"Vi har været for pligtopfyldende"

De røde trøjer lå ellers klar, og fra midnat tirsdag den 10. august var sygeplejerskerne på Bedøvelse og Operation på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa mere end parate til at trække i dem og slutte sig til deres strejkende kollegaer. 

Men blot få timer før konflikten skulle skydes i gang, måtte tillidsrepræsentant og anæstesisygeplejerske Mette Schønnemann overbringe sine kollegaer en nedslående nyhed:

Strejken var for deres vedkommende afblæst, da det ikke var muligt for afdelingen at stille nødberedskab.

”Mange af sygeplejerskerne havde stemt nej til overenskomsten og så frem til at gå i strejke. Derfor blev en del skuffede og frustrerede. Der havde hersket en stemning af at ”nu gør vi det”, og så faldt det hele lidt til jorden,” siger Mette Schønnemann.

Skuffelsen blev dog hurtigt afløst af forundring. Anæstesisygeplejerske Lise Schulz fortæller, at både hun og de øvrige sygeplejersker var meget overraskede over, at de ikke kunne skrabe den nødvendige bemanding sammen.

”Vi har allerede kørt med, hvad der svarer til mindre end et nødberedskab hele sommerferien, så det havde vi selvfølgelig bare regnet med, at vi skulle fortsætte med ind i strejken,” siger hun.

Sårbarhed afsløret

Reglerne for strejke er blot sådan, at hverken kursister, vikarer eller tillidsrepræsentanter må indgå i nødberedskabet.

For anæstesisygeplejerskerne betød det, at der pludselig manglede omtrent syv sygeplejersker, som under normale omstændigheder får kabalen til at gå op.

Derudover har fire sygeplejersker på Bedøvelse og Operation indgået aftaler om Plustid, mens stort set alle afdelingens sygeplejersker har skrevet under på aftaler om nedsat hviletid og udskudt fridøgn. 

I tilgift har alle sygeplejerskerne beredvilligt budt ind på frivillige ekstravagter – de såkaldte FEA-vagter – et udtryk for en fleksibilitet, som får enderne til at mødes i hverdagen, men som ikke kan oversættes til et nødberedskab. 

”Det har været en øjenåbner for os. Det afslører jo i dén grad en sårbarhed og viser, at det hele kun hænger sammen, fordi vi får det til at hænge sammen,” siger Mette Schønnemann.

Skrabet bemanding

Situationen er ikke enestående. Under konflikten måtte 26 regionale og 56 kommunale arbejdspladser landet over opgive at stille nødberedskab og blev dermed undtaget fra strejken, selvom de ellers var blevet udtaget i første, anden, tredje eller fjerde omgang. 

Utilstrækkelig normering er flere gange blevet udpeget som den primære årsag, og i Aabenraa kan sygeplejerskerne nikke genkendende til den udlægning.

Selvom afdelingen er velfungerende, har de længe været vant til at køre med en skrabet bemanding.

”Hvis man skal sætte det hårdt op, så har vi været for dumme. Skal man sige det lidt pænere, så har vi været for pligtopfyldende. Set i bakspejlet har det ikke engang været tydeligt for os selv, hvor sårbart det er, for vi har jo troligt dækket hullerne,” siger Mette Schønnemann. 

Hun og Lise Schulz understreger, at de generelt har et godt samarbejde med ledelsen.

Ferieønsker og fridage bliver f.eks. prioriteret højt, og man strækker sig gerne for at få puslespillet til at gå op.

Alligevel har det også været svært at gøre problemerne med bemandingen synlige for de øvre ledelseslag.

”Da vi på et tidspunkt bad om at få et anæstesitillæg for at tiltrække flere sygeplejersker til afdelingen, blev det f.eks. afvist med den begrundelse, at vi jo tydeligvis var hoveder nok,” siger Lise Schulz.

Vigtigt at markere grænse

Problemerne med normering og nødberedskab er dog nået ind på Christiansborg.

Torsdag den 26. august var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i åbent samråd af Folketingets Sundhedsudvalg, hvor han blev bedt om at forholde sig til, at normeringen af sygeplejersker nogle steder end ikke dækker til et nødberedskab.

Her indrømmede sundhedsministeren, at der ventede regeringen et stort arbejde med at genvinde sygeplejerskernes tillid efter strejkeindgrebet og med at rekruttere sygeplejersker og fastholde dem i faget.

”Vi er nødt til at have et stærkere fokus på, at det skal være mere attraktivt at være sygeplejerske, men det bliver virkelig ikke nemt – især ikke nu, hvor vi har en pukkel efter strejken, som skal nedbringes. Det kan vi ikke gøre uden sygeplejerskerne,” sagde Magnus Heunicke på samrådet.

Noget tyder dog på, at sundhedsministeren ikke skal forvente den store offervilje fra sygeplejerskernes side. I Aabenraa er fleksibiliteten i hvert fald lagt på hylden for en stund.

Selvom de aldrig fik strejketrøjerne på, er en del af sygeplejerskerne på Bedøvelse og Operation stadig opsatte på at trække en streg i sandet.

”Jeg har som TR gjort meget ud af minde sygeplejerskerne om, at de skal tænke over, hvor meget de arbejder. Det er op til dem selv i sidste ende, men hvis vi bliver ved med at strække os for at få tingene til at gå op, så bliver problemerne jo aldrig tydelige,” siger Mette Schønnemann.

De nye takter har bl.a. haft den konsekvens, at operationer er blevet aflyst, og at nogle af stuerne på afdelingen har været lukket ned, fordi der ikke har været sygeplejersker nok.

”Jeg har stået i en situation, hvor jeg har sagt direkte til en ledende overlæge, at hvis han ville have, at jeg skulle komme ind på en ekstravagt, så måtte han pålægge mig det. Det var ikke behageligt for hverken ham eller mig, men jeg føler, det er vigtigt at markere en grænse. Nok er nok,” siger Lise Schulz.