Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Travlhed kostede toårig livet

Urimeligt at ledelsen lukker ørerne og efterlader sygeplejerskerne og patienterne med konsekvenserne af dårlig normering. Det siger sygeplejerske Christina Kirkeby Beth.

Sygeplejersken 2019 nr. 1, s. 30

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist,

Anne Witthøfft, journalist

2019-01_tema_christina-kirkeby-beth_3

 

I marts måned sidste år døde en toårig pige på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Personalet havde i travlheden glemt at informere pigens forældre om, at pigen havde brug for ekstra meget væske, da man sendte dem hjem.

Pigen blev dårligere, og da forældrene igen kom ind på hospitalet, stod hun ikke til at redde. Hun døde af dehydrering.

Den triste historie kunne man læse i Berlingske i december måned.

Episoden fandt sted to måneder efter, at afdelingens sygeplejersker havde sendt det fjerde bekymringsbrev til hospitalsledelsen om, at de havde for travlt.

”Der står direkte i brevene, at sygeplejerskerne frygter for patientsikkerheden, og at de frygter, at det kan få så fatale konsekvenser, at børn dør,” siger tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på afdelingen, Christina Kirkeby Beth.

Færre sygeplejersker og flere syge børn

Episoden fandt sted i kølvandet på, at man sidste vinter ændrede optageområdet til afdelingen. Man skar i antallet af sygeplejersker, fordi man forventede færre syge børn. Men i stedet kom der flere.
”Sygeplejersker og læger kunne se, at normeringerne ikke passede. At der ikke var de rette kompetencer til stede. De var bekymrede for patientsikkerheden,” fortæller Christina Kirkeby Beth og påpeger, at man som personalegruppe føler sig magtesløs, når ens henvendelser ikke bliver taget alvorligt.

Over for Berlingske erkender vicedirektør på Hvidovre Hospital Kurt Stig Jensen, at travlhed var en del af forklaringen på, at den lille pige døde. Men han mener også, at ”uhensigtsmæssige arbejdsgange” var en medvirkende årsag.

Til det siger Christina Kirkeby Beth:

”Man kan måske godt sige, at der var nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange omkring kommunikationen mellem læger og sygeplejersker og i forhold til at få informeret forældrene. Men arbejdsgange skyldes også, at vi står i en travl hverdag og er maks. pressede og derfor ikke altid kan nå den bedste arbejdsgang,” siger hun.
”Det er ikke rimeligt, at sygeplejerskerne skal påtage sig ansvaret for, at der er et presset arbejdsmiljø, en dårlig normering, og at man er for få mennesker på arbejde,” siger Christina Kirkeby Beth.

Kan ikke holde til det

I dag er afdelingen blevet opnormeret, men Christina Kirkeby Beth tvivler på, om det er nok.

”Vi er stadig pressede, og der er ikke meget at rykke rundt med ved ferier og sygdom. Vi tager dobbeltvagter og ekstravagter, og det hjælper jo ikke på fagligheden. Der er stadig brug for en bedre normering,” mener hun og spørger:

”Hvis man hver dag er hamrende træt, når man kommer hjem, så sker der det, at mange søger væk. For hvordan skal man så kunne arbejde her, til man bliver 70?”

Normering

Tema: Sygeplejersker får nok, når normeringen halter

Anja Eldrup har sidste arbejdsdag som sygeplejerske sidst i januar. Hun er en af mange, der er træt af dårlig normering på landets hospitaler, som slider på personalet og bringer patienternes sikkerhed i fare. Normeringerne er under pres, fordi de fastsættes ud fra sygehusenes budgetter frem for patienternes plejebehov og personalets kompetencer.
Løsningen er bedre normeringer, siger ph.d. og Dansk Sygeplejeråd. Det giver også samfundsøkonomisk mening.

Læs i dette tema: