Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Brug for mere forskning om sygeplejenormering

Sygeplejenormeringer har betydning for den sundhedsfaglige kvalitet. Det viser en undersøgelse af sygeplejerske og ph.d. Hanne Mainz, der mener, at mere forskning indenfor området er vejen frem.

Sygeplejersken 2019 nr. 1, s. 26-28

Af:

Anne Witthøfft, journalist

2019-01_tema_hanne-mainz

”Danmark halter bagud i forhold til forskning om sygeplejenormering.”

Det siger sygeplejerske Hanne Mainz, der i 2017 afsluttede sin ph.d. om sygeplejenormeringer.

”I USA har man siden 1980’erne interesseret sig for sygeplejerskers normering og arbejdsvilkår i forbindelse med forskningen omkring magnethospitaler. Og indenfor de sidste 10 år har man også i de europæiske lande kunnet påvise konsekvenserne af en utilstrækkelig sygeplejenormering,” fortsætter hun.

”Men Danmark er imidlertid et uland indenfor forskning i sygeplejenormeringer. Og det er et problem. For når vi ændrer i sygeplejenormeringerne, så ved vi ikke nok om, hvad det har af betydning for patienterne, for sygeplejerskerne eller for økonomien.”

International forskning

”I sundhedsvæsenet skal der hele tiden foretages sundhedsfaglige prioriteringer, og ideelt set bør disse beslutninger i lige så høj grad som valg af behandling og sygepleje tages på et evidensbaseret grundlag for på bedst mulig måde at forbedre den sundhedsfaglige kvalitet og effektivitet,” mener Hanne Mainz.

For international forskning har gennem de sidste årtier vist en klar sammenhæng mellem sygeplejenormering og patient-outcome, sygeplejerske-outcome og økonomiske omkostninger (se boks).
Studiernes resultater varierer dog, antagelig fordi strukturen er forskellig, og fordi der ikke er nogen standardiseret måde at vurdere behovet for plejepersonale på.

Valide redskaber mangler

Flere tidligere studier om normering er blevet kritiseret for udelukkende at se på antal sygeplejersker i forhold til antal patienter og ikke inkludere betydningsfulde faktorer for normeringen.

Hanne Mainz er enig i, at normering er mere end antal. Plejepersonalets kompetencer og patienternes plejebehov (plejeintensiteten) bør også indgå i regnestykket. For hvis plejeintensiteten stiger med f.eks. flere dårlige patienter, vil der være brug for mere plejepersonale og eventuelt også flere kompetencer for at kunne opretholde en god balance mellem ressourcer og behov.

”Der mangler imidlertid nogle valide redskaber til at identificere behovet for plejepersonale. Min erfaring er, at normeringerne i Danmark oftest er baseret på traditioner, økonomi eller simple regnestykker – såsom antallet af senge eller sygeplejersker pr. patient,” siger Hanne Mainz. 

Udviklingen af en model

Derfor var første trin i Hanne Mainz’ ph.d.-studie at identificere, udvikle og validere en model for sygeplejenormering. På baggrund af bl.a. ICN’s definition af sikker sygeplejenormering udviklede Hanne Mainz en model, som indeholder fire faktorer:

  1. Antal sygeplejetimer pr. patient
  2. Plejepersonalets kompetencer (uddannelse, erfaring og kompetenceniveau)
  3. Plejeintensiteten (patienternes plejebehov)
  4. Arbejdsmiljø, rammer mv.

Herefter testede hun i 336 vagter på fire kirurgiske og medicinske afdelinger, hvorvidt disse faktorer havde en sammenhæng med personalets oplevelse af normering og den sundhedsfaglige kvalitet.

2019-01_tema_planche_2Og Hanne Mainz’ studie bekræftede den internationale forskning, der påviser, at færre plejetimer til rådighed pr. patient, lavere procentandel af sygeplejersker, lavere kompetenceniveau blandt sygeplejerskerne og højere plejeintensitet blandt patienterne har en sammenhæng med en lavere sundhedsfaglig kvalitet.

Lav kvalitet i en femtedel af vagterne

I en femtedel af vagterne vurderede plejepersonalet, at den sundhedsfaglige kvalitet var lav. Plejepersonalet beskrev disse vagter med udtalelser som:

“I disse vagter venter patienterne hele tiden på sygeplejerskerne.” “Du bliver afbrudt en million gange, og du kan aldrig gøre dit arbejde færdigt.” ”Man går hjem med en følelse af, at noget kan gå galt.”

Selvom der i Hanne Mainz´ studie kunne ses en tydelig sammenhæng mellem plejepersonalets vurdering af kvaliteten og normeringen, vurderede sygeplejerskerne generelt kvaliteten bedre end normeringen.

”Sygeplejerskerne i studiet forklarede det ved, at selvom normeringen er utilstrækkelig i forhold til patienternes plejebehov, så er plejepersonalet i kortere perioder i stand til at kompensere for denne mangel ved at prioritere, hvad skal gøres her og nu, og hvad kan vente – eksempelvis ved at udsætte afdelingsrelaterede opgaver som undervisning og opfyldning, løbe stærkere, hjælpe hinanden, ikke holde pauser og ved at arbejde over,” siger Hanne Mainz.

Behov for mere forskning på området

Data fra ph.d.-studiet er tilbage fra 2011, men det er Hanne Mainz´ oplevelse, at situationen ikke er blevet bedre i dag.

”I takt med den demografiske og teknologiske udvikling med flere ældre, flere kronikere og flere behandlingsmuligheder sættes sundhedsvæsenet i stigende grad under pres. Sygeplejen er blevet mere kompleks samtidig med, at indlæggelserne til stadighed bliver kortere, hvor det samme skal nås på kortere tid,” siger hun og tilføjer:

”Alligevel er forskning, der belyser, hvad de strukturelle ændringer og tiltag betyder for patienterne, ikke et højt prioriteret forskningsområde i Danmark.”

Hun peger på, at internationale økonomistudier viser, at nedskæringer af personale kan have utilsigtede økonomiske konsekvenser som længere indlæggelser, flere genindlæggelser, mere overarbejde, flere sygemeldinger og større udskiftning blandt personale.

”Der mangler danske studier med fokus på disse områder, der kan belyse, hvordan midlerne til sundhedsvæsenet kan anvendes bedst muligt til gavn for flest patienter,” vurderer Hanne Mainz.

Normering

Tema: Sygeplejersker får nok, når normeringen halter

Anja Eldrup har sidste arbejdsdag som sygeplejerske sidst i januar. Hun er en af mange, der er træt af dårlig normering på landets hospitaler, som slider på personalet og bringer patienternes sikkerhed i fare. Normeringerne er under pres, fordi de fastsættes ud fra sygehusenes budgetter frem for patienternes plejebehov og personalets kompetencer.
Løsningen er bedre normeringer, siger ph.d. og Dansk Sygeplejeråd. Det giver også samfundsøkonomisk mening.

Læs i dette tema: