Sygeplejersken
"Ingen medlemmer skal tabe penge på strejken"
Det kan være svært at gennemskue sin strejkestøtte, anerkender økonomichef i Dansk Sygeplejeråd Henrik Leonhardt. Her prøver han at forklare, hvordan det hele hænger sammen.
Sygeplejersken 2021 nr. 10, s. 36-37
Af:
Kristine Andersen, journalist
- Husk at sende alle dokumenter på indkomst under strejken samt første måned efter strejken til slutafregning hos Dansk Sygeplejeråd, så du sikrer, at du samlet set har fået den rigtige løn under strejken. Tidligere indsendte dokumenter behøver ikke blive sendt igen.
- Gå ind på Skats hjemmeside og få rettet din årsopgørelse. Skat henter selv oplysninger om, hvad du har tjent – læg dertil, hvad du forventer at tjene de sidste måneder af året.
- Eventuelle udfordringer med din skat under strejken kan dermed blive reguleret for de sidste måneder af året, og du undgår et muligt skattesmæk til foråret.
- Vær opmærksom på, at du kan blive bedt om at betale penge tilbage til Dansk Sygeplejeråd, hvis din indtægt i strejkeperioden har overgået din indtægt i referencemånederne.
Mange faktorer afgør, hvad man har fået udbetalt i strejkestøtte. Almindelig løn, tidligere løn, løntræk, løn for arbejde i nødberedskab, forventninger til kommende vagter i nødberedskab, tidligere udbetalt strejkestøtte og skat.
Derfor har økonomichef i Dansk Sygeplejeråd, Henrik Leonhardt, fuld forståelse for, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad man undervejs i strejken skulle have i strejkestøtte.
”Det er vanskeligt at forstå. Men vores princip har været, at vi bruger tre måneder – marts, april og maj – som referencemåneder. Vi tager gennemsnittet af indtægten i de tre måneder og siger, at det er den månedsløn, du skal have under strejken, når alle indtægter fra både arbejdsgiver og strejkestøtte er lagt sammen.”
Er du gået ned eller op i tid og løn efter maj måned, er der blevet taget højde for det i beregningerne fra Dansk Sygeplejeråd.
”Det afgørende er, at i sidste ende, skal man gerne have fået samme indtægt som gennemsnitslønnen i de tre referencemåneder,” fastslår Henrik Leonhardt.
Store beløb trukket fra lønnen
Men undervejs har de økonomiske spørgsmål været en rutsjetur for mange af de strejkeramte sygeplejersker. Især for en stor gruppe, der uden varsel fik trukket store beløb af deres løn i forbindelse med udbetalingen 30. juni. 12 dage inde i strejken. Det har skabt store økonomiske udfordringer for dem.
”Vi var godt klar over, at arbejdsgiverne ville stoppe lønnen. Men vi var usikre på, hvor mange, der ville kunne nå at stoppe junilønnen. Da vi begyndte at få ansøgninger om strejkestøtte, kunne vi se, at det var forskelligt, hvad arbejdsgiverne havde gjort. Og at nogle ganske rigtigt havde trukket store acontobeløb,” siger Henrik Leonhardt og fortsætter:
”Vi vidste ikke, hvordan disse acontobeløb var beregnet, men ved hjælp af beløbet, prøvede vi at regne os frem til, hvad lønnen reelt ville have været, så vi kunne udbetale strejkestøtte efter det.”
Samtidig fik Dansk Sygeplejeråd hurtigt lavet en mulighed for, at sygeplejerskerne kunne lave midlertidige justeringer i strejkestøtten, så de kunne få nogle penge hurtigt til at betale regningerne.
Fuldt skattetræk
Problemet var, at der samtidig var bøvl med skatten. Det var forskelligt, om arbejdsgiverne brugte hovedkort eller B-kort. Dansk Sygeplejeråd brugte B-kort, hvor der blev trukket fuld skat. Det betød igen færre penge i hånden til sygeplejerskerne.
”Det fik vi lavet om i juli måned, hvor vi gik over til at bruge dagsfradrag,” siger Henrik Leonhardt.
Han forklarer, at dagsfradraget svarer til ens normale fradrag – blot delt med 31. Så kan man sprede dem ud på, hvad ens indtægt ville svare til i kalenderdage, og bruge den del af fradraget, der ville passe til den indtægt.
”Vi opfordrede også arbejdsgiver til at bruge dagsfradraget, da sygeplejerskerne så ville være tæt på at få udbetalt det, de plejer,” siger Henrik Leonhardt.
I løbet af juli måned tikkede der også penge ind til sygeplejerskerne for arbejde i nødberedskab og i efterregulering af junilønnen. Henrik Leonhardt fortæller, at det har betydet, at nogle sygeplejersker derfor har fået for meget i strejkestøtte i juni.
”Så det har vi korrigeret for i strejkestøtte i de følgende udbetalinger,” forklarer Henrik Leonhardt.
Forbedringer af ansøgning
Også systemet til ansøgning af strejkestøtte er blevet rettet til undervejs i strejken.
”Vi var klar og havde prøvet systemet af på en håndfuld medlemmer, da strejken begyndte. Men efter den første ansøgningsrunde måtte vi erkende, at beskrivelsen og vejledningen var svær at forstå. Så vi ændrede det i juli, hvor vi gik mere detaljeret til værks,” fortæller økonomichefen.
Han uddyber:
”Vi beskrev, hvordan vi var kommet frem til det konkrete beløb, der blev udbetalt. Hvad referencelønnen er, hvad man har fået udbetalt fra sin arbejdsgiver, hvad man har fået for at arbejde i nødberedskabet. Og hvad man tidligere har fået udbetalt. Og hvad man så mangler at få udbetalt. Den beregning har sygeplejerskerne så kunnet se i en kvitteringsmail.”
I august blev der igen lavet nye forbedringer. F.eks. en hjemmeside, hvor man detaljeret kan se, hvordan man laver beregningerne.
Nu er strejken slut. Inden for de næste par måneder laver Dansk Sygeplejeråd en slutafregning. Her indgår alle dokumenterne fra hele strejkeperioden, og derefter skal sygeplejerskerne have fået den samme løn, som gennemsnitslønnen fra marts, april og maj. Før skat.
