Kreativitet er et krav, når vagtplanen skal gå op

Det kræver stor kreativitet, når man som ledende sygeplejerske skal have vagtplanen til at gå op med den økonomiske ramme. Det kender Lene Breum og Lise Lotte Jensen alt til.

Lise Lotte Jensen har indtil for nylig været afdelingssygeplejerske på Nefrologisk Afdeling på Rigshospitalet. Hun fortæller, at man tidligere, når man skulle normere en afdeling, brugte bl.a. plejetyngdemålinger og normstyring, hvor man erstattede med en til en ved sygdom og barsel.

Men for en årrække siden gik man over til ren lønsumsstyring. Det betyder, at hver afdeling i dag får en sum penge beregnet ud fra de lønudgifter, man havde, da man gik over til det nye system. Så hvis man havde flere sygeplejersker med høje kompetencer og tillæg, fik man en højere lønsum.

Erfarne sygeplejersker dræner kassen

En af fordelene ved lønsumsstyring er, at man lokalt selv fordeler sin lønsum i forhold til opgaver og behov i afsnittet. Men det giver også flere udfordringer. Bl.a. i forhold til fordelingen af erfarne og nyansatte. For der er forskel på lønnen.

”Hvis jeg f.eks. har en afdeling, hvor jeg kun vil have erfarne sygeplejersker på niveau 4, så har jeg råd til 17 sygeplejersker. Men hvis jeg kun ansætter nyuddannede sygeplejersker på niveau 1, så kan man ansætte 26,” siger Lise Lotte Jensen og fortsætter:

”Jeg er nødt til at have både erfarne sygeplejersker og nyuddannede, for at det økonomisk kan balancere. En stor faldgrube er så, at når sygeplejerskerne har været uddannet i otte år, så stiger de automatisk i løn, og det kan virkelig dræne ens kasse.”

Pas på overbelastning

En anden ting, der kan dræne kassen, er sygemeldinger og vikarer. Det var et stort problem, på Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød, da Lene Breum kom til som oversygeplejerske for to år siden.

Siden da har hun ved hjælp af et vedvarende og kontinuerligt fokus på sygefravær, kommunikation og trivsel formået at nedbringe et sygefravær blandt sygeplejerskerne i sin afdeling fra 11,7 pct. til 4,4 pct.

”Det er kæmpe stort. Det vigtigste er, at man ikke overbelaster dem, der er på arbejde. Og at de nye får en god introduktion. Nu er jeg så langt i den indsats, at de nye sygeplejersker kommer og siger, at de søger ind her, fordi de har hørt så godt om afdelingen,” siger Lene Breum.

Grupperede patienter

Det betyder dog ikke, at budgettet og vagtplanen går op, for hun mangler stadig at få besat en række sygeplejerskestillinger. Rekrutteringsproblemer er nemlig en del af Lene Breums udfordring, hvilket kalder på nye idéer.

”Helt konkret har vi flyttet patienter. Vi har fire sengeafsnit. Et af de fire har vi gjort til et afsnit med patienter af lav kompleksitet. Her kan vi ansætte assistenter til at tage sig af plejeopgaverne. Så er der bare én sygeplejerske tilknyttet de 20 senge som en gruppeleder for dem. Altså sparer vi på sygeplejerskerne her, hvilket betyder, at vi koncentrerer de øvrige sygeplejersker på de tre andre afsnit, hvor de komplekse patienter så er,” forklarer Lene Breum.

Hun fortæller også, at hun ved behov for en fast vagt ved patienter bruger sygeplejestuderende i stedet for FADL-vagter, fordi de skal have en lavere timeløn.

Og hendes seneste idé er at lave kombi-stillinger i form af klinik- og projektstillinger. Det er en måde at tiltrække og udnytte kompetencerne hos de veluddannede, dygtige sygeplejersker, der kun har ganske lidt erfaring, samtidig med at de kan tage vagter og få mere klinisk erfaring.