Sygeplejerskerne farvede København og Silkeborg røde

Kampråbet gav genlyd i Københavns gader, da mere end 3.000 sygeplejersker lørdag den 14. august marcherede mod Christiansborg Slotsplads.

Fra Kreds Nord, Midt, Syd, Sjælland og Hovedstaden var de strømmet til for at slå budskabet fast med syvtommersøm: Nok er nok.

Målet med demonstrationen var at sende et stærkt signal til landets politikere om at komme ind i kampen for at løse den konflikt, der på det tidspunkt i otte uger havde lammet dele af det danske sundhedsvæsen.

Demonstrationen var også den foreløbige kulmination på det fantastiske sammenhold og engagement, som sygeplejerskerne havde udvist sommeren igennem – igen og igen.

Små og store marcher, events, aktiviteter og begivenheder fyldte kalenderen fra juni til august, og landet over stod de røde trøjer skulder ved skulder.

”Har I hørt regeringen ville tage ansvar for sygeplejerskernes urimelige lønvilkår? Nej, vel? Så lad os råbe dem op,” sagde Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, fra scenen på slotspladsen – og blev mødt af et enigt brøl fra de fremmødte.

Brevet til statsministeren

Samme lørdag var to sygeplejersker i gang med at fylde en oppustelig giraf med luft i Silkeborg.

”Der står i Mette Frederiksens blå bog fra gymnasiet, at det er hendes yndlingsdyr. Derfor tager vi en med, så både hun og vi kan komme til at se giraffen,” forklarede de.

Det var svært at sige med sikkerhed, hvor mange røde trøjer, der var mødt op i Jysk Musikteater den formiddag.

Omtrent 300 sygeplejersker havde tilmeldt sig på Facebook, men en overfladisk optælling gav mindst 100 mere end det – og de blev ved med at dryppe ind i små grupper.

Det var der en god grund til. Statsminister Mette Frederiksen (S) havde i anledning af det kommende kommunalvalg annonceret, at hun ville lægge vejen forbi Silkeborg for at tale med borgerne. Det var en mulighed, der ikke kunne ignoreres.

”Vi kommer til at male torvet fuldstændig rødt,” sagde 1. kredsnæstformand i DSR Kreds Midtjylland, Bente Alkærsig Rasmussen, da hun holdt en brandtale for de fremmødte sygeplejersker. Man kunne tydeligt fornemme på stemningen, at mange gerne ville have statsministerens opmærksomhed.

”Jeg har ikke de store forhåbninger, men jeg vil i hvert fald forsøge at komme til at tale med hende,” sagde sygeplejerske Kristine Justesen. Hun har gået i parallelklasse med Mette Frederiksen i gymnasiet og havde skrevet et brev til hende, som hun ville forsøge at aflevere personligt.

”Jeg tror, at du ligesom jeg er glad for dit arbejde, fordi det er en måde, vi kan gøre en forskel for rigtige mennesker. Men det er også et krævende arbejde, som fortjener at blive anerkendt,” læste Kristine Justesen bl.a. op fra brevet, mens de fremmødte lyttede opmærksomt – og belønnede hende med stående applaus.

Caption 

Demonstrerende sygeplejersker foran Christiansborg

Attribution 

Foto: Nikolai Linares

Vi går aldrig hjem

Tilbage på slotspladsen i København var sygeplejerskerne også varmet godt op. På scenen optrådte Twerk Queen Louise, som fik demonstranterne til at twerke på bedste beskub – trods de fede regndråber, som var begyndt at falde over de fremmødte. 

Da bagdelene var blevet rystet godt igennem, gik rapperen Jokeren på scenen for at optræde med en buket af sine numre, som de fleste kunne synge med på.

Sygeplejerskernes eget kor sang bagefter slotspladsen op med slagsangene ’Vi er røde, vi er hvide’ og ’Vi er mere værd’. 

Det var tydeligt, at end ikke dårligt vejr kunne lægge en dæmper på kampånden, hvilket da også blev bemærket af Grete Christensen.

”Selv ikke et skybrud kan jage os væk. Vi går aldrig hjem,” konstaterede hun, efter endnu en regnbyge havde hældt sin last ud over demonstranterne.

I hælene på giraffen

I Silkeborg stod sygeplejerskerne også talstærkt klar til at modtage Mette Frederiksen på Torvet. Kl. 10.30 ankom statsministeren flankeret af sin udvalgte stab og PET. 

Alle flokkedes straks om dagens hovedperson. Mette Frederiksen blev stoppet af flere sygeplejersker på sin vej rundt på Torvet – bl.a. Kristine Justesen, der fik næsten et minut af statsministerens tid.

”Hun lovede at læse det,” sagde Kristine Justesen, da øjeblikket var ovre, og statsministeren var på vej videre. Brevet blev afleveret.

Som besøget og minutterne skred frem, blev det tydeligt sværere og sværere for statsministeren at ignorere elefanten i rummet – eller rettere giraffen, som konstant var i hælene på hende.

Da sygeplejerskerne gjorde deres kolleger i København kunsten efter og brød ud i slagsangen ’Vi er mere værd’, var besøget med ét forbi.

Tavs statsminister

Pressen i Silkeborg fik et øjeblik til at stille spørgsmål. Mette Frederiksen afviste dog flere gange at udtale sig om strejken.

”Det er sådan, at når vi har den arbejdsmarkedsmodel, vi har, så blander vi os ikke som politikere, og det gør jeg heller ikke i dag. Jeg kommer ikke til at sige noget om en lovlig konflikt på arbejdsmarkedet,” sagde Mette Frederiksen.

”Har du noget, du gerne vil sige til alle de sygeplejersker, der er mødt op i dag?” forsøgte Sygeplejerskens udsendte, da hun fik det sidste spørgsmål.

”Det mener jeg, jeg allerede har svaret på,” sagde Mette Frederiksen. Og så var hun væk.