Anden bølge belaster arbejdsmiljøet

En helt nyuddannet sygeplejerske får efter tre dages ansættelse at vide, at hun ikke længere skal være på sin afdeling, men i stedet arbejde på sygehusets coronaafsnit. 

En anæstesi- og intensivuddannet sygeplejerske bliver pålagt at passe de mindst kritisk syge coronapatienter. 

Og en hjemmesygeplejerske arbejder hver dag over for at fylde huller for syge eller karantæneramte kolleger. 

Sygeplejerskernes arbejdsmiljø var i forvejen under pres mange steder. Men med anden bølge af covid-19 bliver det udfordret på helt nye måder i takt med, at et rekordstort antal covid-syge danskere kræver en særlig indsats fra sundhedspersonalet. 

Det mærker de bl.a. på Aarhus Universitetshospital (AUH), fortæller fællestillidsrepræsentant (FTR) Marianne Østerlund Madsen.

”Alle bliver presset pga. af de her covid-patienter. Ingen går fri. I forvejen var der kun lige præcis nok personale til at dække det, afdelingerne skulle. Når der tages personale ud til beredskab, eller medarbejderne bliver syge eller sendt hjem til observation for covid, er der ikke mange tilbage. Bare en medarbejder mangler, kan det give problemer med vagtplanen,” siger hun.

 Anja Hansen, sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus, har meldt sig frivilligt til beredskabet. Tre dage før juleaften blev hun bedt om at flytte over på coronaafsnittet. Det betød, at en anden kollega, der ellers havde fri, skulle hives ind til at tage hendes vagt juleaften.  

”Beredskabet er blevet hævet to gange, så nu skal min afdeling stille med otte til coronaberedskabet. Dem, der er tilbage, er maksimalt pressede. Lige nu er det faktisk bedre at være på coronaafsnittet, hvor normeringen passer til antallet af patienter,” siger hun. 

Tvunget i beredskab med kort varsel

Mange steder er sygeplejersker i forvejen godt brugt efter den første coronabølge. Bl.a. på AUH.

”Vi har haft næsten normal drift samtidig med, at der har været pukkelafvikling om lørdagen på stort set alle operationsområderne, hvilket også har affødt ekstra arbejde med forundersøgelser på klinikkerne og efterfølgende pleje på sengeafdelingerne,” siger Marianne Østerlund Madsen. 

Dertil kommer, at et stort antal sygeplejersker er blevet smittet med covid-19, og flere døjer med senfølger mange måneder efter. Forårets pionerånd, hvor det var en selvfølge, at sygeplejerskerne stod klar til at hjælpe, er ebbet ud.

Sygeplejerskerne udfører naturligvis deres arbejde, men der er længere mellem de frivillige kræfter. 

Da smittetallene eksploderede i december, oplevede mange sygeplejersker med tre dages varsel at få aflyst juleplanerne og indgå i covid-beredskabet. Og det skabte frustrationer, bl.a. på AUH fortæller Marianne Østerlund Madsen.

”Det gør en stor forskel, om man har haft en måned eller to til at vænne sig til, at man kan risikere at skulle indgå i beredskabet. Så da en række sygeplejersker blev udpeget og samtidig aktiveret i beredskabet og fik at vide, at de med tre dages varsel skulle overgå til arbejde i covid-afsnit, blev en del frustrerede, vrede og kede af det,” siger hun.

Spild af kompetencer

Det blev Maja Ditlevsen, der er intensiv og- anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet. I foråret meldte hun sig frivilligt og valgte derfor at leve isoleret fra familie og venner. 

Hun havde håbet, at hun ikke skulle indgå i beredskabet igen. Men som en ud af to sygeplejersker på hendes afsnit blev hun tirsdag den 8. december med tre dages varsel udpeget til at træde ind i coronaberedskabet på Infektionsmedicinsk Sengeafdeling, hvor de ikke-kritisk syge covid-patienter er indlagt. 

”Selvom jeg havde glædet mig til, at jeg i år havde fri hen over julen, er det ikke min personlige situation, der frustrerer mig mest. Det er derimod den måde, ledelsen fordeler og bruger en specialuddannet sygeplejerskes kompetencer på. Jeg er uddannet til at tage mig af svært kritisk syge patienter og håndtere en respirator. Til kontinuerligt at vurdere og behandle patientens hæmodynamik, til at kunne måle ernæringstilstande, håndtere en hjerte-lunge-maskine eller en dialyse,” siger hun.

Nu er hun sat til at skulle pleje vågne og oppegående patienter i en sengeafdeling, hvor det respiratoriske behov kan være op til 60 liter ilt med high-flow-kateter eller let støtte og omsorg ved CPAP og PEP. 

”Det er et job, som uden at gå på kompromis med patientsikkerhed eller omsorg, kan varetages af social- og sundhedsassistenter og basissygeplejersker,” siger Maja Ditlevsen.

Hun har tilbudt frivilligt at flytte over på det covid-intensivafsnit, der åbnede i begyndelsen af januar på grund af det stigende antal indlagte patienter. 

”Men det har ledelsen afvist. I stedet bruger man ressourcer på at oplære bl.a. ambulatoriepersonale på et intensivafsnit. Jeg kan ikke se rationalet. Jeg føler mig magtesløs. Jeg er i en situation, jeg ikke selv har bedt om, hvor jeg ved, at jeg ville kunne udnytte mine kompetencer bedre andre steder. I sidste ende er det patienterne, der betaler den højeste pris,” siger Maja Ditlevsen.

”Anden bølge kom bag på mange” 

I Aarhus forstår Marianne Østerlund Madsen, FTR på AUH, godt, at sygeplejerskerne har svært ved at se, hvorfor planlægningen ikke har været bedre denne gang. Og det er let at blive irriteret på ledelsen. 

”Skal man nuancere det, skal man dog huske på, at ledelserne er blevet bedt om at opretholde en drift tæt på 100 pct. samtidig med, at de har skullet lave beredskab. Her tror jeg, at nogle har tænkt, at ”det når jeg senere, det er ikke os endnu”. Og så er det kommet bag på dem,” siger hun.

Det vinder genklang hos Susanne Poulsen, der er vicedirektør på Rigshospitalet med baggrund som sygeplejerske. 

”I tiden efter første bølge, hvor smittetrykket var lavt, var vores fokus på at få afviklet alt det, der var blevet udsat. Og så kom anden bølge meget hurtigere end forventet. På 14 dage gik vi fra 250 til 500 covid-patienter i Region Hovedstaden. Det kom bag på mange, at det gik så hurtigt op mod jul,” siger hun.

Derfor blev mange sygeplejersker først varslet til beredskabet 72 timer i forvejen.

På baggrund af erfaringer fra foråret havde Rigshospitalet planlagt i efteråret at have 28 dedikerede senge til almindelige covid-patienter og 19 dedikerede senge på intensiv. Men i starten af januar er det endt med 64 almindelige covid-senge og 18 covid-intensivsenge – ud over de normale. 

”Det kræver rigtig mange sygeplejersker,” siger Susanne Poulsen.

Hun har fuld forståelse for, at situationen har været svær for nogle sygeplejersker, og at det ikke gjorde det bedre, at det skete lige op til jul. Men hun understreger også, at det er et vilkår at behandle disse patienter. 

Den øverste ledelse vurderer løbende, hvilke afdelinger, der kan undvære personale til covid-afsnit med udgangspunkt i hospitalets øvrige aktivitet. 

De enkelte sygeplejersker bliver udpeget af deres afdelingsledelse. Hvorfor en specialiseret intensivsygeplejerske endte med at komme på en almindelig covid-afdeling, ved Susanne Poulsen derfor ikke.

”Men vi er i gang med at finde sygeplejersker med intensivkompetencer, så det vil jeg lige se på,” siger hun og understreger, at det er forskelligt, hvordan man oplever at få nye opgaver.

”At man f.eks. er nyuddannet, betyder ikke automatisk, at man ikke vil i coronaberedskab. Det handler ikke kun om erfaring og kompetencer, men også om personlige egenskaber. Nogle synes, det er spændende at få nye udfordringer,” siger Susanne Poulsen.

Overvejer nyt job

Tilbage i Aarhus fortæller Marianne Østerlund Madsen, at hun som FTR har påpeget over for ledelsen på AUH, at det ikke er i orden at behandle sygeplejerskerne på den måde, og har sikret, at de berørte får beredskabstillæg med tilbagevirkende kraft fra 1. november. 

”Men der er lige så mange sygeplejersker, der egentlig bare ønsker et ordentligt arbejdsmiljø,” siger Marianne Østerlund Madsen.

En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd og MEGAFON, der blev offentliggjort i december, viser, at to ud af tre (62 pct.) sygeplejersker ofte eller indimellem overvejer at skifte job. Heraf svarer 43 pct. at det skyldes ønsket om et bedre arbejdsmiljø. 37 pct. af dem, der overvejer at skifte job, overvejer helt at forlade faget.