Forebyg med systematik og målrettet kommunikation

Fald i alderdommen er dyrt for borger og samfund og koster i værste fald liv. Mange fald kan forebygges, men arbejdet kompliceres bl.a. af hundredvis af risikofaktorer og lav deltagelse i forebyggelsesprogrammer. Med systematik, faglig indsigt, målrettet kommunikation og samarbejde mellem faggrupper og sektorer kan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle dog komme langt. Det viser forskning og konkrete resultater fra Sønderborg Kommune.
Foto: iStock

Knap 1.000. Så mange ældre over 65 år falder hver dag i Danmark (2). Selvom mange rejser sig igen uden problemer, udgør fald en reel risiko for, at de ældre kommer alvorligt til skade eller i værste tilfælde dør. Det fortæller sygeplejerske og ph.d. i fald og faldforebyggelse, Lotte Evron.

"Når ældre falder, medfører det ofte følgeskader som brækkede ben og arme eller sår. Balancen og reaktionsevnen er måske nedsat, og ældre borgere har ofte sværere ved at genfinde balancen eller tage for sig. Nogle bliver også bange for at falde igen og isolerer sig i hjemmet," siger hun.

Lotte Evron er en af Danmarks mest vidende sygeplejersker på området. Hun beskriver sig selv som en faldnørd og har en blog af samme navn (4). En faglig, klinisk interesse, der især blev vakt med hendes farmors mange fald og efterfølgende møder med sundhedsvæsenet.

"Jeg kalder det de 100 fald – de blev ved, fra hun var 68 til 93 år. Behandlingen var tiptop, men personalet talte ikke om fald som noget særligt, hun blev derimod støttet i sin tilbagetrækning og sit forfald," forklarer Lotte Evron.

Det hele begyndte med et såkaldt skelsættende fald i 1988, hvor farmoren fik en fraktur på lårben og overarm i forbindelse med et toiletbesøg om natten. Hun blev indlagt og var ved at opgive at komme tilbage til sit tidligere hverdagsliv.

"Hun aflyste at tage til Israel til mit bryllup. Min mor konfronterede hende med hendes forgængelighed og fik arrangeret, at hun kom afsted sammen med hele familien i en kørestol. Der var modstand, men hun tog med og endte med at rejse sig fra kørestolen og danse hele natten! Senere faldt hun regelmæssigt, men hun kom altid på højkant igen trods langvarige sår, forstuvninger m.m.," fortæller Lotte Evron.

Politisk fokus på fald
  • Faldpatienter i den kliniske hverdag – rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. 2006.
  • Forebyggelsespakken, Fysisk Aktivitet. Sundhedsstyrelsen. 2012.
  • Anbefalinger for ældre borgere. Sundhedsstyrelsen. 2013.
  • Faldpakken, I Sikre Hænder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed m.fl. 2014.
  • Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne. Sundhedsstyrelsen. 2015.
  • 8 kommunale anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker – den gode kommunale model. 2. redigerede udgave. 2016.
  • Styrket indsats for den ældre medicinske patient. National Handlingsplan 2016. Sundheds- og Ældreministeriet. 2016.
  • Nationale mål for sundhedsvæsenet. Mål 2: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre – indikator f.eks. brud. Sundheds- og Ældreministeriet m.fl. 2016.
  • National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Sundhedsstyrelsen. Høringsversion. Fundet på www.sst.dk august 2017. Forventes færdig januar 2018.

Pinligt at falde

At et fald kan være invaliderende og i værste fald dødeligt, fremgår tydeligt af statistikkerne (se boksen "De dyre fald"). F.eks. viser den seneste opgørelse, at over 600 ældre årligt dør som følge af et fald (5).

"Fald blandt ældre er meget omkostningsfuldt i forhold til økonomi, sygelighed og dødelighed. Det gode budskab er dog, at fald kan forebygges med en systematisk indsats rettet mod en eller flere risikofaktorer," siger Lotte Evron (6).

Der er altså mange gode grunde til, at sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle skal kunne identificere, vurdere, analysere, dokumentere og handle på faldproblematikker. Samme holdning har Sundhedsstyrelsen, som er ved at lægge sidste hånd på Danmarks første nationale kliniske retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre (7). Den supplerer en række andre publikationer om faldforebyggelse, som bl.a. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har publiceret det seneste årti (se boks "Politisk fokus på fald").

Det opsporende, udredende og forebyggende arbejde i forhold til fald er primært forankret i landets 98 kommuner, som bør arbejde tæt med de praktiserende læger og de 10-12 faldklinikker, som er tilknyttet geriatriske afdelinger på sygehuse landet over. I praksis kompliceres arbejdet dog bl.a. af de over 400 risikofaktorer, som forskere har identificeret. Og også samfundets og individets opfattelse af det at falde spiller ind, fortæller Lotte Evron (læs også artiklen "Forskellige faldopfattelser påvirker forebyggelsen").

"For mange er fald i alderdommen tabubelagt, det er decideret pinligt at falde – man er nået til et stadie, hvor man ikke kan styre sin krop længere," fortæller hun.

De dyre fald

I Danmark falder ca. 360.000 ældre borgere over 65 år hvert år (2). Af de 360.000 fald ender 45.000 med, at den ældre skal til behandling for skader på en akutklinik. Af dem bliver 13.000 indlagt, og knap 7.000 af dem har pådraget sig et af de alvorligste brud af alle, nemlig en hoftefraktur, hvilket kan være fatalt (9). Opgørelser viser, at ca. en tredjedel af alle ældre med en hoftenær fraktur dør inden for det første år efter frakturen. Lidt under halvdelen af de overlevende med hoftefraktur kommer aldrig til at gå som før faldet, og hele 20 pct. af patienter med hoftefraktur kommer til at bo på et plejecenter inden for et år (10). Og over 600 ældre over 65 år dør årligt på grund af følger efter fald (5).

En samlet dansk opgørelse af udgifter i forbindelse med ældres fald findes ikke. Ifølge en engelsk undersøgelse beløber omkostninger relateret til fald blandt ældre sig til knap 2 pct. af de samlede sundhedsudgifter (10). Oversat til danske forhold ville udgifterne i så fald have været 3,1 mia. kr. i 2014. Men alene alvorlige faldulykker, dvs. fald, som medfører dødsfald, kontakt til praktiserende læge eller behandling på hospital eller akutklinik, koster hvert år i gennemsnit 4,8 mia. kr. i ekstra omkostninger til behandling og pleje. Denne udgift gælder dog faldulykker blandt hele befolkningen og er ikke afgrænset til borgere over 65 år (5). Derudover har flere undersøgelser vist, at et hoftebrud koster omkring 220.000 kr. pr. patient (inkl. indlæggelse, genoptræning, re-operation, hjælpemidler, boligændringer og øgede plejebehov).

Udgifterne fordeler sig ca. med 60 pct. af omkostningerne i sygehussektoren og ca. 40 pct. uden for sygehussektoren mv.

(10)

Halvering af fald

At det faldforebyggende arbejde er et langt og sejt træk, kan sygeplejerske Christel Bräuner Sørensen fra hjemmesygeplejen Distrikt Fjord i Sønderborg Kommune bekræfte. Siden 2014 har hun sammen med bl.a. kolleger, hjemmeplejen og borgernes praktiserende læger arbejdet systematisk med registrering, faldudredning og forebyggende tiltag ud fra bl.a. best practice som beskrevet i Faldpakken fra I Sikre Hænder (8).

Christel Bräuner Sørensen: "De første år registrerede vi ikke færre fald. Det var meget frustrerende, for vi synes jo, vi gjorde det så godt. Men i stedet for at give op og fokusere på andre problemstillinger blev vi ved med at arbejde systematisk og udviklede også nye redskaber."

Og arbejdet ser ud til at bære frugt. På to år har distriktet halveret antallet af fald pr. måned fra i gennemsnit otte pr. 100 borgere i november 2015 til et nu nogenlunde stabilt antal på knap fire fald pr. 100 borgere. I de følgende artikler på siderne 24-35 beskriver Fag&Forskning nyeste evidens, viden og best practice om fald og faldforebyggelse, som bl.a. også er noget af det, der er i spil i Sønderborg Kommune. Artiklerne bygger bl.a. på skriftlige kilder og en samtale, den såkaldte trialog, mellem Lotte Evron og Christel Bräuner Sørensen samt Fag&Forsknings journalist.

 

 

 

Fald

TRIALOG: FALD

Fag&Forskning 2017; (4): 20-35

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Emneord: 
Forebyggelse