Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kapitel 1: "Så tager du fat i en delle og stikker nålen lige ind."

Pernille Bille er en af landets 2.400 konsultationssygeplejersker. Vi har fulgt hende en almindelig dag, hvor hun ser patienter med ondt i ørerne, for højt blodtryk, diabetes, forkølelsessår og vaccinerer børn. Konsultationssygeplejersker har overtaget mange opgaver fra lægerne, men de synes, det halter med efteruddannelsen. Derfor har Pernille taget sagen i egen hånd.

Sygeplejersken 2022 nr. 8, s. 20-23

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist

sy8-2022_tema_oploeft1


Den gråblå diabetespen er ikke større, end at den let kan ligge i Pernille Billes hånd. Den 44-årige konsultationssygeplejerske skruer rutineret toppen af den og forklarer, at medicinen sidder i den øverste del af selve pennen. En del af den er gennemsigtig, så man kan se, hvor meget medicin, der er tilbage. 

Det lyse pagehår hænger ned over øret, mens de gråblå øjne skiftevis kigger efter, hvad hun laver, og holder øje med Jes Richelsen. Han sidder over for hende i formiddagslyset fra de to store vinduer i Pernilles konsultationslokale, der er en del af Herlev Lægehus. Det er den 1. juni, og Jes skal have ny diabetesmedicin.

Issen er bar og maven stor på den 55-årige mand, som sidder på en af de to sorte stole, der er beregnet til Pernilles patienter. I den anden sidder hans kone, Ann Richelsen. De holder begge nøje øje med Pernilles bevægelser, mens hun trykker en tut ud af en plastikemballage og skruer den på toppen af pennen. Så tager hun først en og så endnu en lille hætte af. En lille ultratynd nål på knap en centimeter kommer til syne.

 Det gør ikke ondt 

”Så tager du fat i en delle og stikker nålen lige ind,” siger Pernille til Jes og demonstrerer ved at tage fat på sin egen mave uden på den mørkeblå kittel og holder pennen vinkelret på. 

Jes nikker og tager pennen fra Pernille. Hiver op i den grå, ærmeløse t-shirt, tager hurtigt fat i en delle og stikker pennen lige ind i den. Han koncentrerer sig. Der er ingen trækninger eller tegn på, at det gør ondt. Og det er hurtigt overstået.

”Sådan,” roser Pernille ham og understreger, at det skal han blot gøre én gang om ugen fremover. 

Selvom det er den nye diabetesmedicin, konsultationen primært handler om, er der noget andet, der har fanget Pernilles opmærksomhed. Det er Jes’ kolesteroltal, og de bekymrer hende. 

Jes Richelsen skal have ny diabetesmedicin. Efter konsultationssygeplejerske Pernille Bille har vist ham, hvordan han tager den, stikker han sig selv i maven med en lille nål. Hans kone Ann Richelsen følger med i, hvordan man gør.
Caption 
Jes Richelsen skal have ny diabetesmedicin. Efter konsultationssygeplejerske Pernille Bille har vist ham, hvordan han tager den, stikker han sig selv i maven med en lille nål. Hans kone Ann Richelsen følger med i, hvordan man gør.
Attribution 
Foto: Bax Lindhardt

 35 pct. flere  konsultationssygeplejersker 

Pernille har set patienter siden kl. 8.00. Hun har bl.a. haft en kvinde og hendes mand til første graviditetsundersøgelse og lavet opfølgende kontrol på en mand med forhøjet blodtryk, som hun forsøger at hjælpe med at tabe sig. Hun har vaccineret en lille pige på 15 måneder og holdt et ultrakort møde med sine kolleger – de to læger, en uddannelseslæge og en sekretær. 

Opgaverne er mange og forskellige, og jobbet som konsultationssygeplejerske har udviklet sig meget på de 13 år, der er gået, siden Pernille fik sit første job i almen praksis. Dengang var hun i en solopraksis, hvor hun mest fungerede som sekretær. Passede telefonen, tog blodprøver, ordnede vorter og lidt sårbehandling. Det var ”lettere” sygeplejeopgaver. Hun havde ikke på samme måde selvstændige konsultationer.

Det er en generel udvikling, der er sket som en direkte konsekvens af manglen på læger, fastslår formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg. Han peger på, at der i mere end to årtier har været for få læger, hvilket har gjort det nødvendigt at ty til den faggruppe, der bedst kan hjælpe. Det er sygeplejerskerne, og de kan løse de opgaver, som lægerne ikke selv kan nå.  

Det betyder også, at der de seneste år er blevet ansat langt flere sygeplejersker i almen praksis. I 2009 var der 1.775 konsultationssygeplejersker. I 2018 var der 2.199, og i dag er der 2.410 sygeplejersker – svarende til 1.987 fuldtidsansatte i almen praksis. Det er en stigning på 35 pct. på 12 år.  

sy8-2022_tema_illu_1

 Fra læge til sygeplejerske 

Mens danskerne for 10-15 år siden primært gik til lægen, går mange altså i dag til sygeplejersken, som er ansat hos deres læge. I hvert fald når det gælder de forholdsvis ukomplicerede sygdomme og kontroller. 
Jørgen Skadborg fortæller, at det nogle steder har gjort, at patienterne synes, det er svært at komme til at se en læge. Han understreger dog, at det er lægernes ansvar at sørge for, at de også er tilgængelige, så det ikke altid kun er sygeplejersken, patienterne ser. 

Selvom der generelt er en klar opgavefordeling mellem lægen og sygeplejersken, kan der dog også opstå lidt forvirring, hvilket Jes oplever, da han er i konsultation hos Pernille.