Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Tre udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen

Sygeplejersken 2022 nr. 3, s. 24-25

Af:

Marianne Bom, journalist

sy3-2022_tema_vers2

Monsterbureaukrati

Patienter oplever at have kontakt med et væld af aktører på hospitaler, i kommunen og i private klinikker. Sygeplejersker må bidrage 
til, at patienterne oplever sammenhæng i det opdelte sundhedsvæsen og kaste lys over den lovgivning, der splitter
.

Det opdelte sundhedsvæsen er en stor udfordring, mener Helle Høstrup, der er sygeplejerske, cand.cur., antropolog og konsulent i Region Hovedstaden. Hun har i ti år haft fokus på at skabe sammenhæng for patienterne bl.a. på Rigshospitalet. 

”Patienter og pårørende bruger umanerlig meget tid på at køre rundt fra det ene til det andet,” siger hun. ”Den allerstørste udfordring er, at man opererer i to forskellige lovgivninger. Hospitaler arbejder efter sundhedsloven. I kommunerne er arbejdet opdelt i sygepleje under sundhedsloven og personlig pleje under serviceloven. Det har skabt et monsterbureaukrati, fordi der skal laves visitationer, der vurderer behovet for serviceydelserne, så de efterfølgende kan løses af private firmaer, hvis borgerne ønsker det.” 

Sygeplejersker kan bidrage til en konstruktiv udvikling ved at fortælle politikerne, at pleje og behandling er udfordret af lovene.

De kan også hjælpe patienterne ved at efteruddanne sig og vinde gennemslagskraft, siger Helle Høstrup, der underviser i borgernær sygepleje. Hun nævner et eksempel på en ældre kvinde, der endte i et dilemma: 

Kvinden blev sendt hjem efter et stroke, hvilket set med hospitalsøjne var ansvarligt, hvis hun lod være med at anstrenge sig derhjemme.

Men hun blev sendt hjem til en kommune, der ikke kunne bevilge hjælp til husarbejdet.

For hun havde en ægtefælle, der i teorien kunne støvsuge og vaske tøj, selv om han ikke havde gjort det i årtier.

Derfor var parret ikke berettiget til hjælp, og sygeplejerskerne kunne bare se på, at kvinden kastede sig ud i det arbejde, hun skulle holde sig fra. 

 

Relationen på linje med diagnosen 

Sundhedssystemet har opnået stor effektivitet ved at tilrettelægge patienters behandling, så den passer i organisationens tandhjul. Men særligt de socialt udsatte bliver hægtet af, og sygeplejersker må bidrage til, at patientens perspektiv og relationen kommer i højsædet.

Danmark har et effektivt sundhedssystem. Behandlingen virker for mange, men ikke for alle. Navnlig socialt udsatte kommer i klemme, og det er en udfordring, som sygeplejersker oplagt kan bidrage til at løse i de kommende år, mener sygeplejerske, ph.d. og daglig leder af Center for Forskning i Patientinvolvering, Lotte Ørneborg Rodkjær.

”Udfordringen er at få pakkeløsningerne til at passe til individerne, så der bliver taget højde for den enkeltes behov og præferencer, og så patienten involveres i behandlingen,” siger hun.

Vejen frem er at ændre kulturen og organiseringen, så behandlingen tilrettelægges omkring patienten fremfor ud fra organisationens normale virke. Sygeplejersker kan være med til at tilrettelægge arbejdet, så der er tid til at skabe relationer og løsninger for den enkelte. 

”Hvis vi skal uligheden til livs, skal vi prioritere det relationelle som lige så vigtig en del af behandlingen som det at stille den rigtige diagnose,” siger hun og nævner et eksempel på én, der faldt ved siden af:

Holger er 59 år og har et alkoholproblem. Han har flere diagnoser og er tilknyttet tre ambulatorier. Men han møder sjældent op til kontrol.

I stedet dukker han op akut, når bughulen skal tømmes for store mængder væske.

Når personalet spørger Holger, hvorfor han ikke møder til sine kontroller, svarer han enten, at han ikke havde mulighed for transport, eller at han var på druktur. Så spørger de ham ikke mere.

 

Det vilde digitale vesten 

Ny teknologi byder på et utal af muligheder, som kan gavne patienterne. Men det kan være en udfordring at prioritere og matche teknologierne til patienternes behov. Det er en opgave for sygeplejersker nu og i fremtiden.

En blød og pelset robot, der dæmper indre uro, portaler med patientuddannelse og telemedicinsk opfølgning.

Sådanne løsninger kan hjælpe patienterne og sundhedsvæsenet med at overkomme udfordringer med flere ældre, kronisk sygdom og huller i samarbejdet på tværs af sektorer.

Det mener sygeplejerske og professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet, hvor hun leder Laboratorie for Velfærdsteknologi. 

”Teknologien giver mulighed for at leve op til udtrykket ’Work smarter – not harder’. Men det er samtidig det vilde Vesten, fordi det går så hurtigt med at udvikle nye teknologier, og det kan være svært at prioritere,” siger hun. 

Kunsten er at vælge de bedste løsninger, at få dem implementeret og få brugen af dem strømlinet.

Samtidig skal ledere og sundhedspersonale være åbne over for andre smartere løsninger, når de dukker op. I den udvikling kan sygeplejerske spille en aktiv rolle. 

”Sygeplejersker er en vigtig brik i at få de her teknologier i spil og få dem indrettet, så de matcher patienterne. Det handler om at møde patienterne på deres banehalvdel. Det er sygeplejersker gode til, og de skal i de kommende år være aktive aktører i prioriteringen af teknologier og stille krav til udviklingen af dem,” siger Birthe Dinesen.

F.eks. kan sygeplejersker bidrage til digitale løsninger med patientuddannelse.

De kan også prioritere, at en patient kan nøjes med et kvarters konsultation og så sendes hjem med en app, mens en anden har brug for 45 minutters individuel samtale.

Sådan giver teknologien mulighed for at fremme lighed i sundhed ved at behandle patienterne forskelligt.