Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det skal bredes ud

Region Nordjylland er én ud af tre regioner i landet, som ikke har ansat socialsygeplejersker. Mette Christensen er gadesygeplejerske i Aalborg, og hun kan til tider godt savne at have en kollega på hospitalet, som kender lige præcis den patientgruppe, hun arbejder med.

Sygeplejersken 2018 nr. 7, s. 30-31

Af:

Diana Mammen, journalist

tema_7

Mennesker med psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug. Dem er der mange af i Aalborg, fortæller 42-årige gadesygeplejerske Mette Christensen. Hun har i 11 år haft opsøgende arbejde på gadeplan, og her møder hun hver dag mennesker, som er socialt udsatte.

tema_6
Mette Christensen udfører det meste af sit arbejde på gaden, men har også et kontor, hvor hun ofte får besøg af brugerne. Her hjælper hun med sundhedsfaglig vejledning i forhold til bl.a. fodpleje, abstinensbehandling og sårpleje.
Foto: Cathrine Ertmann
Hun understreger, at mange af dem ville have gavn af, hvis der var en socialsygeplejerske på hospitalet.

"Relationen til den her gruppe mennesker er afgørende for, om de kommer til at gennemføre et hospitalsforløb, derfor ville det være godt, hvis der blev ansat en socialsygeplejerske til at overtage kontakten efter indlæggelsen," siger hun. Men der er ingen socialsygeplejersker ansat i Region Nordjylland. Mette Christensen bruger derfor meget af sin tid på at følge folk til lægen, få dem indlagt og sikre sig, at rammerne er sådan, så de kan holde ud at være på hospitalet. Men der er over 700 mennesker tilknyttet gadeteamet i Aalborg, og Mette Christensen fortæller, at hun ikke altid kan være der for dem alle.

Et års ventetid

Men hjælpen er muligvis på vej. Selvom det ikke har været på den generelle dagsorden endnu, så er funktionen blevet drøftet i regionsrådsformand Ulla Astmans (S) eget parti. Hun fortæller, at de gerne vil have socialsygeplejersker i Region Nordjylland.

"Det er et ønske fra vores side, at funktionen bliver etableret. For vi kan se, at der er udfordringer med de mennesker, der lever på kanten, og derfor har brug for særlig hjælp," siger hun. Ulla Astman er klar over, at det er en opgave, man er nødt til at påtage sig i regionen, men hun påpeger, at man skal vurdere, hvor i regionen det giver mening at ansætte. I første omgang er det i Aalborg.

"Funktionen vil indgå i nogle af de forslag, vi vil have med til forhandlingsbordet," siger regionsrådsformanden, som håber, at en socialsygeplejerske i Aalborg bliver en realitet i 2019.

Den udsigt kan Mette Christensen godt lide, for hun er sikker på, at hvis hun fik en kollega på hospitalet, ville det yderligere sikre det gode samarbejde omkring de socialt udsatte.

Tilfældighedernes spil

Nogle afdelinger er nemlig gode til at kontakte Mette Christensen, hvis en udsat borger bliver indlagt. Andre afdelinger kender hende slet ikke.

"Det bliver lidt tilfældigt, om jeg bliver brugt i et forløb. Og det går i sidste ende ud over den udsatte borger," siger Mette Christensen og fortæller også, at hun ikke kan dække hele hospitalet. Her ville det gøre en stor forskel at have en socialsygeplejerske som kollega.

"Det ville give en kontinuitet og sikre bredere viden på området," siger hun.

Ifølge Mette Christensen er hendes arbejde at bygge bro til sundhedsvæsnet for at udligne uligheden i sundhed for de socialt udsatte. Og det ville være meget nemmere, hvis der var ansat en socialsygeplejerske, synes hun. Mette Christensen håber, at 2019 bliver året, hvor det sker.

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema: