Når to specialer arbejder sammen

Mandag er en dag, som diabetessygeplejerske Helle Mai Lunding glæder sig til. 

Denne ene dag om ugen er hun på arbejde i Fællesklinikken på Holbæk Sygehus, hvor der hver halve time møder en patient med et komplekst sygdomsbillede ind. 

”Jeg glæder mig til arbejdet i Fællesklinikken, også selv om vi altid har travlt,” siger hun, og hendes kollega, hjertesygeplejerske Charlotte Nyholt, smiler og nikker:

”Ja, ugen starter virkelig dejligt.” 

Efter dagens program med syv patienter og tre telefonsamtaler får de to sygeplejersker sig en kop kaffe og fortæller om de fælles konsultationer, som de har varetaget for i alt 65 patienter i det seneste halvandet år.

Patienterne kommer her, fordi det andre steder i sundhedsvæsenet ikke rigtigt er lykkedes at få styr på deres kombination af type 2-diabetes og hjertesygdom.

”Dem, vi har haft igennem, har været multisyge – som virkelig multisyge. De har ikke kun udfordringer med type 2-diabetes og hjertesygdom. De har ofte også andre helbredsmæssige problemstillinger, og størstedelen er også meget socialt udfordrede. Nogle af dem ser ikke deres familie,” siger Helle Mai Lunding.

Bedre regulering og livskvalitet

Det er lykkedes for sygeplejerskerne i samarbejde med lægerne at hjælpe langt de fleste patienter til en bedre regulering og livskvalitet.

Det er de to sygeplejersker ikke i tvivl om, men hvor stort, succesen kan slås op, ved de ikke endnu. 

De må vente på resultater fra et forskningsprojekt.

En ph.d.-studerende undersøger nu, hvor langt man i en fællesklinik kan komme med en tværfaglig indsats, der begynder med en lægefaglig udredning og fortsætter med konsultationer og telefonsamtaler med to sygeplejersker med hver deres speciale i op mod et år.

Bliver patienterne så velbehandlede, at kontrollerne kan overgå til egen læge? Kan det være, at Fællesklinikken er en del af løsningen på udfordringen med flere kronisk syge i Danmark i fremtiden?

Makkerparret i Holbæk er ikke i tvivl om værdien af tværfaglighed.

”Vi har generelt opnået, at patienterne er blevet velregulerede medicinsk, og nogle har også fået reguleret på livsstilen. Men de har mange udfordringer, som ikke bare går væk,” siger Charlotte Nyholt.

”Socialt er det en tung gruppe. Mange har f.eks. ikke de it-kundskaber, som kræves for at begå sig i sundhedssystemet i dag, og derfor har vi bestilt coronavaccination for nogle af dem,” siger hun.

Sygeplejerskerne går, når det er passende, også ”ind over de hjemlige forhold” i samtalerne.

De oplever, at en holistisk tilgang er til gavn for behandlingen. Samtidig holder de et skarpt blik på målinger, symptomer, bivirkninger og medicin.

De har på hver sit felt delegation til at regulere og ordinere medicin, og de har begge mange års erfaring at trække på som henholdsvis hjerte- og diabetessygeplejerske.

”Patienterne i Fællesklinikken er helt sikkert blevet mere velbehandlede. De oplever også en helhed i behandlingen, som de ikke oplever, når de først går til kontrol for deres diabetes og så for deres hjertelidelse,” siger Helle Mai Lunding.

Tværfaglighed øger kvaliteten

Selvfølgelig får patienterne også god behandling i de monofaglige ambulatorier, men der er ifølge sygeplejerskerne klare fordele i Fællesklinikken.

”For patienterne har det tværfaglige betydet, at de ved hvert besøg får reguleret både blodsukker og alt, hvad der har med hjertet at gøre. Den første gang går vi meget op i livsstilsfaktorer, og der er jo sammenfald på de to områder, så patienten oplever kun at blive udspurgt om det den ene gang, og så følger vi op siden hen,” siger Charlotte Nyholt.

Forvirring om kosten kan de to sygeplejersker også afværge.

Det kan være svært som patient at forstå, hvad man kan spise, når hjertesygeplejersken siger ”undgå fedt”, og diabetessygeplejerskerne siger ”undgå også sukker”.  

Dertil kommer, at patienterne slipper for at gentage undersøgelser og blodprøver, og de sparer en hel masse tid på ikke at skulle køre til kontrol – ofte over lange afstande – to steder.

Men er Fællesklinikken også en fordel for driften af sygehuset?

”Det må det være,” siger Helle Mai Lunding. ”Det må spare tid, at vi ser dem sammen. F.eks. laver vi jo ikke to gange de samme målinger af blodtryk.”

De to er også overbeviste om, at samarbejdet mellem sygeplejersker med to specialer øger kvaliteten.

Diabetes og hjertesygdom hænger sammen, og den medicin, der gives for det ene, spiller ind på det andet.

Med det fælles blik opnår de en balance med det bedste behandlingsresultat og færrest muligt bivirkninger. 

Altid nogen at sparre med

For sygeplejerskerne er der arbejdsglæde og tryghed i at være to. Hvad den ene ikke ser, opdager den anden, siger de – og nævner et eksempel fra samme formiddag.

Her lagde Helle Mai Lunding mærke til en patient, der hostede. Jo, han havde faktisk hostet i tre måneder, sagde han. 

”Så siger jeg selvfølgelig til Charlotte: sig mig, får han noget hjertemedicin, som man kan få hoste af,” siger Helle Mai Lunding – og ja, ganske rigtigt. Hosten kunne være tegn på overfølsomhed, og medicinen blev med det samme reguleret. 

Åbenhed, gensidig respekt og god kemi. Det er forudsætninger for, at man kan arbejde så godt og tæt sammen som de to.

Læg dertil lang erfaring som sygeplejersker og dybt indblik i medicinen, så får man et godt makkerpar i en fællesklinik.

”Andre kunne helt sikkert gøre som os. Det er bare om at komme i gang med at supplere hinanden og løfte den fælles faglighed, og så er det en dejlig måde at arbejde på. Man er aldrig alene og har altid nogen at sparre med,” siger Charlotte Nyholt.