Ulighed i sundhed rammer de socialt udsatte

ULIGHED. Socialt udsatte oplever ulighed i mødet med sundhedsvæsenet, for det er en patientgruppe, som kræver specialiseret hjælp. Her peger både Dansk Sygeplejeråd, Rådet for Socialt Udsatte og sundhedsministeren på, at socialsygeplejersker yder en af flere vigtige indsatser mod uligheden. Dertil er der to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.
Mette Christensen er gadesygeplejerske i Aalborg. Her hjælper hun dagligt socialt udsatte, men hun ville ønske, at hun fik en socialsygeplejerske som kollega på hospitalet, så vedkommende kunne overtage kontakten med den udsatte borger efter indlæggelse.
Foto: Cathrine Ertmann

Peters hånd er hævet op til tredobbelt størrelse. På skadestuen ryster han som et espeløv, kaster op og har diarré i venteværelset. Men han får ikke noget mod sine abstinenser. Til gengæld får han en pjece til stofmisbrugere med særlige regler for, hvad det kræver for at få lov til at være indlagt.

"Socialt udsatte slås med så mange problemer, at de burde få den bedste behandling. Men tit er der tendens til at tænke, at det er de selv ude om, så de må klare sig selv," siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Forskel på sundhed

Det er faktorer som opvækstvilkår, uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelses- og boligforhold, der har indvirken på menneskers sociale position, og som kan have betydning for, om man er i risikogruppen for at blive særligt udsat. Jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Det forklarer Pernille Tanggaard Andersen, som er professor i sundhedssociologi og forskningsleder med fokus på social ulighed i sundhed på Syddansk Universitet.

"Uligheden kommer især til udtryk ved en stor kløft i sundhedstilstanden mellem de udsatte grupper og den øvrige danske befolkning," siger hun.

Socialt udsatte

Socialt udsatte er et begreb, som forstås som mennesker med flere, komplekse og sammensatte sociale problemer, herunder sindslidelse, misbrug af alkohol og/eller stoffer, hjemløshed, prostitution, fattigdom (dårlig økonomi og gæld) og mangelfulde sociale netværk. De fleste står udenfor arbejdsmarkedet.

Der er ingen officielle tal på, hvor mange socialt udsatte borgere der er i Danmark, men på baggrund af en registeranalyse fra 2015, estimeres det, at ca. 4 pct. af mænd og 2 pct. af kvinder tilhører en marginaliseret gruppe. Det svarer til ca. 80.000 mænd og ca. 40.000 kvinder.

Kilde: Rådet for Socialt Udsatte og rapporten "Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark. En registerbaseret kortlægning af SFI".

Årsagen til, at netop socialt udsatte oplever ulighed, er, at der i dag er bestemte krav til patienterne. Mange er gode til at sætte sig ind i, hvad de skal gennemgå, og de stiller krav til sundhedssystemet i forhold til de rettigheder, de har. Det forklarer lektor ved Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet, Mari Holen.

"Resultatet er, at de patienter, som er gode til at kræve deres ret, også er dem, der får mest og bedst hjælp. Men socialt udsatte hører ikke til den gruppe, da de ikke har de samme ressourcer til at sætte sig ind i og forstå deres behandlingsmuligheder og -rettigheder," siger hun.

Socialt udsatte er en patientgruppe, som på grund af deres sociale situation oftere bliver indlagt, og som i mødet med sundhedsvæsenet har særligt brug for hjælp. Alle landets sygeplejersker vil møde patientgruppen, som udgøres af omkring 120.000 mennesker (se boks), men det er ikke alle, der har de faglige kompetencer til at give den rette hjælp.

En specialiseret indsats

Derfor mener Pernille Tanggaard Andersen også, at den sociale ulighed i sundhed tydeliggør behovet for hjælp og støtte blandt især den udsatte patientgruppe.

"Det er meget vigtigt at udforme sundhedstilbud, der er bedre i stand til at matche den gruppes behov og mulighed for at deltage, for den kræver en særlig indsats," siger hun.

Det fører os tilbage til historien om Peter og hans hævede hånd. For det var ét møde ud af mange med socialt udsatte, som bekræftede daværende gadesygeplejerske Nina Brünés i, at det er en patientgruppe, som i høj grad oplever forskelsbehandling, når de stifter bekendtskab med sundhedsvæsenet.

"Da jeg sad med pjecen "Regelsæt for indlagte stofmisbrugere" i hånden, tænkte jeg: "Hold op, hvor må de have udfordringer på den her afdeling"," fortæller Nina Brünés om episoden, hvor det var tydeligt, at Peter ikke fik den hjælp, han havde brug for.

I otte år arbejdede Nina Brünés som gadesygeplejerske og mødte hver dag socialt udsatte ligesom Peter, som havde brug for sygepleje. Men hun oplevede gentagne gange, hvordan mødet mellem bl.a. stofmisbrugerne og de sundhedsprofessionelle resulterede i misforståelser, uoverensstemmelser og konflikter. Nina Brünés fortæller, at det både kunne handle om mistro i forhold til, om patienten havde smerter, eller patienter, der ikke forstod regler for faste, til stor frustration for personalet.

"Disse forhold resulterede nogle gange i, at patienten forlod afdelingen uden at være færdigbehandlet, eller at både patient og personale endte i en aggressiv tone i afmagt over manglende forståelse for den andens adfærd," siger hun.

"Det skyldes både, at de udsatte borgere ikke forstår systemet, men også at systemet ikke forstår og imødekommer borgerne. De udsatte havde brug for en person, der var på deres side, når de var indlagt, og samtidig havde personalet brug for faglig sparring," siger Nina Brünés, som i dag er faglig konsulent i Region Hovedstaden, og for 12 år siden var hun idékvinde bag funktionen, som fik navnet "socialsygeplejerske".

Gør en forskel

Det startede som et pilotprojekt, senere hen som et udviklingsprojekt. Begge projekter blev evalueret ad flere omgange, bl.a. i "Socialsygepleje i somatik og psykiatri" fra 2012, og viser, at socialsygeplejerskerne gør en betydelig forskel.

Nina Brünés fortæller, at socialsygeplejersker har specialiseret faglig viden om og forståelse for de udfordringer, som socialt udsatte møder, når de er indlagt.

"Patientgruppen kalder på høj faglighed og ekspertviden, og det er det, socialsygeplejerskerne står for," siger hun. Som socialsygeplejerske har man indgående kendskab til, hvilke udfordringer socialt udsatte har i deres liv, og som udfordrer dem under en indlæggelse. F.eks. risikerer de efter tre dages indlæggelse at miste pladsen på deres herberg, hvilket betyder, at de efter udskrivelse skal sove på en bænk. Mange udsattes tillid til medmennesker og systemet er meget mangelfuld. Kontakten til dem skal derfor være med stor nysgerrighed, ydmyghed og stærk faglighed for ikke at gøre dem mere forkerte, understreger Nina Brünés.

Nye uddannelser på vej

I fremtiden kan flere sygeplejersker blive uddannet i, hvordan man bedst muligt kan håndtere mødet med socialt udsatte. Der er nemlig to nye uddannelser på vej. En eksisterende master på Roskilde Universitet målrettes social ulighed i sundhed og socialt udsattes sundhed fra august 2018 og et nyt diplommodul udbydes på VIA University College i Aarhus fra starten af 2019. Den første er mere akademisk og den anden mere praktisk, men begge uddannelsesforløb er rettet mod sygeplejersker, der ønsker at uddanne sig indenfor socialsygepleje.

Det er Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, som i samarbejde med uddannelsesstederne og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at få flere sygeplejersker uddannet på området. Nina Brünés er formand for selskabet og siger:

tema-3
Nina Brünés: ”Det må ikke hvile på den enkelte socialsygeplejerskes skuldre at kunne give den rette hjælp til socialt udsatte. Derfor er vi nødt til at oplære flere, så andre er klædt på til at tage sig af de her mennesker.”
Foto: Nikolai Linares
"Det er et nødvendigt og vigtigt tiltag, fordi praksiserfaring ikke gør det alene, vi skal også tage afsæt i evidensbaseret viden. Og der er de her uddannelser med til at sikre, at der er en fagligt funderet tilgang til patienter, som er socialt udsatte."

Hun understreger dog, at en gennemførelse af uddannelserne alene ikke betyder, at man bliver socialsygeplejerske. Det forudsætter, at man også har års erfaring fra praksis.

Opbakning fra flere sider

Der er stor opbakning til socialsygeplejerskefunktionen hos Dansk Sygeplejeråd. Her har man også fokus på det arbejde, som socialsygeplejerskerne udfører.

"Der kan mangle faglig viden om socialt udsatte hos den almindelige sygeplejerske, og her fungerer socialsygeplejersker som en vidensbank for afdelingen, fordi de har indgående kendskab til målgruppen," siger Dorte Steenberg, næstformand for Dansk Sygeplejeråd. Hun påpeger, at socialsygeplejersker er en god hjælp både for de udsatte borgere, og for det øvrige personale.

"Sammen med patienterne kan socialsygeplejersker skabe holdbare løsninger, så de socialt udsatte bliver hjulpet bedst muligt videre. De fungerer også som brobyggere mellem afdelingen/behandlingsforløbet og patienten, men også mellem patienten og det udskrivelsesforløb, vedkommende skal ud i," siger Dorte Steenberg.

Hos Rådet for Socialt Udsatte er man også begejstret for socialsygeplejerskerne

"I princippet er der lige adgang til sundhed, men hvis vi i praksis skal have lige adgang, så kræver det, at vi tager nogle ekstra initiativer for at kunne hjælpe den her patientgruppe. Det er socialsygeplejersker et godt eksempel på," siger Jann Sjursen.

To ud af fem

Både næstformanden for Dansk Sygeplejeråd og formanden for Rådet for Socialt Udsatte mener, at funktionen burde udbredes til hele landet.

"Der er ikke kun socialt udsatte i Hovedstaden og Midtjylland, men også i de andre regioner. Og hvis der kan skabes gode resultater med socialsygeplejersker de to steder, så kan der nok også de andre steder," siger Dorte Steenberg. Hun hentyder til, at der i dag kun er ansat socialsygeplejersker i to regioner. Tre i Aarhus og to i Horsens i Region Midtjylland og 10 i Region Hovedstaden.

»Ordningen med socialsygeplejersker har vist sig effektiv og skabt øget adgang til behandling for socialt udsatte, så der er ikke brug for flere projekter for at evaluere indsatsen,« forklarer Nina Brünés. Hun arbejder for, at der bliver ansat socialsygeplejersker i hele Danmark, så alle socialt udsatte kan få den hjælp, de behøver.

"Der er brug for socialsygeplejerskers kompetence på alle landets hospitaler. Både i Jylland, på Fyn og Sjælland," siger hun.

Middel mod ulighed

"Samlet set har socialsygeplejersken skabt bedre indlæggelses-, udskrivelses- og ambulante forløb for de socialt udsatte patienter, som har været i kontakt med hende. Der er klare eksempler på, at socialsygeplejersken har banet vejen for mere lighed i sundhed." Sådan står der i rapporten, der evaluerede projekt "Socialsygeplejerske", og det er ikke gået ubemærket hen på Christiansborg.

"Jeg vil gerne opfordre regionerne til at se på de gode resultater og overveje, om ikke socialsygeplejersker kunne være løsningen hos dem. Man burde udbrede praksis i regionerne," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Dog er det regionerne selv, som skal beslutte det, siger hun.

Hos Danske Regioner mener formand Stephanie Lose (V), at ansættelsen af socialsygeplejersker er fornuftigt nogle steder, men at det er op til hver enkelt region at vurdere.

Alle skal hjælpes

"Socialt udsatte skal have adgang til hospitalet på lige vilkår som alle andre, og for at sikre at de udsatte også får udbytte af behandlingen, spiller socialsygeplejersken en afgørende rolle," siger Nina Brünés. Det er sundhedsministeren enig i.

"Vi har ulighed i sundhed mange steder, men den bliver mere markant, når man ser på socialt udsatte. Der fungerer socialsygeplejerskerne godt, fordi de er bedre til at møde patienten og den sårbarhed, som kan opstå efter mange års hårdt liv. De ved, hvordan man hjælper borgeren bag diagnosen," siger Ellen Trane Nørby.

tema_1

TEMA: ULIGHED I SUNDHED

"Jeg kender deres virkelighed"

Foran socialsygeplejerske Karen Frampton ligger Lone. Hun er en af omkring 120.000 socialt udsatte danskere, der sjældent kender deres patientrettigheder og har svært ved at finde rundt i sundhedssystemet. Det skaber social ulighed, når det gælder adgang til den rette behandling.

En af løsningerne er de specialiserede socialsygeplejersker, der forstår de socialt udsattes komplekse behov. Nu er to nye uddannelser i socialsygepleje på vej.

Læs i dette tema:

 

 

 

Emneord: