Sygeplejersken
Lockout udstiller et lidende sundhedsvæsen
OK18. Over halvdelen af de lockoutede hospitalsafdelinger og -afsnit er blevet undtaget fra lockout. En del af dem fordi de til daglig har en normering, der er alt for lav, eller som svarer til et nødberedskab. ”Vi er helt ude på kanten,” lyder det fra fællestillidsrepræsentant.
Sygeplejersken 2018 nr. 5, s. 22-24
Af:
Kristine Jul Andersen, journalist
Det blev blæst stort op. Hele sygehuse skulle lockoutes som modsvar til fagbevægelsens strejkevarsler. Men den massive lockout smuldrede, og i stedet afslørede den et sundhedsvæsen, der lider under mange års effektiviseringer og besparelser.
Det stod klart efter, at hospitalsledelser og tillidsrepræsentanter havde forhandlet om de nødberedskaber, der skal stilles ved en eventuel strejke og lockout. Resultatet var en indstilling til Danske Regioner fra over halvdelen om, at de skulle undtages fra lockout. En stor del af dem, fordi de er så underbemandede i det daglige, at det svarer til et nødberedskab.
Helt konkret er 361 ud af 675 lockoutede afsnit og afdelinger blevet undtaget. Det svarer til 53 pct.
På Rigshospitalet er der tale om at undtage 70 ud af de i alt 92 afsnit og afdelinger, der blev lockoutet. Det svarer til 76 pct.
"På nogle afsnit er der ikke sygeplejersker nok i det daglige. Her hænger det kun sammen, fordi sygeplejerskerne tager overarbejde, kommer ind på ekstraoverarbejde, og man bruger vikarer," siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Rigshospitalet, Charlotte Vallys, og forklarer, at det må man ikke gøre brug af under en lockout. Og derfor kan de ikke stille nødberedskab.
"Andre områder er bare så akutte og livsvigtige, at hvis vi går ned i mandskab, vil patienternes liv og førlighed komme i fare," fortæller hun.
Det drejer sig eksempelvis om områder som kræft, børn og hjertepakker.
Desuden er der afdelinger, hvis nødberedskab er meget sårbart, og hvor en sygemelding eller to kan vælte det hele, fortæller Charlotte Vallys.
Vi kan ikke presses mere
Fællestillidsrepræsentanten glæder sig over, at regionerne overordnet set har valgt at acceptere indstillingerne om undtagelser.
"Ellers ville det gå helt galt. Det ville koste menneskeliv," siger hun og mener, at de mange undtagelser blot viser, hvordan det ser ud, efter de i årevis er blevet skåret ned, udsat for besparelser og fyringer.
"Mange afdelinger har så lave normeringer, at det er tæt på at ligne et nødberedskab. Vi er helt ude på kanten," siger Charlotte Vallys og fortæller, at situationen er meget værre nu, end den var ved strejken i 2008.
"Det er umuligt at presse mere ud af de sygeplejersker, der i forvejen er yderst fleksible."
Ikke alle har travlt
Anders Kühnau (S) er chefforhandler på regionernes område i overenskomstforhandlingerne og regionsrådsformand i Region Midtjylland. Han siger:
"Jeg tror ikke, at undtagelserne skyldes, at alle har travlt. Nogle steder er der en daglig normering, der er bygget op omkring en fleksibilitet og brug af vikarer. Det kan man ikke bruge i en lockout, og derfor kan de ikke stille nødberedskab."
Han anerkender dog, at der er steder, hvor der er mangel på personale, og steder, hvor det er svært at rekruttere. Især på det medicinske område og akutområdet.
"Men det er langtfra alle områder," understreger han.
Ifølge Danske Regioner er 53 pct. af afdelingerne, der er undtaget fra lockout, undtaget, fordi normeringen svarer til et nødberedskab. Og for 18 pct. af afdelingerne skyldes det, at der ikke er sygeplejersker nok til at stille et nødberedskab.
Pres accepteres som okay
Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler for de ansatte på det regionale område, mener, det er svært at tale sig ud af det billede, der tegner sig efter forhandlingerne om nødberedskaberne.
"Når over halvdelen af alle de lockoutede hospitalsafdelinger og afsnit må undtages, er det et klart signal om, at noget er helt galt. At sygehusene lider – og det gør medarbejderne også. Skal patienterne dø, før situationens alvor går op for regionerne?" spørger Grete Christensen.
Hun synes, det virker, som om politikerne i både regioner og på Christiansborg bare accepterer, at sygehusene er pressede. At det er okay, at medarbejderne pålægges ekstravagter og overarbejde for at få hverdagen på deres afdeling til at hænge sammen.
"Og det, vi så bliver budt som tak, er små lønstigninger og dårligere arbejdsvilkår. Det vil vi bare ikke være med til længere," understreger Grete Christensen.
Minister i samråd
På Christiansborg har Enhedslistens Pernille Skipper dog hørt og reageret på problemerne med at stille nødberedskab. Hun udtaler i en pressemeddelelse:
"Det er virkelig skræmmende, at vores sundhedsvæsen mange steder til hverdag kører med noget, der minder om et nødberedskab. Det siger jo alt, når det ikke er muligt at tage så meget som én sygeplejerske ud af ligningen, før det reelt bliver uforsvarligt over for patienterne," siger hun og fortsætter:
"Jeg er oprigtigt bange for, at vi vil se flere og flere jordemødre, sygeplejersker og andre i sundhedsvæsenet sive til andre sektorer eller job, fordi de knækker nakken på de urimelige forhold på sygehusene. Og det vil med al sandsynlighed kun blive værre, hvis de ikke får en fair løn. Deres løn- og arbejdsvilkår er afgørende for vores allesammens velfærd, og derfor vedrører en potentiel konflikt os alle."
Pernille Skipper har kaldt sundhedsministeren i samråd for at få svar på, hvor udbredte problemerne er, og hvad ministeren har tænkt sig at gøre ved dem.