Mundbindsgener gør arbejdsdagen besværlig

Når Lisbeth Enevold tager et mundbind på, går der kun 10-15 minutter, før hendes ansigt begynder at hæve.

Huden brænder, svier og klør. Tager hun ikke mundbindet af igen, udvikler hun hurtigt ømme sår i ansigtet. 

”Min arbejdsgiver har købt flere forskellige typer af mundbind, som jeg har prøvet - både allergivenlige og fra mange forskellige leverandører. Det har ikke gjort nogen forskel. Tværtimod har jeg nu udviklet en decideret overfølsomhed over for mundbind, som kommer til udtryk næsten med det samme, jeg tager dem på,” fortæller hun.

Lisbeth Enevold er intensivsygeplejerske og én af de mange, som har problemer med mundbindene.

I en nylig spørgeskemaundersøgelse gennemført af MEGAFON i Dansk Sygeplejeråds medlemspanel, svarer to ud af tre sygeplejersker, at de oplever gener ved brug af mundbind i forbindelse med arbejdet.

Det svarer til, at 65 pct. af alle sygeplejersker i beskæftigelse oplever bl.a. hudproblemer, åndedrætsproblemer og hovedpine, som er de mest udbredte gener. Ifølge undersøgelsen bruger 95 pct. af sygeplejerskerne mundbind på arbejdet.

Hver femte af de 2.555 sygeplejersker, der besvarede undersøgelsen, fortæller desuden, at generne ved mundbind er så store, at de i høj grad er påvirket af dem.

I Lisbeth Enevolds tilfælde har hendes overfølsomhed betydet, at hun har måttet ty til andre typer af værnemidler at være beskyttet mod covid-19, mens hun er på arbejde.

”Vi kan ikke finde ud af, hvad det er i mundbindene, jeg reagerer på, og risikoen for, at det også findes i FFP2/3-maskerne, er for stor. Derfor har min arbejdsgiver investeret i et åndedrætsværn, som jeg kan bruge,” siger Lisbeth Enevold.

Der er tale om en anden type åndedrætsværn end FFP2/3-maskerne.

Fleksible kolleger hjælper til

Det er imidlertid ikke uproblematisk for Lisbeth Enevold at bruge åndedrætsværn.

Her gælder nemlig de samme regler for tidsbegrænset brug, som det gør ved FFP2/3-masker – de må ifølge Arbejdstil-synet ikke bæres i mere end sammenlagt tre timer pr. døgn.

Det skyldes bl.a., at de øger det negative tryk i luftvejene ved indånding og overtrykket ved udånding.

Det betyder, at det nu er en del sværere for hende at udføre sit arbejde, fordi hun ikke kan tåle at have mundbind på.

”Det er naturligvis udfordrende for mig at få arbejdsdagen til at hænge sammen, når jeg kun må bruge mit åndedrætsværn tre timer på en vagt, og jeg er blevet fritaget for bestemte opgaver. Jeg kan f.eks. ikke passe covid-patienter eller andre isolationspatienter, fordi jeg jo så skal være inde ved dem med fuldt udstyr på hele tiden. Men det er stadig svært. Jeg skal tænke mig meget om for at få det til at fungere – men jeg får det dog til at fungere,” siger hun.

Lisbeth Enevold fortæller, at det i høj grad er hjælp fra fleksible kolleger, der gør det muligt for hende at passe sit arbejde under coronaepidemien.

”Vi er gode til at hjælpe hinanden, men det skal vi også være, hvis det skal hænge sammen. Det kan være sådan noget med, at vi bytter patienter eller hurtigt tager over for hinanden, hvis der er en specifik opgave, jeg ikke kan udføre, fordi jeg ikke må have åndedrætsværnet på længere,” siger hun.

Påvirker også mentalt

Når mundbind ikke er en mulighed overhovedet, er det dog ikke kun rent fysisk, at sygeplejerskerne oplever gener.

Lisbeth Enevold fortæller, at det også påvirker hende rent mentalt, at hun ikke kan udføre sit arbejde på samme måde som før.

”Det er klart, at corona generelt har påvirket rutinerne og arbejdsopgaverne hos os allesammen, men selvfølgelig betyder det noget, at jeg bliver hæmmet af det her. Alle sygeplejersker vil jo gerne gøre deres arbejde så godt som muligt – det gælder også mig,” siger hun.

Lisbeth Enevold håber derfor, at myndighederne vil afdække mulighederne for alternative ansigtsværnemidler til de sygeplejersker, der ikke kan tåle eller bruge mundbindene:

”Det er ikke en let opgave at styre sundhedsvæsnet igennem en pandemi, og retningslinjerne er selvfølgelig lavet for at beskytte både os og patienterne. Jeg er dog i tvivl om, hvor meget de egentlig har tænkt over konsekvenserne for os, som ikke kan bruge de værnemidler, der er tilgængelige. Vi kan og vil hjælpe hinanden sygeplejerskerne imellem, men det er stadig en stor udfordring for efterhånden mange af os.”

Dansk Sygeplejeråd arbejder for at få bedre ansigtsværnemidler til sygeplejersker og har været i kontakt med både styrelser og Danske Regioner.

Det har nu ført til, at regionerne er begyndt at teste kemien i mundbind samt arbejde på at tilbyde berørte medarbejdere alternativer til de tilgængelige typer mundbind.