Sygeplejersker i værdifulde nøgleroller

Der bliver hårdt brug for kompetent sygepleje i fremtiden. Praksissygeplejersker og kommunale akutsygeplejersker er nogle af dem, der vil spille en vigtig rolle i opgaven med at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.
Illustration: Hanne Grønlund

Sygeplejersker er i mange situationer dem, der binder sundhedsvæsenet sammen.

Dem, der bygger broer for patienterne mellem de mange steder, som huser behandling og pleje. Dem, der når det går godt, har en relation med patienter og borgere og hjælper dem med at få det ud af ’systemet’, som de hver især har mest glæde af. 

De egenskaber bliver der i høj grad brug for for at hjælpe sundhedsvæsenet gennem store udfordringer i de kommende år, siger sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen:

”Der er tre-fire store udfordringer. Den ene er selvfølgelig demografien. Det med, at vi er en aldrende befolkning, og at flere får kronisk sygdom. Vi står også over for den udfordring, at vi skal finde ud af, hvordan vi får organiseret det nære sundhedsvæsen. For kommunerne, de praktiserende læger og speciallæger skal have en større rolle at spille navnlig i forbindelse med de mange kronikere,” siger Kjeld Møller Pedersen. 

”Endelig er der økonomien, der bliver en løbende udfordring. Specielt, hvis politikerne holder den stramme tilgang, de har haft indtil nu.”

Det nære sundhedsvæsen

Hvordan vi i Danmark løser disse udfordringer i en tid med mangel på arbejdskraft, er på dagsordenen på Christiansborg netop i disse måneder.

I sin nytårstale bebudede statsministeren en ny ældrelov, der skal afskaffe ”den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starte helt forfra.”

Desuden har regeringen varslet, at den i første kvartal 2022 vil lægge et udspil til en sundhedsreform frem og invitere til politiske forhandlinger bl.a. om ændringer af sundhedsvæsenet struktur, så patienten i højere grad kommer i centrum. 

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er sygeplejerskernes indsats væsentlig for, om det lykkes at overvinde udfordringerne.

”Hvis vi tager spørgsmålet om de flere kronikere, så ser jeg sygeplejersker i almen praksis spille en stor rolle. Det er en rolle, de allerede har, men den vil blive styrket med kontrol af type 2-diabetes og delvis kontrol af KOL-patienter. Og i kommunerne vil akutsygeplejersker have en vigtig rolle med den behandling, der bliver forlagt til hjemmene som dialyse, IV-behandling og så videre,” siger han.

”På den måde bliver sygeplejerskerne et helt centralt element i, at det lykkes at opbygge et nært sundhedsvæsen. Og det er jo nødvendigt, fordi patienterne allerede er – og også i fremtiden kun vil være – indlagt i kort tid,” siger Kjeld Møller Pedersen, der også bemærker, at samfundet naturligvis ikke bør se passivt til, at antallet af mennesker med kroniske sygdomme bare vokser. 

Her kan sygeplejersker bidrage som coaches i sundhedsfremme. Men størst virkning opnås ved politisk regulering af livsstilen blandt danskerne – som f.eks. at gøre cigaretter dyrere, så færre ryger.

sy3-2022_tema_figurBrug for koordinatorer

Et andet sted, hvor sygeplejersker kan gøre en forskel, er som koordinatorer i de tværsektorielle sundhedshuse, der i disse år skyder op i forskellig form rundt om i landet. 

Husene kan på samme adresse gøre lægehjælp, rehabilitering, akutpladser og sundhedsfremme tilgængeligt for folk i deres nærområde.

De bliver etableret som initiativer, der bygger broer på tværs af aktører i sundhedsvæsenet. De ses også som steder, der skal forebygge ulighed i sundhed, der er en gammel uløst udfordring i Danmark.

Men i stedet for at være fyldt med synergi på tværs af aktørerne, fungerer sundhedshusene i dag i høj grad som ukoordinerede bofællesskaber, siger Kjeld Møller Pedersen.  

”Erfaringen viser, at der ikke er ret meget synergi mellem lægepraksis, kommuner og hospitaler i sundhedshusene. Det er svært at sige, hvordan man skal løse det. Men måske sygeplejersker kunne gå ind og fungere som koordinatorer, så flere tværfaglige færdigheder bliver bragt i spil,” siger han.

 Lige nu er der et kæmpe spørgsmålstegn dér, hvor der skulle have været politiske planer for et sammenhængende sundhedsvæsen, mener Kjeld Møller Pedersen.

Han efterlyser en sundhedsreform, der handler om hele sundhedssektoren. Det duer ikke med reformer af ældrepleje for sig. Kommuner for sig. Hospitaler og nærhospitaler for sig og praktiserende læger og speciallæger for sig.

Digitale løsninger stiller nye krav

Nye telemedicinske løsninger kan i de kommende år bidrage til højere kvalitet i pleje og behandling. F.eks. kan mennesker med kronisk sygdom blive fulgt tæt uden at behøve at transportere sig hen til læger og sygeplejersker. Men de digitale løsninger stiller nye krav til organisering af arbejdet, påpeger Kjeld Møller Pedersen:

”Man har talt om, at der er et potentiale i at øge brugen af telemedicin. Men man har ikke snakket så meget om, at der er brug for nogen i den anden ende, når borgeren får behov for at tale med en sundhedsfaglig. Der er også nogen, der skal give tilbagemeldinger på de elektroniske målinger, som kommer ind, og fortælle borgerne, hvad de skal gøre. Der er en hel del, vi tumler med at få organiseret. For vi skal huske på, at vi skal ændre den kliniske hverdag, hvis telemedicin skal lykkes.” 

Også på det punkt spiller sygeplejersker en rolle. De kan være med til at udvikle løsninger. Og de kan være dem, der holder linjen varm. 

 

Emneord: 
Sundhedsvæsen
Ældre