Fag & Forskning
Derfor falder de ældre
Risikoen for fald stiger i takt med alderen. Det skyldes bl.a. en generel svækkelse af kroppen og nedsat balanceevne.
Fag & Forskning 2017 nr. 4, s. 24-25
Af:
Christina Sommer, journalist
Det er egentlig meget simpelt: Når kroppen ældes, sker der et såkaldt aldersbetinget tab af muskelmasse og svækkelse af sanser som f.eks. nedsat syn, vestibulærsans, proprioception og følesans. Det medfører utilstrækkelig muskelstyrke og udholdenhed samt dårlig balance og evt. svimmelhed, som tilsammen nedsætter evnen til at undgå at falde, hvis man snubler eller træder forkert.
Internationale studier viser, at hver tredje borger over 65 år falder mindst én gang om året, og hos ældre over 80 år er antallet oppe på hver anden. Ældre mennesker, som er faldet én gang, har desuden to-tre gange øget risiko for at falde inden for det næste år, ligesom antallet af kvinder, der falder, er tre gange så højt som mænd (6).
Ifølge litteraturen kan den typiske borger, som falder, altså beskrives som (en kvinde på) 65+ med begyndende funktionsevne- og/eller vægttab, men borgere med hukommelsestab, svimmelhed, eller som begynder at isolere sig, bør f.eks. også få personalet til at reagere.
- Snublefald og andre hændelige uheld
- Uforklarlige fald med og uden svimmelhed
- Fald ved balance- og gangproblemer
- Fald med bevidsthedstab.
(12 og Lotte Evron)
400 risikofaktorer
Ikke modificerbare
Høj alder, køn (kvinder er i signifikant højere faldrisiko, selv når der korrigeres for fysiske og sociale parametre), tidligere fald og ydre faktorer som ujævnt fortov, kantsten eller glatte gulve. Selvom de ydre faktorer er forholdsvis svære at ændre, kan sundhedspersonale dog handle på dem og f.eks. forebygge, at andre snubler over det ujævne fortov.
Modificerbare
- Interne faktorer knyttet til krop og psyke: (Kroniske) sygdomme, der påvirker en eller flere af de elementer, der indgår i evnen til at holde balancen, f.eks. neuropati, sygdomme i bevægeapparat, vestibulære og kardiovaskulære lidelser samt anæmi m.fl. Nedsat syn, nedsat perifer sensibilitet, svimmelhed, kognitiv dysfunktion, depression, nedsat muskelstyrke, gangproblemer, nedsat balance, ganghjælpemidler, frygt for at falde og begrænsninger i ADL (almindelig daglig livsførelse, red.)
- Eksterne faktorer: Uhensigtsmæssige briller, brug af visse lægemidler, især præparater, der kan påvirke hjerterytme, blodtryk eller kognitiv funktion, alkohol, uhensigtsmæssigt eller manglende fodtøj, f.eks. færden på bare fødder, i strømpesokker eller slippers, boligindretning, f.eks. løse gulvtæpper og ledninger og manglende belysning.
(12)
"Hukommelsestab kan jo være tegn på demens, og borgere med demens har dobbelt så stor risiko for at falde (11). Og en borgers manglende lyst til at bevæge sig ud kan betyde, at borgeren faktisk er faldet, men ikke vil tale om det," siger Lotte Evron.
Christel Bräuner Sørensen: Jeg synes, det er svært at beskrive den typiske borger, netop fordi det er så kompliceret et område. De er alle forskellige, de borgere, jeg ser.
Lotte Evron er enig:
"Borgere i høj risiko for fald er ofte relativt selvhjulpne, hvis de bor i eget hjem. Det kan vanskeliggøre opsporing af tidlige tegn på balance- og hukommelsesproblemer. Måske kamuflerer borgerne problematikkerne mere eller mindre ubevidst, fordi det kan være pinligt eller smertefuldt at erkende, at man er ved at miste kontrol over egen krop. Men begynder blomsterne at visne, eller er der mod sædvane rodet og ikke gjort rent, kan det også være tegn på, at der skal sættes ind i forhold til faldforebyggelse," siger Lotte Evron.
Forskellige faktorer
Som hovedregel deles fald ind i fire typer (se boksen "Fire faldtyper"), og selvom høj alder øger risikoen for at falde, skyldes fald ofte et samspil af flere forskellige faktorer. Almindelige faktorer, som forøger risikoen for fald hos ældre, er nedsat balanceevne, muskelstyrke og mobilitet samt uhensigtsmæssig brug af visse lægemidler, nedsat kognition og risikopræget adfærd. Men forskere har identificeret over 400 risikofaktorer, som deles op i såkaldt ikke-modificerbare og modificerbare risikofaktorer, hvilket dækker over risikofaktorer, der hhv. ikke kan/kan gøres noget ved (12) (Se boksen "400 risikofaktorer").
Ikke modificerbare risikofaktorer er f.eks. høj alder, køn og ydre faktorer som ujævnt fortov. De modificerbare er f.eks. kronisk sygdom, der kan påvirke både balanceevne og motorik, uhensigtsmæssige briller og brug af visse lægemidler. Det kan borgeren ofte gøre noget ved i samarbejde med sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, forudsat risikofaktorerne er identificeret.
