Solidariteten kan give genlyd længe

"Skulder ved skulder" "En løsning for alle" og den såkaldte musketered. Det tætte samarbejde mellem de mere end 100 faglige organisationer, der repræsenterer omkring 750.000 offentlige lønmodtagere under OK18, er aldrig set før.

Som beskrevet i sidste nummer af Sygeplejersken skriver de faglige organisationer i øjeblikket historie med deres solidaritetspagt, hvilket især arbejdsgiverne og Forligsmanden, men også regeringen har fået at føle og må forholde sig til, siger arbejdsmarkedsforsker Emmett Caraker fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet.

"I modsætning til tidligere efterlader de faglige organisationers samlede front og indbyrdes solidaritet ikke enkelte grupper isoleret over for de offentlige arbejdsgivere. Og det stiller objektivt set lønmodtagerne i en stærkere position end tidligere," siger han.

Hans kollega, arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, er enig.

"Solidariteten er lønmodtagernes stærkeste kort. Det, at man har formået at stå skulder ved skulder denne gang, lægger et massivt pres på arbejdsgiverne," siger Laust Høgedahl.

Styrket af folkelig opbakning

Presset er ikke blevet mindre af, at et stort flertal af befolkningen er på de offentligt ansattes side denne gang. Flere meningsmålinger har i marts vist, at to ud af tre danskere bakker op om bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Den holdning underbygges af forskning, som Emmett Caraker og hans kolleger i forskergruppen "Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv" står bag. Forskningen viser bl.a., at også de private lønmodtageres ønske om at bevare den universelle velfærdsstat er usvækket høj, fortæller Emmett Caraker og uddyber:

"Der er en bekymring for, at kvaliteten falder som følge af nedskæringer, og der står generelt set en respekt om de offentligt ansatte og det arbejde, de udfører."

Det er uvist, om arbejdsgiverne med Sophie Løhde (V) i spidsen havde undervurderet musketeredens styrke og danskernes store opbakning til de offentligt ansatte, da de i marts varslede omfattende lockout i både stat, regioner og kommuner som svar på lønmodtagernes strejkevarsel.

Men i skrivende stund, hvor Forligsmanden stadig forsøger at mægle mellem parterne, er Emmett Caraker ikke i tvivl om, at de faglige organisationer står stærkest netop pga. solidariteten og den folkelige opbakning:

"De faglige forhandlere taler med et tydeligere mandat i Forligsinstitutionen, hvilket gør det sværere for Forligsmanden at splitte de faglige organisationer og spille dem ud mod hinanden."

Regering har mindre råderum

At solidariteten og "En løsning for alle" er synlig og får opbakning i det offentlige rum, hvor også vælgerne til det næste folketingsvalg befinder sig, er også til fordel for de faglige organisationer.

"Det er i høj grad med til at presse regeringen, også fordi der snart skal være valg (senest juni 2019, red.) Regeringen er jo central, da den råder over både Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, som igen udstikker det økonomiske råderum for stat, regioner og kommuner. At solidariteten er synlig og stærk blandt vælgerne, giver alt andet lige regeringen et mindre rum at agere i," siger han.

Det har museumsinspektør ved Nationalmuseet og seniorforsker i arbejderbevægelsens historie Lars K. Christensen også bemærket:

"Jeg tror, at solidariteten har skabt en vis overraskelse på arbejdsgiversiden og i regeringen. Til at begynde med var retorikken meget bastant fra arbejdsgiverside, men det har ændret sig her på det seneste, bl.a. har statsministeren selv taget initiativ til, at de penge, der bliver sparet under en given konflikt, skal gå til velfærd. Det ser jeg som et svar på de meningsmålinger, der viser, at den folkelige opbakning er stor," siger Lars K. Christensen.

Alt kan tabes, hvis solidariteten smuldrer

Magtbalancen mellem arbejdsgivere og de offentligt ansatte er altså p.t. tippet betydeligt til lønmodtagernes fordel. En fordel, der ifølge Emmett Caraker ikke er blevet mindre af, at Moderniseringsstyrelsen, men også Danske Regioner med arbejdsforskerens ord har scoret et konkret selvmål i forbindelse med de omfattende lockoutvarsler.

"Mange steder må arbejdsgiverne jo trække lockoutvarslerne tilbage, fordi man kan se, at det hele vil bryde sammen, og det har man ikke legitimitet til at gøre over for befolkningen. Det ligner p.t. en arbejdsgiverside i defensiven, og lige nu er lønmodtagerne stærkest," siger Emmett Caraker.

Men, pointerer han, lønmodtagerne kan tabe det hele på gulvet, hvis bare én faglig organisation trækker sig og bryder musketereden. Holder solidariteten og musketereden omvendt til den bitre ende, også til et evt. lovindgreb, mener Emmett Caraker overordnet, at det vil komme de offentligt ansatte til gode:

"Det er svært at sige noget om musketeredens betydning for de faglige organisationer på længere sigt, men ser vi frem til bare næste overenskomstforhandling, har lønmodtagerne rykket noget ved at bekræfte solidariteten. Og jeg vil vurdere, at jo stærkere solidariteten og mobiliseringen er, jo sværere vil det være for regeringen at lave et lovindgreb som det i 2013. Jo større presset er også på oppositionen, jo større er sandsynligheden for, at lovindgrebet også rummer indrømmelser til lønmodtagerne."