Fag & Forskning
Faldtypologier målretter kommunikation og tilbud
Faldpakken, de seks faldtypologier og et egenudviklet cirkelpowerspil har været medvirkende til, at Sønderborg Kommunes Distrikt Fjord har succes med sit faldforebyggende arbejde.
Fag & Forskning 2017 nr. 4, s. 32-35
Af:
Christina Sommer, journalist
Står det til Lotte Evron, skal et af hendes fremtidige forskningsprojekter foregå i samarbejde med Sønderborg Kommune. Mere præcist med Distrikt Fjord, hvor sygeplejerske Christel Bräuner Sørensen sammen med sine kolleger sørger for hjemmepleje og -sygepleje til godt en fjerdedel af kommunens omkring 1.900 borgere, som er visiteret til det.
Faldpakken er en del af projektet "I Sikre Hænder", som er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Faldpakken er udviklet med inspiration fra bl.a. tidligere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, tilsvarende anbefalinger fra Sveriges Kommuner och Landsting, men også med inspiration fra en række danske kommuner, som har arbejdet med tilsvarende modeller. Pakken fokuserer hovedsageligt på de borgere, der er faldet, og den består af tre elementer: registrering og risikovurdering, udredning samt plan for forebyggende tiltag. Foruden Distrikt Fjord i Sønderborg Kommune arbejder Frederiksberg, Lolland, Viborg og Thisted kommuner med Faldpakken.
Find Faldpakken på www.isikrehænder.dk
Mere information om Sønderborg Kommunes arbejde med Faldpakken fås ved henvendelse til kvalitetskonsulent og risikomanager Hanne Ellegaard Miang på hamn@sonderborg.dk (8)
Data viser, at Distrikt Fjord har halveret antallet af fald blandt distriktets godt 600 visiterede borgere fra ca. 50 fald om måneden i november 2015 til 20-25 fald om måneden i august 2017. Og da kommunen kan koble data med en række specifikke indsatser i det faldforebyggende arbejde, er resultaterne ekstra spændende at dykke ned i for Lotte Evron.
"De sørger for at uddanne alt personale, inddrage borgerne og registrerer samtidig og måler på deres indsats. Netop fordi faldforebyggelse tager tid, og det er vanskeligt at vise effekt, er det ekstra interessant at se på denne kommune. Essensen bliver at finde ud af, hvad det præcis er, der gør, at de kan reducere antallet af fald. Det overordnede mål er at flytte sundhed og hjælpe så mange borgere som muligt til et liv uden fald og risiko for skader og senfølger. Derfor er forskningen vigtig," siger Lotte Evron.
Medarbejderne i Distrikt Fjord begyndte for alvor at arbejde mere systematisk med det faldforebyggende arbejde i november 2014, da Sønderborg Kommune som en af i alt fem kommuner i Danmark begyndte at arbejde efter principperne i Faldpakken (se også boksen "Faldpakken").
Respekt for hinandens faglighed
Resultaterne lod dog vente på sig, men i stedet for at give op iværksatte Distrikt Fjord flere initiativer sideløbende med Faldpakken. I maj 2016 indførte man f.eks. en stor oversigtstavle, som oplister alle faldtruede borgere i distriktet. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen har adresse samme sted, hvorfor begge faggrupper har adgang til og mødes omkring tavlen flere gange ugentlig. Her kan medarbejderne foruden overblikket bl.a. se årsag til fald, evt. straks-handlinger og handleplan.
Kort tid efter tavlen udviklede medarbejderne et lommekort til distriktets social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere. Kortet beskriver punkt for punkt, hvad de skal være opmærksomme på og gøre, hvis de kommer ud til en borger, der er faldet. På kortet oplistes både symptomer som svimmelhed, blødning, smerter og fysiske rammer, samt hvordan medarbejderne skal reagere på disse.
Christel Bräuner Sørensen: "Det er ofte hjemmeplejen, som registrerer det første fald og udfører den initiale faldrisikovurdering (De fire spørgsmål, red.). Viser den, at borgeren er i faldrisiko, bliver vi sygeplejersker involveret med det samme i den efterfølgende faldudredning."
Ved en faldudredning deltager både hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, borger, pårørende og sidst, men ikke mindst borgerens egen læge.
Christel Bräuner Sørensen: "Ved fald skriver vi ofte i en korrespondance med den praktiserende læge, at borger har været faldet, og at vi ønsker et tværfagligt teammøde. Baseret på vores faglighed kommer vi med forslag til emner, vi synes skal vendes – f.eks. medicinliste, forslag til blodprøver, træningstilbud m.m. Og så mødes vi med borgeren, de pårørende samt hjemmeplejen og borgerens egen læge. Det giver rigtig god mening, vi alle er med. Vi har stor respekt for hinanden, og vi lærer af hinanden."
Antallet af fald under indlæggelse blandt ældre borgere er tre gange højere end antallet af fald blandt hjemmeboende ældre. Center for Kliniske Retningslinjer udarbejdede derfor i 2012 en klinisk retningslinje for identificering af faldrisiko og faldforebyggende interventioner for geriatriske patienter indlagt i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling. Den udløb dog i 2015 og er endnu ikke blevet opdateret. Det gør ikke retningslinjen direkte ubrugelig, men den skal anvendes med forbehold, anbefaler Lotte Evron:
"Selv om der ikke umiddelbart ser ud til at være kommet ny forskning på området, som går direkte imod det, der står i denne udgave, bør den bruges med forbehold, indtil en opdateret udgave foreligger," påpeger Lotte Evron. (20)
Systematik og kvalitetssikring
Det systematiske, tværfaglige samarbejde i forhold til faldudredning er kommet i stand efter Distrikt Fjord begyndte arbejdet med Faldpakken. Og det giver god mening, siger Lotte Evron.
"Best practice siger, at faldforebyggelse bedst lykkes, når man arbejder tværfagligt og tværsektorielt, og det er jo det, Distrikt Fjord gør her," siger hun.
Selv om data viste lidt færre fald efter indførelsen af tavle og lommekort, kom det endelige gennembrud dog først, da de to indsatser blev suppleret med et cirkelpowerspil (se grafik side 33), hvor også Lotte Evrons seks faldtypologier kommer i spil (se grafikken side 28-29).
Cirkelpowerspillet er udviklet i et tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og et eksternt konsulentbureau. Redskabet hjælper konkret med at systematisere og kvalitetssikre den umiddelbare indsats. Det giver først og fremmest en oversigt over de mange risikofaktorer oplistet i fire grupper, som medarbejderne skal være opmærksomme på ved en faldudredning: Psykosociale forhold/livssituation, medicin og sygdom, ydre omstændigheder samt sanser.
Spillet minder også medarbejderne om, at de skal tænke i forebyggende handlinger i forhold til risikofaktorerne. Og sidst, men ikke mindst indeholder spillet en præsentation af de seks faldtypologier, hvilket tydeliggør, at alle borgere er forskellige, og at medarbejderne bør tænke dette ind i forhold til de forebyggende tilbud og ikke mindst i forhold til, hvordan medarbejderne kommunikerer med borgerne på.
Vægter opfølgning og dokumentation
Konkret bruger medarbejderne cirkelpowerspillet og faldtypologierne, når de diskuterer de enkelte borgere på tværfaglige møder eller i hjemmesygeplejegruppen. Møderne er meget strukturerede og tager ikke lang tid.
Christel Bräuner Sørensen: "Faldtypologierne har gjort mig bedre til at spørge ind til, hvad der er vigtigt for borgeren. Når jeg har et billede af, hvilken borger der er tale om, glider kommunikationen bedre, og jeg kan nemmere give dem et lille forsigtigt skub i den rette retning. Jeg bliver mere anerkendende over for borgeren og kommer også nemmere igennem med mine budskaber. Jeg er endda lykkedes med at få rebeltyper til at reflektere over faldforebyggende tiltag. Jeg accepterer altid borgerens beslutning, men er nok blevet lidt mere skarp og bedre til at forklare, hvad der f.eks. kan ske, hvis man lader det løse tæppe ligge. Hele tiden med udgangspunkt i min faglighed."
Distrikt Fjords systematiske arbejde med faldforebyggelse de seneste tre år har altså båret frugt. Foruden en halvering af antallet af fald, viser data bl.a., at distriktet holder målet om, at 95 pct. af borgerne, som er i risiko for fald, får straks-handlinger som f.eks. behandling for væskemangel eller forkert medicin. Og samme flotte resultat gælder antallet af borgere i faldrisiko, som bliver faldudredt og tilbudt behandlingsplan inden for 14 dage. Alt sammen resultater og indsatser, som Lotte Evron gerne vil undersøge nærmere i et forskningsprojekt, hvis det lader sig gøre.
"Data tyder jo på, at Distrikt Fjord for alvor rykker i forhold til faldforebyggelse. Og jeg er også lidt nysgerrig på, hvilken rolle de seks faldtypologier kan have i samspil med Faldpakken," siger Lotte Evron.
Christel Bräuner Sørensen: "Vi lægger også stor vægt på opfølgning. Vi kan f.eks. komme frem til en masse gode tiltag for en borger ved et cirkelpowerspil, men hvis ingen griber opgaverne og følger op, sker der intet. Opfølgning er meget vigtigt – og dokumentation. Og så handler det i høj grad om, at vi bruger vores faglighed og kommer systematisk ud i alle hjørner."
Referencer
- Evron L. Egensomsorg som selvteknologi i multifaktoriel faldforebyggelse. Et feltstudie med diskursanalyse. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitetsforlag; 2015.
- Evron L. Den ældre borger. I: Haase K, Sharp-Johansen ML (red.). Sygeplejefaglige problemstillinger. København: Munksgaard; 2017:71-87.
- Evron L, Tanggaard L. Fall Prevention Constructed as Medical Surveillance and Self-Surveillance. Klinisk Sygepleje 30;2016(2):114-28.
- www.sygeplejerskelotte.wordpress.com
- Strøbæk L, Flachs EM, Ryd JT, Davidsen M, Eriksen L, Jensen HAR, White ED, Juel K. Sygdomsbyrden i Danmark – ulykker, selvskade og selvmord. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. 2016.
- Gillespie LF et al. Interventions for preventing falls in older people living in the community. The Cochrane Library, Issue 9. 2012.
- National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Sundhedsstyrelsen. København. Høringsversion. www.sst.dk november 2017.
- Stop Fald. Faldpakken. Dansk Selskab for Patientsikkerhed m.fl. 2. version. 2015. www.isikrehænder.dk november 2017.
- National Årsrapport 1. december 2015 – 30. november 2016. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. 3. version. 2017.
- 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker – den gode kommunale model. Sund By Netværket. 2. redigerede udgave. 2016.
- Taylor ME, Delbaere K, Close JCT og Lord SR. Managing falls in older patients with cognitive impairment. Aging Health;8(6) 2012:573-88.
- Faldpatienter i den kliniske hverdag – rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. København. Sundhedsstyrelsen. 2006 .
- Kellogg International Work Group on the Prevention of falls by the Elderly. The Prevention of Falls in Later Life. Dan Med Bull;1987(34):1-24.
- Katz S. Hold on! Falling, embodiment and the materiality of old age. In Casper MJ, Palgrave PC eds. Corpus: An interdisciplinary Reader on Bodies and Knowledge. New York: Palgrave MacMillan US; 2011.
- World Health Organization. Active ageing: a policy framework. Geneva: WHO; 2002.
- Vind AB. Multifactoriel fall prevention in older community dwelling. Glostrup. Ph.d.-afhandling. 2009.
- Evron L. Faldtypologier som forståelse af faldforebyggelse i alderdommen. Nordisk Sygeplejeforskning. 2015;1(5):46-60.
- Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handleplan. Sundhedsstyrelsen. København 2011.
- Forebyggelse på ældreområdet – håndbog til kommunerne. Sundhedsstyrelsen. 2015.
- Center for Kliniske Retningslinjer. Klinisk retningslinje for identificering af faldrisiko og faldforebyggende interventioner for geriatriske patienter indlagt i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling. Center for Kliniske Retningslinjer. København. Januar 2012.
