den i hånden, da de forlod salen.

Konklusionen var, at det er både bekvemt og sikkert at injicere insulin gennem tøjet.

Ingen sygepleje uden evidens

Evidensbaseret sygepleje bliver nu introduceret i Danmark. I fremtiden vil man måske opleve, at sygeplejerskeuddannelsen bliver evidensbaseret, og at studerende fra første færd lærer at basere deres kliniske beslutninger på evidens. At der på enhver afdeling og ethvert kontor i hjemmeplejen er informationsteknologi til rådighed, der gør det muligt at søge litteratur og finde kliniske retningslinier for områder i sygeplejen, man ikke kender til.

I Storbritannien er der truffet beslutning om, at sundhedsvæsenet skal være evidensbaseret. Det har betydet oprettelse af institutter ved universiteterne for evidensbaseret sygepleje. Udviklingen i Danmark er gået langsommere, men begrebet evidensbaseret sygepleje vil uden tvivl blive mere udbredt, end det er i dag. Flere og flere forskningsresultater af relevans for sygeplejen ser dagens lys, og det vil være naturligt at kanalisere dem ind i den kliniske praksis, hvor de kan gavne patienterne.

Litteratur

1. Evidensbaseret sundhedsvæsen. Medicin, beslutningstagning, økonomi, Rapport fra II symposium om evidensbaseret sundhedsvæsen. Redaktion: Holm-Petersen, Christina. DSI-rapport 98.04, København:1998.

Nøgleord: Centre for Evidence Basal Nursing, evidensbaseret, ICN.