Har vi de rigtige oplysninger om dig?
Når vi har korrekte oplysninger om dig, kan vi bedst sørge for, at du får relevant hjælp og information fra DSR.
Sygeplejersken
Leder: Brug kritikken konstruktivt
Som leder bliver du jævnligt udsat for kritik, og den kan føles uretfærdig. Det afgørende er ikke at tage det personligt, siger Pernille Olsbro, ledende oversygeplejerske på Anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet.
Sygeplejersken 2019 nr. 5, s. 30-31
Af:
Kristine Jul Andersen, journalist
”Når jeg ser tilbage på min tid som leder, har jeg haft masser af møder med utilfredse medarbejdere. Om løn, kurser, arbejdsmiljø og også om mig som leder. Og det er o.k. Jeg skal kunne håndtere medarbejdernes utilfredshed.”
Sådan fortæller Pernille Olsbro, der er ledende oversygeplejerske på Anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet. Hun har sagt ja til at tale med Sygeplejersken om ytrings-frihed, og hvordan det er som leder, når medarbejderne ytrer sig kritisk. Hun mindes ikke selv at have haft medarbejdere, der er gået i pressen med kritik af hendes afdeling, men hun er vant til at få kritik. Også den slags, der føles dybt uretfærdig.
”Jeg kan godt have den der uretfærdighedsfølelse, hvis jeg synes, jeg bliver kritiseret for ting, man ikke kan kritisere netop mig for. Det kunne være Nordfløjen. Den er bygget, som den er. Jeg skal ikke have kritik for, at den ser sådan ud. Det er nogle vilkår, som jeg selv er underlagt og ikke kan gøre noget ved,” siger Pernille Olsbro.
Meld klart ud
Hvis en sygeplejerske alligevel går videre til medierne med kritik, mener hun, det er vigtigt som leder at huske på, at sygeplejersken ikke oplever, at hun er blevet hørt.
”Jeg har siddet med medarbejdere, der har sagt, at de ikke bliver hørt, og hvor jeg synes, at jeg har hørt det, og at vi har været meget i dialog omkring det. Så hvad er det, der gør, at de ikke føler sig hørt?” spørger Pernille Olsbro ud i rummet.
”Nogle gange handler det jo om, at man ikke får løst problemet. Eller får meldt klart ud, hvad man kan og ikke kan løse,” svarer hun sig selv.
”Og i sidste ende må medarbejderen også gøre op med sig selv, om man vil være ansat, hvis man ikke er glad for de forhold, der er.”
Hold jobbet for øje
Pernille Olsbro kalder det en ”rimelig skidt kommunikation”, hvis en medarbejder vælger at gå i pressen, fordi medarbejderen efter et møde med Pernille Olsbro ikke har opnået det, vedkommende ville. Pernille Olsbro fortæller, hvordan hun i givet fald ville reagere:
”Så må vi jo tale om det. Jeg kan jo ikke sige, at hun ikke må gå til medierne, men jeg synes måske, at det er svært at arbejde sammen på den måde.”
Pernille Olsbro tænker, at de fleste ledere ville have en følelse af, at sådan en situation ikke var i orden.
”Jeg tror godt, at det kan være svært ledelsesmæssigt og personligt. Men der er man nødt til at holde sig jobbet for øje. Du er leder af den her medarbejder, som gør noget, du måske ikke er enig i og ikke forstår, men man skal huske, at det er det job, man er ansat til,” siger Pernille Olsbro og tilføjer med et smil:
”Og nu taler jeg, som om det er det nemmeste.”
Hun mener, at det er vigtigt at vende kritikken til noget konstruktivt.
”Man har i hvert fald en medarbejder, der vil og tør noget. Ergo må vedkommende også kunne bidrage med noget kreativt. Så kan man sige: Det er fint, og nu har du også gjort det offentligt, så nu er du faktisk også forpligtet til at indgå i et samarbejde om at få gjort noget ved det her,” siger Pernille Olsbro og tilføjer:
”Der kan man så opleve, at medarbejderen ikke har noget i sig. Der bliver jeg lidt ærgerlig. For så er det nemt nok at stå og skælde ud uden selv at komme med noget. Og der kan man godt føle, at det går hen og bliver lidt småpersonligt. Men det bliver man nødt til at holde ud i strakt arm.”
Klæd TR bedre på
For at undgå at medarbejdere bliver så utilfredse med de forhold, de oplever, at de går i pressen med det, kræver det et godt tillidsrepræsentantsystem, mener Pernille Olsbro.
”Det kunne man arbejde meget mere med. At klæde tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten bedre på til at være en sparringspartner til ledelsen – og ikke en modspiller. Vi behøver bestemt ikke at være enige – TR og mig – og det er det, der gør det sjovt. At vi sidder med hver vores briller på og skal blive enige om noget.”
Hun har oplevet TR’er og AMiR’er, der ikke har taget deres rolle på sig. Hvor hun ikke har fået de informationer, der har gjort, at hun har kunnet handle på utilfredsheden.
”Men når det fungerer, er det skideskægt at arbejde på den måde. Alle vil jo gerne finde en god løsning, og der er nok masser af ytringsfrihed, der kunne bruges bedre på den måde.”
bbb