Sygeplejersken
Samarbejde på tværs: Benamputerede patienter kommer trygt videre
Amputationspatienter er en sårbar patientgruppe, som har brug for både hjælp og støtte i den første tid. På Ortopædkirurgi Kolding har de derfor med projektet ’Kom Trygt Videre’ sat fokus på det tværsektorielle samarbejde, der skal sikre patienterne en mere tryg overgang fra hospital til hjem.
Sygeplejersken 2022 nr. 3, s. 26-29
Af:
Helle Lindberg, journalist
”Kan jeg mon få lov at se stumpen, inden jeg går?”
Ib Køngerskov nikker, og sygeplejerske Jeanette Lorentzen knæler foran hans kørestol. Hun fjerner behændigt kompressionsstrømpen, der dækker det meste af det stykke ben, han har tilbage.
Så inspicerer hun amputationsstedet.
”Det ser ud til at hele rigtig fint, men der er lidt væskeansamlinger. Husker du at bruge din manchet?” spørger hun, imens hun mærker på stumpen efter hævelser.
”Nok ikke så meget som jeg burde,” svarer han og ser lidt skyldig ud.
Vi er på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter i Fredericia – dagens første besøg, der så småt skal til at rundes af.
Ib Køngerskov har opholdt sig på rehabiliteringscenteret, siden han blev udskrevet fra Kolding Sygehus. Det var der, han for lidt over 14 dage siden fik amputeret sit højre ben fra lårbenet og ned.
Det var også på Kolding Sygehus, han første gang mødte Jeanette Lorentzen. Hun var en af Ib Køngerskovs sygeplejersker, imens han var indlagt.
To uger senere har hun taget turen til Fredericia for at se, hvordan det går.
Det korte svar er, at det går godt – også selvom patienten måske har forsømt sin rehabilitering en smule. Jeanette Lorentzen virker i hvert fald godt tilfreds, da kompressionsstrømpen er kommet på igen.
Hun noterer lidt i Ib Køngerskovs hvide patientmappe, inden hun tager den under armen. Så slænger hun sin rygsæk over skulderen.
”Vi ses om tre måneder. Det bliver spændende at se, hvor langt du helt sikkert er kommet til den tid,” siger hun opmuntrende til en enig Ib Køngerskov, inden de siger farvel.
Da vi sidder i bilen igen, ånder Jeanette Lorentzen lettet op. ”Det er virkelig gået fremad med ham, siden jeg så ham sidst.
Lige efter amputationen så han nærmest ingen grund til at fortsætte med livet,” siger hun.
Så drejer hun nøglen i tændingslåsen. Vi skal videre til næste patient.
Kæmpe livsomvæltning
Til daglig har Jeanette Lorentzen sin gang på Ortopædkirurgi Kolding. En gang eller to om ugen sætter hun sig imidlertid ud i bilen for at besøge nogle af sine patienter i deres bolig.
Jeanette Lorentzen er tilknyttet projektet ’Kom Trygt Videre’ – et sammenhængende forløb for amputationspatienter, der skal forbedre overgangen mellem sygehus, primær sektor og hjem.
Som udkørende sygeplejerske tager hun med amputationspatienterne hjem fra hospitalet den dag, de bliver udskrevet, og sikrer sig, at de bliver godt installeret.
Efter 14 dage kommer hun igen på besøg for at følge op på, om patienten er godt på vej i sit nye liv som benamputeret – både fysisk og mentalt.
”Det er en kæmpe livsomvæltning at miste et ben. Du starter helt forfra og skal lære nærmest alt fra bunden,” fortæller Jeanette Lorentzen, imens vi kører mod Vejle og dagens andet besøg.
”Noget så simpelt som at tage bukser på om morgenen bliver pludselig til en opgave, du ikke længere ved, hvordan du skal løse. Det kræver rigtig meget arbejde at komme videre fra.”
Amputationspatienter er ofte multisyge med kroniske lidelser som diabetes eller hjerte- og karsygdomme i bagagen.
Risikoen for postoperative komplikationer i denne patientgruppe er høj, især i forbindelse med manglende sårheling, som kan føre til reamputation og genindlæggelse.
”Det er en meget sårbar patientgruppe, som har brug for hjælp og støtte, især i den første tid efter amputationen. Desværre bliver de ofte udskrevet til kommunalt plejepersonale, der ikke har erfaring med benamputerede. De ved ikke hvilke faresignaler, de skal være særligt opmærksomme på, og de er meget usikre på, hvordan de skal hjælpe dem i deres rehabilitering,” forklarer Jeanette Lorentzen.
En bedre overgang
Men det kan ’Kom Trygt Videre’ måske være med til at ændre på. Det tværsektorielle projekt er et samarbejde mellem amputationsafsnittet på Ortopædkirurgi Kolding og Fredericia, Kolding og Vejle kommuner.
Målet er at styrke samarbejdet mellem de forskellige sundhedsaktører og sikre amputationspatienterne et optimalt forløb i tiden efter deres udskrivelse fra hospitalet.
Det fortæller Dorte Dall-Hansen, der er Udviklings- og kvalitetskoordinator på Ortopædkirurgi Kolding.
”En benamputation er et komplekst forløb, der involverer mange forskellige parter og faggrupper. Læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter – og det er bare i sygehusregi,” siger Dorte Dall-Hansen.
De mange aktører giver ofte udfordringer i samarbejdet mellem sygehus og primær sektor, forklarer hun.
Ofte kan der f.eks. være tvivl om, hvem der er ansvarlig for hvad. Informationer går tabt, eller rehabiliteringen tager længere tid, fordi patienten ikke får den nødvendige hjælp.
”Det kan f.eks. være noget så lavpraktisk, som at der bliver sat ramper op i hjemmet, så den amputerede kan komme rundt i kørestol – hvem får bolden til at rulle på dét? Og hvad med hjælpemidler, hvem rekvirer dem og sikrer, at de også tilpasses patientens behov?”
I november 2018 inviterede amputationsafsnittet i Ortopædkirurgi Kolding til dialogmøde med patienter, der havde haft et amputationsforløb i afdelingen, samt deres pårørende.
Her gav både patienterne og deres familier udtryk for, at udskrivelsen fra hospitalet havde været forbundet med utryghed, usikkerhed og angst.
I samme ombæring efterlyste de en bedre koordinering af overgangen fra hospital til primær sektor, så de bedre kunne komme på plads i deres nye liv som benamputerede.
Det er dén overgang, som ’Kom Trygt Videre’ skal hjælpe med at facilitere – foreløbig på forsøgsbasis.
”Vi har tidligere gennemført et lignende projekt – ’Kom Trygt Hjem’ – for patienter med hoftenære lårbensbrud. Her så vi en betydelig forskel på både genindlæggelser og dødelighed. Det er vores håb, at vi med dette projekt også kan gøre en lignende forskel for vores amputationspatienter,” siger Dorte Dall-Hansen.
Godt givet ud
Et bærende element i projekt ’Kom Trygt Videre’ er den hvide mappe, som amputationspatienterne får med hjem, når de udskrives fra amputationsafsnittet i Kolding.
Den indeholder bl.a. en kort beskrivelse af dag-til-dag-program, kontaktinformationer på de forskellige aktører, overblik over opgaver og funktioner for de involverede faggrupper samt en oversigt over planlagte besøg.
Mappen indeholder også epikrise, udskrivelsesrapport, genoptræningsplan, medicinliste, sårplejeplan, oversigt over fremtidige kontroller, blodsukkerskema, væskeskemaer, skemaer til måling af vitale værdier, skemaer til smertevurdering og mobilisering m.m.
Patientmappen oprettes på amputationsafsnittet i Kolding, men følger patienten i de 14 dage, et forløb varer.
Det er derfor primært det kommunale plejepersonale og akutsygeplejersken, der står for den daglige monitorering af patienten.
Til sidst kommer den udkørende sygeplejerske igen på besøg og runder forløbet af.
”Dokumentationen og logistikken kræver virkelig mange ressourcer – men hvis det giver patienterne noget værdifuldt og sikrer dem en mere tryg overgang, er det godt givet ud,” siger Jeanette Lorentzen, da vi igen parkerer.
Caption
Dagens tredje besøg er hos William Røschke. Her er akutsygeplejerske Lars Dupont Lindstrøm igen med på sidelinjen sammen med Jeanette Lorentzen.
Attribution
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Dagens andet besøg
Vi er nået frem til dagens andet stop: Plejecenter Gulkrog i Vejle. Her bor Tommy Kristiansen. Med til mødet er Tommy Kristiansens datter og barnebarn.
I Vejle støder også akutsygeplejerske fra kommunens akutteam Lars Dupont Lindstrøm til.
Han har tidligere besøgt Tommy Kristiansen på dag 0, dag 4 og dag 7 efter udskrivelsen – helt i tråd med besøgsskemaet i den hvide mappe – og er her nu på dag 14 for at overlevere til Jeanette Lorentzen.
I fællesskab gennemgår de Tommy Kristiansens forløb sammen med ham.
De udveksler informationer og koordinerer, hvem der tager kontakt til bandagisten, så Tommy Kristiansen kan få en protese, når han er fuldstændig helet.
Overleveringen er systematisk, detaljeret – og ganske hyggelig.
Der grines og småsnakkes lidt undervejs, imens Jeanette Lorentzen også spørger ind til Tommy Kristiansens almene tilstand, mobilitetsniveau og mentale velbefindende.
Svarene noterer hun i de dertil beregnede skemaer i mappen.
Jeanette Lorentzen svarer beredvilligt på de spørgsmål, som både patienten og hans pårørende har – og får bl.a. gjort Tommy Kristiansens datter klogere på, hvorfor det er vigtigt, at hendes far sørger for at bruge den silikonemanchet, som skal forme hans amputationsstump, så den på sigt kan komme til at passe ned i en benprotese.
Til sidst får Jeanette Lorentzen patienten til at demonstrere, hvordan han kommer fra sin kørestol op i sin seng.
Hun tjekker hans mobilitetsniveau og undersøger stumpen. Alt ser fint ud, om end Tommy Kristiansen har en hævelse, der skal gøres noget ved. Det bliver noteret.
Hele besøget tager ca. en time – så er vi på vej videre til Bredsten og tredje stop.
Ved fælles hjælp
Et andet bærende element i projekt ’Kom Trygt Videre’ er åben indlæggelse. Selvom patienterne bliver udskrevet fra hospitalet, er det hospitalslægen, der er behandlingsansvarlig de første 14 dage.
Kommunens akutsygeplejerske eller plejepersonale kan derfor hele tiden kontakte amputationsafsnittet i Kolding, hvis der er behov for sparring, vejledning, behandling eller ordination.
”Det gør det tværsektorielle samarbejde mere fleksibelt. For det første ved den praktiserende læge måske ikke lige så meget om amputationer som lægen på amputationsafsnittet. For det andet kan der jo sagtens opstå komplikationer eller situationer, som skal håndteres uden for den praktiserende læges konsultationstid,” forklarer Jeanette Lorentzen.
Vi er nået frem til dagens sidste patient – og han adskiller sig en smule fra de to andre. Selvom William Røschke er nyamputeret, bor han ikke på plejecenter, men i egen bolig.
Ifølge Jeanette Lorentzen er det især, når den benamputerede patient bor selvstændigt, at behovet for opfølgning ofte bliver synligt.
”Selvom der kommer plejepersonale og hjemmepleje, er patienterne stadig meget overladt til sig selv, når de bor alene. Det kan give endnu flere udfordringer i forhold til at sikre, at de bliver mobiliseret, at de passer deres træning, heler som de skal og har de hjælpemidler, de har brug for,” forklarer hun.
Ved fælles hjælp finder de bl.a. ud af, at patienten er løbet tør for noget af sin medicin og derfor har misset en dosis – det skal der naturligvis rettes op på.
De noterer også, at William Røschke skal have hjælp til at få indstillet sin nye kørestol, så den passer i højden, og Jeanette Lorentzen får undersøgt amputationsstumpen, som er lettere rød og irriteret.
Hun minder William Røschke om, at han skal huske at smøre den med en god fugtighedscreme og sørge for at vaske silikonemanchetten i vand og uparfumeret sæbe hver aften.
Da besøget er forbi, viser William Røschke os selv ud. Han har netop fået installeret ramper ved sine dørlister, så han lettere kan komme rundt i hjemmet i sin kørestol.
Han er dog meget motiveret i forhold til at få en protese, så han på sigt kan blive både mere mobil og mere selvhjulpen i hverdagen.
”Men du skal huske, at det også kræver, at du selv gør en indsats for at komme dertil,” minder Jeanette Lorentzen ham om på vej ud ad døren.
”Ja, jeg bliver nødt til at gøre tingene selv. Hvem skulle ellers gøre det? Der er jo kun mig,” svarer han, inden vi siger farvel.
Læs mere: dsr.dk/komtrygthjem
