Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Der har ikke været penge nok til at betale regningerne"

Børnepenge, personlige opsparinger og overtræk på kontoen har reddet to strejkeramte sygeplejersker, efter at de som mange andre kolleger under strejken er blevet trukket i løn og har haft bøvl med strejkestøtten.

Sygeplejersken 2021 nr. 10, s. 36-37

Af:

Kristine Andersen, journalist

sy10-2021_tema_tina-hennings

"Jeg tænker meget over, hvad jeg køber. Jeg går ikke i byen eller på café eller køber nyt tøj. Jeg bruger kun penge på dagligdagsting som mad og benzin.”

Det fortæller Tina Hennings den 19. august til Sygeplejersken. Hun er specialeansvarlig sygeplejerske og arbejder på ortopædkirurgisk operationsafsnit på Aarhus Universitetshospital.

Og så er hun en af de mere end 5.000 sygeplejersker, der har været udtaget til strejke og dermed ramt af det økonomiske bøvl, der er fulgt i kølvandet på den. 

For manges vedkommende har det betydet væsentligt færre penge på kontoen i juli og august end normalt, og det har skabt store frustrationer.

Også for sygeplejerske Vibeke Bach Christensen, strejkeramt hjemmesygeplejerske i Aalborg Kommune.  

Sommerferieturen til Legoland var en af de ting, der blev sparet væk, da strejkeramte Vibeke Bach Christensen blev trukket en stor del af sin løn i begyndelsen af strejken og siden har oplevet en masse besvær med løn, strejkestøtte og skattetræk.
Caption 
Sommerferieturen til Legoland var en af de ting, der blev sparet væk, da strejkeramte Vibeke Bach Christensen blev trukket en stor del af sin løn i begyndelsen af strejken og siden har oplevet en masse besvær med løn, strejkestøtte og skattetræk.
Attribution 
Foto: Lars Horn

”Der har ikke været penge nok til at betale regningerne. Jeg har fået lavet en aftale med banken om, at vi godt må have overtræk, og så bor vi heldigvis til leje hos svigermor, så det har kunnet lade sig gøre at vente med at betale. Og så har børnepengene reddet meget,” fortæller hun.

Begge sygeplejersker har normalt en stram økonomi. Vibeke Bach Christensen bor sammen med sin mand og to børn på syv og snart fem år, og de er afhængige af hendes løn, da hendes mand er på SU. 

”Jeg havde arbejdet meget op til ferien, så der var lidt ekstra at forkæle ungerne med i deres sommerferie, men jeg blev trukket så mange penge, at vi har måttet droppe nogle af de planlagte ture. F.eks. havde vi snakket meget om, at vi skulle i Legoland, men det har vi ikke kunnet,” fortæller Vibeke Bach Christensen.

Tina Hennings bor alene, og i foråret gik hun ned i tid efter en sygemelding med stress.

”Så min økonomi er sat efter, at jeg får min løn og mine fradrag,” siger Tina Hennings, der i stedet for udsigt til ferie og lidt ekstra i lønningsposen efter et par ekstra vagter, har set sin opsparing skrumpe. 

Ondt i maven

Miseren begyndte allerede få dage efter strejken gik i gang den 19. juni. De strejkende sygeplejersker fik deres lønseddel som normalt for juni måned.

Men 1. juli trak arbejdsgiverne uden varsel 12/30-dele af mange sygeplejerskers løn. Svarende til de 12 dage i juni, der havde været strejke. Uagtet tillæg for ekstravagter og andet. 

”Vi vidste ikke noget. Og så trak de næsten en halv månedsløn. Jeg var helt rundt på gulvet og skyndte mig at søge strejkestøtte hos Dansk Sygeplejeråd, så jeg kunne betale mine udgifter,” fortæller Tina Hennings og fortsætter:

”Da svarmailen endelig kom, stod der, at jeg kunne få nul kroner. Det kunne jeg ikke forstå. Så jeg ringede til hotline og bad dem kigge på det igen. Så fik jeg lidt – et beløb, der svarede til en timeløn på 56 kr.” 

Også Vibeke Bach Christiansen blev trukket i løn efter samme formel.

”Jeg fik ondt i maven. Min mand er på SU, der er 4.500 kr. om mdr. og vi har ikke nogen opsparing. Så det er megasvært.” 

Både hun og Tina Hennings har en opfattelse af, at det kom bag på alle, også Dansk Sygeplejeråd, at arbejdsgiverne i både kommuner og regioner trak sygeplejerskerne i junilønnen.

”Jeg spurgte allerede på det første konfliktmøde, hvordan det fungerer med at søge konfliktunderstøttelse, og fik at vide, at det først blev relevant til 1. august,” fortæller Vibeke Bach Christensen.

Lav konfliktstøtte

I løbet af juli fik hun fra Dansk Sygeplejeråd godtgjort noget af den manglende løn, og hun fik løn for de timer, hun arbejdede i nødberedskabet. 

”Og så fik vi børnepenge. Det reddede os gennem juli,” fortæller Vibeke Bach Christensen. 

Hun søgte konfliktstøtte igen pr. 1. august og fik løn for sine timer i nødberedskabet. Men samlet set endte lønnen på 15.000 kr. mindre før skat, end den plejer. 

”Det ser ud til, at jeg er blevet trukket fuld skat på begge udbetalinger. De 9.000 kr. fra kommunen er blevet til 4.700 udbetalt. Jeg har ikke fået noget fradrag. Men nu regner DSR på det igen. Jeg synes, det er svært at finde hoved og hale i,” siger Vibeke Bach Christensen.

Tina Hennings har det på samme måde. Hun har fået konfliktstøtte fra Dansk Sygeplejeråd i august. Men det er igen mindre end det, hun plejer at have. Og derfor bliver der sparet på indkøbene. I Aalborg kommer det også til at mærkes til datterens femårs-fødselsdag.

”Jeg kommer ikke til at give min datter de gaver, jeg normalt ville have købt. Det er jeg træt af,” siger Vibeke Bach Christensen.

De regner begge med at få hjælp til at regne det hele igennem, når konflikten er slut, så de er sikret de penge, de skal have. Men Tina Hennings er også bevidst om, at det kan have lange udsigter.

”Der var også rod med økonomien under strejken i 2008. Og der gik et helt år efter, før der kom styr på det. Bl.a. fordi der også var problemer med feriepenge. Det kommer der også til denne gang,” forventer hun.