Sygeplejersken
Ligelønspulje er en vigtig sejr
Med oprettelsen af en ligelønspulje er det lykkedes Dansk Sygeplejeråd at få hele den offentlige sektor til at støtte den kamp for ligeløn, der altid har været en af fagforeningens helt store mærkesager.
Sygeplejersken 2018 nr. 5, s. 36
Af:
Annette Witthøfft, journalist
Lærerne ville have en arbejdstidsaftale. Akademikerne deres frokostpause. Men de kunne ikke få deres krav indfriet på egen hånd.
Dermed opstod der en mulighed for, at Dansk Sygeplejeråd – sammen med Sundhedskartellet, FOA, Socialpædagogerne og BUPL – kunne udveksle solidaritet med bl.a. lærerne og akademikerne til gengæld for en af Dansk Sygeplejeråds vigtigste mærkesager: ligeløn.
Det skete, da de 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet indgik en musketered om, at OK18-forhandlingerne skal indeholde en løsning for alle. På den måde styrkede de både deres fælles krav om et samlet lønløft og om de specifikke mærkesager. Og det betød, at de 51 organisationer nikkede ja til at afsætte 85 og 25 mio. kr. i hhv. kommuner og regioner til en ligelønspulje, der skal fordeles blandt de kvindedominerede fag.
Politikernes ansvar
Og selv om det i denne omgang ikke kommer til at betyde alverden på den enkelte sygeplejerskes lønseddel målt i kroner og øre, så er det et tydeligt signal til politikerne om, at der nu er bred enighed blandt 750.000 offentligt ansatte om, at den manglende ligeløn er et vigtigt problem, der skal gøres noget ved. Derfor mener Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, at ligelønspuljen er en vigtig sejr.
"Det betyder jo, at de øvrige offentligt ansatte anerkender, at der er et ligelønsproblem på det danske arbejdsmarked, og de gerne vil være med til at sende et signal om, at der skal gøres en særlig indsats, og de derfor tager et første lille skridt ved at give afkald på en mindre del af deres egen løn for at rette op på den ulighed," siger hun.
Og den besked vil Dansk Sygeplejeråd tage med til Christiansborg på den anden side af OK18.
"For det var på Christiansborg, at uligheden blev grundlagt, og det er derfor også er det eneste sted, hvor den kan ændres," siger Grete Christensen med henvisning til Tjenestemandskommissionen, der i 1969 indplacerede kvindedominerede fag lavere på lønskalaen end de fag, der var domineret af mænd.
Uligeløn giver konflikter
Det er urealistisk at forestille sig, at de øvrige offentligt ansatte frivilligt vil afgive en større procentdel af deres egen reallønstigning under overenskomstforhandlinger, end de har gjort denne gang.
"Derfor er det nu op til politikerne på Christiansborg. Det er dem, der bestemmer, om sygeplejerskefaget og andre kvindedominerede fag skal være dårligere lønnet end andre sammenlignelige faggrupper – alene af den grund, at man i 1969 mente, at mænd var forsørgere, og kvinders job kunne sidestilles med bijobberi," siger Grete Christensen.
Flere arbejdsmarkedsforskere har netop peget på, at netop uligheden er grobund for, at konflikter vil blive ved med at bryde ud, så længe man ikke løser problemet ved dets rod.