Sygeplejersken
"Jeg føler mig kørt over"
Det er en skuffet strejkeramt Ann-Mette Lyng Larsen, hjemmesygeplejerske i Hillerød Kommune, som dagen efter annonceringen af regeringsindgrebet fortæller, at hun og kollegerne nu vil holde sig strengt til deres arbejdstider.
Sygeplejersken 2021 nr. 10, s. 27
Af:
Kristine Andersen, journalist
Jeg havde ikke troet, at regeringen ville lave en hel masse om, men jeg er overrasket over, at vi slet ingenting har fået ud over mæglingsforslaget.
Det er jo et kæmpe nul. En ydmygelse. Jeg følte mig kørt over, da jeg hørte det i går, og jeg har sovet dårligt i nat. Det plejer jeg aldrig at gøre.
Jeg er ked af, at det her har været spildt. Sådan føles det i hvert fald, selvom jeg godt ved, at vi har sat nogle aftryk.
Jeg havde håbet, at nu hvor sommerferien var slut, og alle kom tilbage, ville der komme lidt mere fokus på strejken.
Men i stedet slutter det på den her måde. Det er jeg ked af på mit fags vegne.
Jeg så lige på Facebook, at én i min familie, der læser til sygeplejerske på 5. semester, stopper uddannelsen nu. Jeg er bekymret for, hvad det her kommer til at betyde af opsigelser og andre reaktioner.
Hvad nu? Det er næsten det værste. Jeg tror ikke, vi har set det sidste.
Glæder sig til hverdagen
Vi har lige haft vores torsdagsmøde, hvor vi har været 10 samlet hos mig og haft møde med vores TR. Alle var vrede og skuffede. Men hold op hvor vi også glæder os til at komme tilbage til hverdagen igen.
Vi talte bl.a. om, hvordan det bliver at komme tilbage til borgerne. Jeg er spændt på at se, hvordan det er gået dem. Jeg tror, at vi vil se borgere, hvor det hele har sejlet, og hvor der er brug for en ekstra indsats.
F.eks. at få rettet op på medicin og behandlet sår. Men der kan også være nogle, som har fundet ud af, at de kan klare mere selv.
Prøver at holde os til overenskomsten
Blandt os 10, der mødtes i dag, er vi meget enige om, at nu holder vi os til overenskomsten.
Det er den måde, vi nu kan sende arbejdsgiverne og regeringen et signal om, at deres beslutning ikke er holdbar.
Vi skal holde vores arbejdstider, gå hjem når vores vagt er slut, ikke have overtid.
Og minde os selv om, at det ikke er fordi, man ikke er dygtig nok, at man ikke kan nå det hele. Men fordi der reelt ikke er tid nok.
Men det er spændende, om det kan effektueres. For det er svært. Det ligger i vores natur, at vi gerne vil hjælpe. Og man skal jo heller ikke lave om på, hvem man er.
Det har været en hård og lang strejke, der har haft både menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Og den har også tæret på kollegaskabet. Så vi har opfordret ledelsen til at tage initiativ til at arrangere noget, der kan være med til at samle os igen.”
