Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mere i løn eller færre kolleger?

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, svarer på spørgsmål om løn og arbejdsforhold i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Sygeplejersken 2018 nr. 5, s. 25

Af:

Kirstine Jul Andersen, journalist

OK18Hvorfor mener du, at sygeplejersker skal have mere i løn?

"Det er helt basalt, at sygeplejersker med en bacheloruddannelse og med det store ansvar, de har, bør ligge på et højere lønniveau, end de gør i dag. Og det handler om, at denne store kvindedominerede gruppe halter bagefter lønmæssigt i forhold til de store mandsdominerede fag. Det er et klart ligelønsproblem, som vi har kæmpet med altid, og som man bliver nødt til at gøre op med. Vi får stor anerkendelse fra både patienter og pårørende og politikere og alle mulige andre. Men vi får ikke anerkendelsen på lønnen. Og den bør vi have."

Mange sygeplejersker giver for tiden udtryk for, at de hellere vil have bedre arbejdsforhold end mere i løn. Hvorfor er det så løn, der er fokus på i overenskomstforhandlingerne?

"Arbejdsmiljøet er blevet så presset de fleste steder, at mange af vores medlemmer siger, at hvis bare jeg kan få en kollega mere, så kan jeg godt leve med den her løn lidt længere tid.

OK18
Grete Christensen: "Vi får stor anerkendelse fra både patienter og pårørende og politikere og alle mulige andre. Men vi får ikke anerkendelsen på lønnen. Og den bør vi have.”

Men man skal ikke bare leve med sin løn. Man skal have en løn, der respekterer det niveau, man har rent fagligt. Og man skal også have arbejdsvilkår, der gør, at man kan holde til at være på arbejde og være stolt af det arbejde, man laver. Det er der desværre steder, man ikke kan i dag. Derfor skal der gøres noget ved begge dele."

Michael Ziegler (K), chefforhandler for KL, siger, at hvis medarbejderne vil have mere i løn, vil det betyde færre kolleger. Vil det så ikke skade sygeplejerskerne at få mere i løn?

"Det er lige præcis det, som mange sygeplejersker har bidraget til gennem årene. Jeg kender mange eksempler på afdelinger, hvor man har sagt, at vi har ikke så mange penge i vores budget, så nu skal vi vælge, om vi alle vil gå en time ned i arbejdstid eller fyre en af vores kolleger. Hvis man hele tiden sætter det op på den måde, får man folk til at give sig rigtig meget på deres egen præstation. Det har man gjort så længe nu, at nu kan de ikke give sig mere. Så man skal ikke true med, at mere i løn betyder færre af os.

Man skal sige, at det velfærdssamfund, vi vil have, skal have den og den værdi, og der skal være de og de rammer til stede. Det betyder måske, at man må sætte flere penge af til det velfærdssamfund, som vi gerne vil være kendt for. Men vi har et stort økonomisk råderum i øjeblikket, og det råderum kan man passende bruge på den offentlige sektor."

Hvor skal der ellers komme penge fra til lønstigninger?

"Der er ingen tvivl om, at Danmark er et rigt land, og vi har meget stor vækst i hele den private sektor. Forudsætningen for det er, at vi har en velfungerende offentlig sektor, hvor vores børn kan blive passet og komme i skole, og hvor vi har et sundhedsvæsen, som sikrer, at man kan blive behandlet, hvis man bliver syg eller kommer til skade, og derefter vende tilbage til sit arbejde og sit liv igen. Og vi kan jo se, at det rent faktisk lykkes med større overlevelse og kortere indlæggelsestid, hvis vi har flere sygeplejersker på arbejdspladserne. Vi mangler bare, at politikerne erkender det og sætter penge af til det fra det råderum, der er i staten."

OK18

Tema: OK18 - Historisk sammenhold

Sammenholdet i den offentlige sektor har været historisk stærkt under de lange overenskomstforhandlinger. Danskerne har bakket op, og offentligt ansatte kan komme styrket ud på den anden side af forhandlingerne. Samtidig har arbejdsgivernes lockout vist, at mange sygeplejersker arbejder på kanten af et nød-beredskab til daglig, og arbejdsgivernes krav om mere fleksibilitet virker ude af trit med sygeplejerskers virkelighed i et presset sundhedsvæsen.

Læs om OK18 i dette nummer af Sygeplejersken:

Artiklerne om overenskomstforhandlingerne er skrevet i dagene op til den 17. april, da parterne endnu forhandlede i Forligsinstitutionen. De er altså skrevet, da forhandlingerne både kunne ende med et forlig, et sammenbrud eller en udsættelse på ekstra 14 dage.