Vreden syder efter regeringsindgreb

Vi nedlagde arbejdet, fordi vi er dybt frustrerede over regeringsindgrebet. Det er vores signal til politikerne på Christiansborg om, hvor utilfredse vi er med det, og med de manglende muligheder vi har for at forandre noget. Vi føler os låste i den danske model. Og så er det et budskab om, at vi ikke længere vil være så fleksible.”

Sådan fortæller Ulla Mortensen, sygeplejerske på Bedøvelse og Operation på Aarhus Universitetshospital, på dagen, hvor hun sammen med kolleger fra ni forskellige afdelinger nedlagde arbejdet overenskomststridigt mellem kl. 8 og 9. Det var mandag morgen den 30. august – to dage efter at strejken stoppede. 

Frustrationerne og vreden syder blandt sygeplejersker over hele landet, efter at regeringen den 25. august meddelte, at det var tid til at gribe ind i den næsten 10 uger lange sygeplejekonflikt uden at give dem en rød reje ekstra i lønningsposen – eller udsigt til det.

”Jeg føler, jeg er blevet kørt over,” siger Ann-Mette Lyng Larsen, hjemmesygeplejerske i Hillerød Kommune, mens June Matzen, sygeplejerske på Gastroenhedens Kirurgiske Ambulatorium, Hvidovre Hospital, siger:”Jeg føler mig røvrendt.” 

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) begrundede på et pressemøde indgrebet i konflikten med, at ”fra uge til uge forværres situationen ganske drastisk,” og henviste til en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der beskrev, at det ville tage op til to år at få afviklet puklen på 35.500 udskudte operationer. 

Sommer med politisk tavshed

Indgrebet skete efter en lang strejkesommer, hvor politikerne gik på ferie og kom tilbage igen. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, blev inviteret til møder med arbejdsgiverne i KL og Danske Regioner, hvor de igen blev enige om, at de ikke kunne finde en løsning.

Så blev der kaldt på statsminister Mette Frederiksen (S). Men hun forblev tavs både før, under og efter strejken og har heller ikke ønsket at deltage i et interview med Sygeplejersken. 

Da hun midt i august viste sig på gaden i Silkeborg, blev hun passet op af hundredvis af sygeplejersker, og statsministerens gamle skolekammerat sygeplejerske Kristine Justesen fik mulighed for at tale med hende. Men heller ikke det fik indflydelse på udfaldet af strejken. 

Den politiske plan var lagt, og flertallet fundet. Torsdag og fredag den 26. og 27. august blev en hastelov om indgrebet stemt igennem i Folketinget under overværelse af mere end 100 vrede sygeplejersker i røde t-shirts på tilskuerrækkerne. Lørdag den 28. august skulle alle strejkeramte sygeplejersker tilbage på arbejde.

Sygeplejersker svarer igen

Grete Christensen var også forbi Folketingssalen under behandlingen af hastelovgivningen. Hun har det på samme måde som sygeplejerskerne. Hun havde kaldt på en hjælpende hånd fra regeringen, men også forventet, at der fulgte penge med. 

”Jeg er meget vred og skuffet. Over at regeringen ikke greb muligheden for at vise, at den ønsker mere ligestilling og ligeløn i Danmark. Den kunne som minimum have afsat penge til at sikre, at den kommende lønkomités anbefalinger kan føres ud i livet. Der ville have været flertal med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Men regeringen gik til den borgerlige side i stedet,” siger Grete Christensen.

Ifølge sygeplejerske June Matzen har regeringen skudt sig selv i foden. For sygeplejerskerne giver ikke op. De svarer igen.

”Vi har på vores afdeling talt om, at vi ikke vil tage flere ekstra vagter. Ved ikke at tage dem, kan vi bedre vise politikerne, hvor få sygeplejersker, vi er,” siger June Matzen.

Samme melding lyder fra sygeplejersker over hele landet. På afdelingen for Bedøvelse og Operation, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, blev fleksibiliteten lagt på hylden den 10. august, da de måtte sande, at de ikke kunne stille nødberedskab.

Det har medført aflyste operationer og nedlukning af stuer, fordi der ikke er sygeplejersker nok. Sygeplejerske på afdelingen, Lise Schulz, fortæller: 

”Jeg har sagt direkte til en ledende overlæge, at hvis han ville have, at jeg skulle komme ind på en ekstravagt, måtte han pålægge mig det. Det var ikke behageligt for hverken ham eller mig, men jeg føler, det er vigtigt at markere en grænse. Nok er nok.”

4.700 ledige stillinger

Grete Christensen forstår sygeplejerskerne til fulde: 

”De får ikke den løn, de er værd. De knokler derudaf og har fået sundhedsvæsenet til at hænge sammen i vanskelige tider. Det er tankevækkende, at regering og arbejdsgivere på den her måde ignorerer, at sygeplejerskerne har strakt sig rigtig langt for at hjælpe et sundhedsvæsen, der allerede var i knæ. Det er medarbejderne, man har skåret ned på, hver gang der har manglet penge.” 

Data viser, at der allerede er stor mangel på sygeplejersker. En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at hver tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske i perioden september 2020 til og med februar 2021 var forgæves.

Og en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd blandt sygeplejefaglige ledere viser, at der er op mod 4.700 ledige sygeplejerskestillinger i sundhedsvæsnet lige nu. 

Derfor kan det blive svært at afvikle den behandlingspukkel, der har hobet sig op. Det påpeger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, også over for Ritzau Plus.

”Hvis det er helt uden overarbejde, og der kommer samme flow af behandlinger, og du ikke kan erstatte sygeplejerskerne, så vil du i princippet aldrig komme af med puklen,” siger han.

På baggrund af erfaringerne fra konflikten i 2008 regner han dog med, at sygeplejerskerne gerne vil arbejde ekstra for at få puklen af udskudte operationer ned.

Det tvivler Grete Christensen dog på. Hun mener, at tiden er en anden, og grænsen for sygeplejerskernes fleksibilitet er nået:

”Jeg tror, at vi kommer til at se et sundhedsvæsen, der kører på nødberedskab i mange år. Der er ikke sygeplejersker nok til andet.”

Caption 

Over 100 sygeplejersker stod i kø foran Christiansborg den 26. august for at komme ind i Folketingssalen og overvære førstebehandlingen af lovindgrebet. Ind kom de, men lige meget hjalp det.

Attribution 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Minister: Behov for forbedring

I regeringen mener man ikke, at det ser så slemt ud. Torsdag den 26. august var sundhedsminister Magnus Heunicke kaldt i samråd i Sundhedsudvalget for at svare på spørgsmål om de udfordringer, der har været med at stille nødberedskab under strejken. Bl.a. fordi der mangler sygeplejersker. 

Her fremhævede han, at regeringen har afsat midler til 1.000 flere sygeplejersker i 2020 og 2021, at der uddannes flere sygeplejersker, og at dimensioneringen af uddannelsen er blevet øget. Men han erkendte:

”Vi kan dog også se, at der flere steder stadig er behov for forbedring. Sygeplejerskerne forlader faget efter en årrække. Halvdelen af sygeplejerskerne er deltidsbeskæftigede et år efter endt uddannelse. Der er brug for tiltag, der gør det mere attraktivt at blive sygeplejerske – og som gør det mere attraktivt at blive i faget.”

Intet er spildt

Efter regeringsindgrebet står det klart, at det ikke er flere penge, der skal gøre det attraktivt at blive i sygeplejerskefaget. Men det betyder ikke, at strejken er spildt, mener Grete Christensen.

”Sygeplejerskerne har gjort det fantastisk. Vi har skrevet historie igen og taget en kamp for mange andre kvindedominerede fag. Vi har forsøgt at inkludere dem, og jeg håber, vi kan arbejde godt sammen i den kamp, der fortsætter,” siger hun og tilføjer: 

”Befolkningen har lyttet til os. Flertallet synes, vi skal have noget mere i løn. Det lyttede politikerne bare ikke til. Nu står vi sammen og kæmper videre. Jeg er helt sikker på, at der vil komme hul igennem inden for den kommende tid.”

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, mener også, at sygeplejerskerne har fået noget ud af strejken. 

”Sygeplejerskerne har fået sat en dagsorden, og de vandt også noget fra første gang, de sagde nej, idet de har fået lønkomitéen. Og det kan sagtens være, at den kommer til at kaste noget af sig, som giver forbedringer på sigt,” siger Laust Høgedahl til Information.

Astrid Elkjær Sørensen, post doc. i historie ved Aarhus Universitet og forsker i ligelønskamp mener, at det er 
interessant, at der i 2021 er en majoritet af Folketinget, som anerkender, at de kvindedominerede fag har et lønefterslæb. Det flertal var der ikke for 10 år siden, siger hun til Information. 

Kampen fortsætter

Det er netop på den politiske scene og i den nye lønstrukturkomité, at Grete Christensen nu skal kæmpe slaget for ligeløn. Internt i Dansk Sygeplejeråd følger kredsene op på strejken med medlemsmøder og planer om at bygge videre på konceptet fra konfliktcaféerne. 

”Konfliktcaféerne har givet sygeplejerskerne tid og mulighed for at sætte sig ned og snakke om, hvordan de egentlig har det. Det har de jo ikke tid til på arbejdspladserne,” siger Grete Christensen.

På Aarhus Universitetshospital er det blevet tirsdag morgen den 31. august. En ny overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er i gang. Og sygeplejerske Ulla Mortensen vil ikke afvise, at der kommer flere.