Jeg bestiller podebiler i et væk

Lige nu er der ekstra run på. Jeg synes, jeg bestiller podebiler i et væk. Vi får mange opkald fra 1813, som gerne vil have, at vi tager ud og vurderer, om en borger har covid-symptomer,” siger Louise Dehlholm fra hjemmesygeplejen og akutteamet i Helsingør Kommune.

Her har coronaepidemien sat plejepersonalet under hårdt pres.

”Borgerne sendes hurtigere hjem fra midlertidige opholdspladser og fra hospitalet, hvis de har covid. Vi får mange nye borgere, der er smittet med covid-19, og som er svækkede og har brug for ekstra hjælp, fordi de ikke kan klare sig selv.”

Det kommer oven i de øvrige og ofte komplekse opgaver med bl.a. medicindispensation, dialyse, iv-medicin samt pleje af uhelbredeligt syge og terminale borgere. 

Den ekstra travlhed har stået på siden efteråret og var særlig slem i december. Hver dag er Louise Dehlholm spændt på, hvor mange kollegaer, der er sygemeldte. Har en kollega været ude hos en borger, som har fået positivt covid-svar, skal kollegaen hjemsendes og testes. Det betyder ekstra borgerbesøg for de øvrige på kørelisten. 

I frontlinjen hver dag 

”Vi er i frontlinjen hver dag. Vi kommer hos borgere, som vi ikke ved, om de er smittede. Og vi er mere udsatte, da hygiejnen i private hjem slet ikke er på niveau med hygiejnen på hospitalerne,” fortæller Louise Dehlholm, der også er bekymret for, om hun uforvarende kommer til at bringe smitten fra en borger til en anden.

Borgerne er bange

Hjemmesygeplejersken har ondt af borgerne: 

”Der er ikke kontinuitet i plejen. Der er hele tiden nogle blandt personalet, der er syge, så borgerne bliver udsat for mange forskellige personaler hver dag. Nogle borgere er angste for at dø. Vi holder døende i hånd med plastichandsker og maske på. De aner ikke, hvem vi er inde bag rumdragten.”

Louise Dehlholm fortæller, at nogle af de psykisk syge borgere og demente bliver bange, hvis de ikke kender stemmen. Flere borgere har haft medicinsvigt, fordi de ikke kender eller kan kende dem, der kommer hos dem, og så tør de ikke tage medicinen.

”Kan jeg holde til det?”

”Situationen er simpelthen ikke holdbar. Jeg kan mærke, at jeg hele tiden er i alarmberedskab. Jeg har overarbejde hver dag, og vi bliver bedt om at tage ekstravagter hele tiden.”

Louise Dehlholm synes, at både sygeplejersker og borgerne i hjemmeplejen er blevet glemt af politikerne.  

”Jeg elsker mit job som hjemmesygeplejerske, men jeg kan ikke forstå prioriteringen af vaccinerne. Vi kan ikke passe borgerne, hvis vi selv bliver syge.” 

”Vi løber så stærkt. Det er så trist, for jeg er nået dertil, hvor jeg tænker, om jeg kan holde til det i længden? Sådan er der mange, der har det.”