Havde vi været flere på arbejde, var patienten ikke endt på intensiv

”Jeg kan ikke sige, hvad det er, men da jeg kommer hjem, kan jeg ikke sove. Der er et eller andet, der alarmerer mig, så jeg ringer ind på afdelingen.”

Sådan fortæller sygeplejerske ved Gastroenheden på Herlev Hospital, Belinda Freundt, om en weekendvagt for halvandet år siden, der fik alvorlige konsekvenser for hende selv og en patient.

En weekend, hvor der er alt for få sygeplejersker på arbejde og personalet må prioritere benhårdt mellem patienterne, hvoraf flere er meget dårlige.

Det er derfor, at den mandlige patient, der bliver overført til afdelingen efter en vellykket tarmslyngsoperation, og som virker ”rigtig frisk, er fint smertedækket og smilende og får målt gode værdier”, ikke får førsteprioritet. Og det er også derfor, at de observationer, der ikke har været tid til at reflektere over, først dukker op, efter at Belinda Freundt er kommet hjem.

Unødigt tre måneder på intensiv

Patienten har en sonde i næsen ved ankomsten, men den er ikke tilsluttet.

I løbet af natten sker der overløb fra patientens mavesæk til lungerne, og han ender på intensivafdelingen. Her ligger han de næste tre måneder.

”Måske er det, fordi han ikke har fået sat sonden til ved ankomsten, at han aspirerer,” efterrationaliserer Belinda Freundt.

”Vi burde have talt med ham efter operationen og kontrolleret, hvad der var i hans mave ved at trække tilbage i sonden. Hvis vi havde haft mere tid og været mere personale på arbejde, havde vi som det mest naturlige kontrolleret det,” siger Belinda Freundt.

Syg af travlhed

Episoden bliver dråben for Belinda Freundt. Da hun kommer på arbejde igen, ryster hun, er bange og er flere gange ved at græde. Hun bliver sygemeldt med stress i en periode, hvorefter hun starter stille og roligt op igen.
Sygemeldingen er en kulmination på et enormt arbejdspres, der har strakt sig over flere år.

”Hvert år har vi fået ekstra patienter og nye besparelser, uden at vi er blevet opnormeret,” fortæller hun. Og det er svært at rekruttere sygeplejersker til de stillinger, der er.

Én sygeplejerske til 17 patienter

Belinda Freundt fortæller, at da hun begyndte på afdelingen for knap ni år siden, var normeringen, at to sygeplejersker og to sosu-assistenter havde 11 patienter i den dagvagt. I dag har de 14.

Sygdom på afdelingen bliver ikke altid dækket ind, og derfor kan man risikere at have endnu flere patienter pr. personale.

”Det er sket, at man som sygeplejerske kan have 17 patienter i en aftenvagt, hvoraf tre af dem er i overbelægning. Hvis en eller to er meget dårlige, så har du ikke tid til resten. Det er enormt problematisk og kan vælte fra det ene øjeblik til det andet,” fortæller Belinda Freundt.

Overlæge sagde op

I slutningen af 2017 sagde den ledende overlæge på hendes afdeling, Mark Ainsworth, op. Han skrev et debatindlæg i Politiken, hvor han gjorde det klart, at tempoet på de kliniske afdelinger er blevet så højt, at det er på grænsen af det fagligt og menneskeligt forsvarlige.

Belinda Freundt og 111 af hendes kollegaer bakkede ham op i endnu et læserbrev. Det fik direktionen til at reagere.

Afdelingen blev tilført nogle flere ressourcer og fik i en periode på to måneder mulighed for at bruge vikarer udefra og blev også undtaget fra den årlige sparerunde.

Men i dag er meget igen, som det var før. For nylig stod hun f.eks. i en dag-weekendvagt som eneste sygeplejerske til 14 patienter sammen med to sosu-assistenter.