Pia Blomst fik styr på hjerte og blodsukker

Vægten var oppe på 107 kg, blodsukkeret var også for højt. Samtidig nagede tvivlen.

Kunne det virkelig passe, at hun skulle have det så skidt med sine kroniske sygdomme? Kunne det ikke blive bedre?

Sådan tænkte Pia Blomst, før hun blev tilknyttet Fællesklinikken i Holbæk.

Det er snart et år siden, og i dag har den 68-årige med glæde taget turen fra Stevns til Holbæk for at mødes med de to sygeplejersker, som har guidet hende igennem til et meget bedre helbred.

”Det, som var hovedproblemet, er væk. Jeg har ikke for højt blodsukker mere. Samtidig har de holdt øje med, hvordan mit hjerte fungerede i forbindelse med, at jeg fik ændret medicinen, og at jeg tabte mig. Jeg har været virkelig tryg ved at være heroppe. Jeg har følt, at jeg var i fokus, at det var hele mig, de så – og de har også fulgt op på andre ting, der blev fundet undervejs,” siger Pia Blomst.

Vægten er nu nede på 82 kg. Blodsukkeret er normalt. Medicinen til hjertet, der fik en bypass i 2006, er ændret, så der nu er mindre risiko for bivirkninger.

Insulin er ikke længere nødvendig, og Pia Blomst er lettet. Hendes ønske om bedring er opfyldt.

”Jeg har fået bevis for, at når man samler kontrol og behandling for diabetes og hjertesygdom, så giver det tryghed og forbedret kvalitet på alle måder,” siger hun.

I Fællesklinikken opdagede læger og sygeplejersker, at Pia Blomst havde nogle andre helbredsproblemer, som de henviste til behandling.

Der stødte også en cancer til, som krævede besøg på flere hospitaler i Region Sjælland og en operation.

Midt i den virak var sygeplejerskerne i Fællesklinikken et fast holdepunkt.

”Der har været plads til, at det også handlede om de andre helbredsting. Vi har også talt om den psykiske del. Det er de samme to erfarne damer, der har været her hele vejen. Det er også en af dem, jeg taler med, når det er på telefonen. Det har været dejligt. De kan jo faktisk huske mig fra jeg startede, hvad der var af problemer, og hvad vi har snakket om,” siger Pia Blomst.

”De er så positive her. Der er ikke nogen af dem, der har en hvid kittel, der flagrer afsted efter dem. Der er ro på. Man føler ikke, at man skal være hurtigt færdig, fordi de skal videre. Der er tid til at tale sammen.”