"Vi må køre med nedsat produktion et stykke tid endnu"

Frustration, vrede og skuffelse. 

Sådan beskriver Helle Alslund, afdelingssygeplejerske i Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Hvidovre Hospital, sine medarbejderes reaktioner torsdag den 26. august, hvor det står klart, at den knapt 10 uger lange konflikt nok slutter med et lovindgreb og samme resultat som det, to ud af tre sygeplejersker forkastede i juni. 

”Alle har et eller andet sted ønsket, at konflikten snart ville ende. Men de er noget frustrerede over resultatet,” uddyber Helle Alslund. 

Og det forstår hun og oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling Gitte Kammersgård godt.

”Nu har man strejket i 10 uger, og så får man ikke mere ud af det. Der skal være plads til frustrationen, og den skal vi ledere kunne rumme,” siger Gitte Kammersgård og fortsætter: 

”Jeg er også skuffet. Men vi har jo vidst længe, at det nok endte sådan her, og set fra min stol er det dejligt, at det sker nu, så vi kan komme videre.”

Hudløse og sårbare sygeplejersker

Fredag den 27. august er indgrebet en realitet. Strejken ophører officielt dagen efter ved dagvagtens begyndelse. 

Alle strejkeramte arbejdspladser, bl.a. Fredericia Kommune, vender tilbage til normal drift efter præcis 70 dage med nødberedskab.

Så normal den nu kan blive, når en stor gruppe af de omkring 80 sygeplejersker i kommunen er skuffede, desillusionerede og vrede over resultatet, fortæller Anne Juul Sørensen, Plejechef for Plejen Ude. 

”Vi glæder os til, at de kommer tilbage. De har været savnet. Men vi ved også godt, at de ikke har fået det, de kæmpede for. Det skal både ledere og kolleger kunne rumme. Nogle af dem er nok lidt hudløse og ekstra sårbare,” siger plejechefen, der fredag eftermiddag har sendt sygeplejerskerne en hilsen, som skal få dem til at føle sig velkomne og give besked om, hvornår de skal møde. 

Under konflikten har Anne Juul Sørensen som mange andre ledere også haft en anderledes arbejdsdag.

Hun har været med til at forhandle nødberedskab, og sammen med sine lokale ledere har hun skullet overlade praktiske spørgsmål og vagtplanlægning for de strejkende sygeplejersker til tillidsrepræsentanterne.

Og hun har skullet løse sine ordinære ledelsesopgaver i forhold til de sygeplejersker og andre medarbejdere, der ikke var omfattet af nødberedskabet. Det har krævet noget ekstra af alle, fortæller hun:

”Bortset fra vores ca. 17 lokale ledere og få andre undtagelser har alle sygeplejersker været udtaget til strejke. Så vores to tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentant har skullet forholde sig til rigtig meget. Det har også været svært for nogle sygeplejersker at være i – at det ikke er den daglige leder, der siger ja eller nej. Simpelthen fordi mange har en god kontakt til deres leder.”

Pres fra sygehuse og læger

Mange steder har lederne også løbende skullet genforhandle nødberedskabet og tage stilling til, hvem det omfattede.

I Fredericia Kommune blev de fleste tvivlstilfælde håndteret af de lokale ledere i tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Men også det har været krævende, siger Anne Juul Sørensen, der selv kom ind over de sager, der var mest uenighed om.

”Vi har desværre oplevet et stort pres fra sygehusene og de praktiserende læger. Og når vi har afslået at tage nogle borgere hjem, har det især stillet vores lokale ledere i nogle svære situationer. Den ene dag samarbejder vi fantastisk, og lige pludselig bliver det svært. Det har krævet hår på brystet at sidde i de situationer.”

På Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital har strejken på ambulatoriet også påvirket mange andre kolleger, fortæller oversygeplejerske Gitte Kammersgård.

”Københavns Kommune var også udtaget til strejke, og det betød bl.a., at vi måtte indlægge nogle borgere på vores sengeafsnit, da de hverken kunne få hjælp til f.eks. sårpleje i ambulatoriet eller i eget hjem.”

Nødberedskab kører videre

Gitte Kammersgård forudser alt andet end en normal arbejdsdag længe endnu. Hun regner bl.a. med, at afdelingen får travlt med at besvare telefonopkald:

”De sidste uger af konflikten fik vi flere og flere klager fra patienter, der ikke kunne forstå, hvorfor deres smerter i hofte eller knæ ikke var akutte. Og når strejken er slut, ønsker alle, at de kan blive opereret i næste uge.”

Dertil kommer hele efterspillet med ferieafvikling, påpeger afdelingssygeplejerske Helle Alslund. 

”Mange tænker nok: ”Så kom der et regeringsindgreb, og så kan behandlingspunklen afvikles”. Men der er altså over 5.000 sygeplejersker, som skal have afviklet tre ugers ferie inden for kort tid.” 
Gitte Kammersgård tilføjer: 

”Vi vil gøre alt for, at vores medarbejdere kan få tre ugers ferie i træk, men driften skal også køre videre. Jeg er bange for, at vi kommer til at køre med nedsat produktion et stykke tid endnu for at få ferien afviklet.”

I Fredericia Kommune forudser Anne Juul Sørensen og sygeplejerske og leder af plejen i Sundhedshuset i Fredericia Kommune, Anette Bach Mogensen, også et stort oprydningsarbejde i kølvandet på konflikten. 

”Vi skal have gang i en god dialog om, hvordan vi afvikler al ferien samtidig med, at vi skal drifte normalt og sikre os, at alt er, som det skal være hos de borgere, der har været omfattet af nødberedskabet, og de borgere, der har klaret sig selv. Måske kan nogle forblive rehabiliterende og selvhjulpne,” siger hun og tilføjer: 

”Der ligger helt sikkert også noget arbejde i at genopbygge relationerne med vores samarbejdspartnere, f.eks. de praktiserende læger.”

Anne Juul Sørensen fortsætter: 

”Vi har også en lang række udviklingstiltag, som venter på at komme i gang. Og vores assistenter og hjælpere har i den grad savnet sygeplejerskerne og den sparring og rådgivning, de henter hos dem hver dag. Flere har nok brug for at få at vide, at de har gjort det godt nok.”