Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Links til international forskning om normering

Sygeplejerskens redaktion har samlet en række links til internationale artikler og forskningsprojekter om normering.

Sygeplejersken 2019 nr. 1

Færre sygeplejersker har dødelige konsekvenser

I artiklen "Sparsom normering koster" henvises til en række udenlandske studier. Et af de mest kendte studier er gennemført af Linda Aiken, som påviste, at for hver ekstra patient en sygeplejerske med fire patienter på en kirurgisk afdeling har, øges risikoen for, at patienten dør 30 dage efter indlæggelse med 7 pct. (1,2).

Et engelsk studie, der sammenligner 30 engelske hospitaler viser, at på hospitaler med lav sygeplejerskenormering (defineret ved mere end 12 patienter pr. sygeplejerske) er der 71 pct. større sandsynlighed for, at sygeplejerskerne oplever udbrændthed sammenlignet med steder med højere normering (defineret ved, at hver sygeplejerske har maksimum 8 patienter) (3):

1.       Aiken LH et al. Hospital nurse staffing and patient mortality, nurse burnout, and job dissatisfaction. JAMA, 2002 (10): 288 (16); 1987-93.

2.       Aiken LH et al. Nurse staffing and education and hospital mortality in nine European countries: a retrospective observational study, 2014. Lancet (5): 383 (9931): 1824-30.

3.       Rafferty AM et al. Outcomes of variation in hospital nurse staffing in English hospitals: cross-sectional analysis of survey data and discharge records. International Journal of Nursing Studies, 2007 (2): 44 (2): 175-82

Dyrt at spare på sygeplejersker

Internationale studier har vist, at forlængede indlæggelser og genindlæggelser ofte hænger sammen med lav bemanding, og at de kan være dyrere end besparelsen på sygeplejetimerne. Studier har også påvist en forbindelse mellem lav sygeplejerskebemanding og øget brug af overtidsbetaling, højere grad af udbrændthed med øget fravær og personale-omsætning til følge. Se mere i disse kilder:

Missed nursing care

Lave sygeplejerskenormeringer fører til ”missed nursing care”.

Missed nursing care er et begreb, der dækker over den sygepleje, der er nødvendig, men som ikke sker til tiden, eller kun bliver delvist udført eller slet ikke udført.

Når sygeplejersker er nødt til at prioritere, øges risikoen for forsinket eller manglende pleje, bl.a. i form af medicin og behandling, og det er med til at øge risikoen for komplikationer.

De fejl, der oftest forbindes med missed nursing care, er medicinfejl, faldulykker, hospitalsinfektioner, tryksår, dødelighed, forlængede hospitalsophold og mindre patienttilfredshed.

Et litteraturstudie fra 2015, der gennemgår 42 tidligere undersøgelser, viser, at mere end halvdelen (55-98 pct.) af sygeplejerskerne sagde, at der havde været mindst én episode af missed nursing care på deres seneste vagt.

Fejl og utilsigtede hændelser

Medicinfejl og nåleskader hænger sammen med lave sygeplejerskenormeringer.

Andre studier peger på, at lave sygeplejerskenormeringer øger risiko for faldulykker, urinvejsinfektioner, lungebetændelse, sårinfektioner og tryksår.

Udbrændthed og utilfredshed med jobbet

Et engelsk studie, der sammenligner 30 engelske hospitaler, viser, at på hospitaler med lav sygeplejerskenormering (defineret ved mere end 12 patienter pr. sygeplejerske) er der 71 pct. større sandsynlighed for, at sygeplejerskerne oplever udbrændthed sammenlignet med steder med højere normering (defineret ved, at hver sygeplejerske har max 8 patienter).

Et amerikansk studie viser, at for hver ekstra patient en sygeplejerske har, øges sandsynligheden for udbrændthed med 23 pct. og jobutilfredsheden med 15 pct.:

Uddannelse og erfaring

Flere studier viser, at sygeplejerskenormeringer, sygeplejerskernes uddannelsesniveau, deres erfaring og deres arbejdsmiljø påvirker patientsikkerheden, risikoen for dødelighed og dødelighed.

Et stort europæisk studie, RN4CAST fra 2014, som gennemgår 422.730 patienter i ni lande på 300 hospitaler, viser f.eks., at jo lavere uddannelse sygeplejersker er, jo større er sandsynligheden for, at et patientforløb får en dødelig udgang.

Normering

Tema: Sygeplejersker får nok, når normeringen halter

Anja Eldrup har sidste arbejdsdag som sygeplejerske sidst i januar. Hun er en af mange, der er træt af dårlig normering på landets hospitaler, som slider på personalet og bringer patienternes sikkerhed i fare. Normeringerne er under pres, fordi de fastsættes ud fra sygehusenes budgetter frem for patienternes plejebehov og personalets kompetencer.
Løsningen er bedre normeringer, siger ph.d. og Dansk Sygeplejeråd. Det giver også samfundsøkonomisk mening.

Læs i dette tema: