Samtalen er en hjørnesten i mit arbejde

Når patienter fra Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital så småt er parate til at blive sluset ud i samfundet igen, er det Anne Møller, der holder dem i hånden imens. Som sygeplejerske i Klinikken er hun for sine patienter ofte det faste holdepunkt i en hverdag, der langsomt skal bygges op fra grunden.

”I bund og grund er det samtalen, der er hjørnestenen i mit arbejde. Som sygeplejerske kan jeg gennem samtale tilbyde mine patienter en menneskelig relation og en anerkendelse af det menneske, de er. Jeg kan også give dem stabilitet og noget at orientere sig imod – ”nå, det kan godt være, at jeg ikke kom ud af sengen i dag, men det gør jeg i morgen, for der kommer Anne jo,” siger Anne Møller.

Anne Møller har været sygeplejerske i Klinikken i tre år, men inden da var hun sygeplejerske på Sengeafsnittet i over 10 år. Efter en kort afstikker til Børnepsykiatrien vendte hun i 2017 tilbage til Retspsykiatrisk Afdeling, som allerede siden praktiktiden har haft en helt særlig plads i hendes hjerte.

Cirka én gang om ugen tager hun ud og besøger sine patienter i deres hjem. Hun hjælper dem gerne med praktiske opgaver, hvis de har behov for det, men ofte bliver besøget mest til en samtale om deres liv, drømme og håb.

”Jeg siger altid, at jeg har verdens bedste arbejde. Mit liv ville være kedeligt uden mine patienter, for de er fantastiske mennesker med krøllede hjerner, som jeg elsker at blive klogere på. Jeg ser det som en gave at blive lukket helt ind i deres tanker og følelser. Det er et enormt privilegie at kunne få lov til at følge mine patienter og se, hvordan de udvikler sig. Dét er ikke alle sygeplejersker forundt,” siger Anne Møller.

At rejse i mennesker

Egentlig var det trangen til at komme ud og se verden, der drev Anne Møller i retningen af sygeplejefaget. Hun ville gerne rejse rundt som sygeplejerske og arbejde i andre lande, men sådan skulle det ikke gå. Inden hun skulle starte på sygeplejestudiet, fik hun nemlig job som medhjælper på et bosted for autister. Her blev hun første gang draget af arbejdet med mennesker med mentale udfordringer.

”Jeg har altid været meget fascineret af hjernen og sindet. Jeg trives særligt godt med mit arbejde, når jeg kan komme helt ind bagved og blive bedre til forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør. Det er også derfor, jeg endte med at blive hængende i Retspsykiatrien. På en måde kan man sige, at jeg fik opfyldt mit ønske om at rejse – jeg rejser bare i mennesker i stedet for lande,” siger Anne Møller.

Hun er ikke blind for, at hendes patienter har meget alvorlige ting i bagagen. Anne Møller er dog ikke i tvivl om, at hun som sygeplejerske på Retspsykiatrisk Afdeling udfører et vigtigt stykke arbejde.

”Jeg kan sagtens tage mig selv i at tænke, ”har du virkelig gjort et andet menneske fortræd” om en patient. På den måde tror jeg ikke, jeg er anderledes end de fleste andre. Det er bare vigtigt at forstå, at de her patienter ikke har ønsket at gøre nogen fortræd. Det er syge mennesker, som på et tidspunkt har været så stærkt forpinte, at de ikke har set anden udvej. Når de kommer ud på den anden side, er de plaget af skyld og skam over dét, de har gjort. De skal have hjælp til at blive hele mennesker. en hjælp kan jeg give dem,” siger hun.

Sygeplejersker skal prale mere

Det er især den menneskelige og personlige udvikling, der optager Anne Møller i hendes arbejde som sygeplejerske. Derfor faldt det hende også helt naturligt at blive klinisk vejleder – en gerning, hun dog i øjeblikket holder pause fra, imens hun er ved at uddanne sig til psykiatrisk sygeplejerske.

”Det er utroligt givende for mig, når jeg kan få lov til at være med på den menneskelige udviklingsrejse. Det gælder ikke kun mine patienter, men også de studerende. Jeg får jo lov til at følge, hvordan de udvikler sig både fagligt og menneskeligt. Det er en proces, som igen lærer mig noget om sygeplejefaget og om, hvordan andre mennesker tænker,” siger hun.

Anne Møller er overbevist om, at hun er blevet et bedre menneske af sit arbejde. Hun er i det hele taget stolt af sit fag og føler, at sygeplejersker fortjener større anerkendelse og indflydelse. Derfor synes hun også, at sygeplejersker skal blive bedre til at ”prale” med deres kompetencer.

”Uanset om vi mennesker er syge eller raske, så har vi alle sammen brug for at blive set og anerkendt som dem, vi er og dét, vi kan. Vi sygeplejersker har en enorm viden og en tårnhøj faglighed, som jeg absolut synes, vi skal fortælle hele verden om,” siger Anne Møller.