Nyhed
Danske og grønlandske sygeplejersker står stærkere sammen nu
DSR-forkvinde Dorthe Boe Danbjørgs besøg i Grønland har givet hende en dybere forståelse af kompleksiteten i landets sundhedsvæsen. Sammen med forkvinden for den grønlandske søsterorganisation, Navarana Johansen, vil hun styrke samarbejdet mellem de to organisationer til gavn for både danske og grønlandske sygeplejersker.
Publiceret:
31. maj 2026
Senest opdateret:
1. juni 2026
Foto:
Oscar Scott Carl
Dorthe Boe Danbjørg og Navarana Johansen har søgt indenfor i kabinen på motorbåden, der netop er sejlet fra den lille bygd Atammik på Grønlands vestkyst. Kursen er sat mod Nuuk, ca. to timers sejlads væk.
Besøget i den lille bygd med godt 250 indbyggere har gjort indtryk på forkvinderne for Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Peqqissaasut Kattuffiat (PK). En ufaglært bygdesundhedsmedarbejder er eneste ansatte i bygdekonsultationen, som er beboernes indgang til sundhedsvæsenet, uanset om det gælder sygdom eller akutte skader.
”Det var virkelig tankevækkende på mange måder. Alene det, at hun ikke har en formaliseret uddannelse udover nogle få endagskurser én gang hvert halve år sammen med andre ufaglærte kolleger. Hun har jo rigtig meget kontakt til sygeplejerskerne på sundhedscentrene, og det stiller store krav til sygeplejerskerne, når de skal kommunikere, guide og vejlede over afstand,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Navarana Johansen og Dorthe Boe Danbjørg var begge imponerede over, hvor stort et ansvar Henriette Jakobsen, bygdesundhedsmedarbejder i Atammik, har.
Foto:
Christina Sommer
Vigtigt at vise mit land
Udover besøget i Atammik har Dorthe Boe Danbjørg talt med danske og grønlandske sygeplejersker i Nuuk. Hun har mødt den øverste ledelse i det grønlandske sundhedsvæsen og besøgt Dronning Ingrids Hospital samt sygeplejerskeuddannelsen i Nuuk under det fire dage lange besøg, hvor PK’s forkvinde har været værtinde.
Formålet var først og fremmest at hilse på Navarana Johansen, der tiltrådte som ny forkvinde i november sidste år, fortæller Dorthe Boe Danbjørg:
“Der var en naturlig anledning til at mødes og tale om forventningerne til det formelle samarbejde, der er mellem DSR og PK.”
For Navarana Johansen har det dog det været vigtigt at give Dorthe Boe Danbjørg et indblik i, hvordan hendes land og det grønlandske sundhedsvæsen fungerer, fortæller hun.
”Jeg er rigtig glad for at kunne vise vores land frem og fortælle om, hvilke udfordringer jeg og vores medlemmer står i til daglig. Jeg forestiller mig, det er nogle lidt andre ting, der fylder her end i Danmark, og det er vigtigt for mig, at I som vores søsterorganisation kender den kontekst, vi står i lidt bedre, når jeg fremover henvender mig til jer,” siger Navarana Johansen.
Alene med mange ting
Samarbejdet mellem DSR og PK går flere årtier tilbage og betyder meget for den lille sygeplejerskeorganisation med omkring 300 medlemmer. Navarana Johansen er den eneste frikøbte politiker i bestyrelsen på i alt syv medlemmer, så til daglig bemandes kontoret i Nuuk kun af hende, en sekretær og pt. også en kontorelev.
”Jeg står alene med både sagsbehandling, presse og mange andre ting, og det betyder ufatteligt meget for mig, at jeg ved, hvem jeg skal henvende mig til i DSR, hvis jeg har brug for et råd,” siger den grønlandske forvinde og tilføjer:
”Mit indtryk er, at det formelle samarbejde mellem os altid har fungeret godt, men det kan altid blive stærkere. Derfor betyder det meget, at vi kender hinanden og har et godt forhold.”
Det er Dorthe Boe Danbjørg enig i.
”Når vores medlemmer tager til Grønland for at arbejde gennem selvstyret, overflyttes de automatisk til PK, og det er vigtigt, at vi har et godt forhold og samarbejde med hinanden.”
Og det kræver igen en dybere forståelse for, hvordan det grønlandske sundhedsvæsen fungerer, siger Dorthe Boe Danbjørg.
”Når danske sygeplejersker rejser herop for at arbejde, er det selvfølgelig en hjælp for det grønlandske sundhedsvæsen. Men måske vi i DSR også kan være med til at skubbe til arbejdsgiverne, så opholdene gavner det grønlandske sundhedsvæsen endnu mere samtidig med, at vi passer på både de danske og grønlandske sygeplejersker.”
På Dronning Ingrids Hospital mødte de to forkvinder fra venstre Anna Kleist Egede, sygeplejefaglig direktør, Ella Skifte, vicedirektør for Det Grønlandske Sundhedsvæsens regioner samt Tina Amondsen, direktør for Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Foto:
Christina Sommer
Ny viden til politisk arbejde
Som eksempel nævner Dorthe Boe Danbjørg aftalen om den nye stafetordning mellem Danske Regioner og Det Grønlandske Sundhedsvæsen, som blev offentliggjort få timer før, motorbåden satte kurs mod Atammik (læs artiklen her).
”Kan vi måske gøre noget for, at stafetordningen bliver endnu bedre for det grønlandske sundhedsvæsen, f.eks. skubbe lidt til arbejdsgiverne, så perioden, man er i Grønland, bliver lidt længere? En stor udfordring for de grønlandske og danske sygeplejersker, der arbejder fast heroppe, er jo, at mange vikarer er her i kort tid. Det er hårdt. Og jeg har også hørt, at nogle sygeplejersker har svært ved at få orlov fra deres arbejde i Danmark,” siger Dorthe Boe Danbjørg og tilføjer:
”Selvom vi ikke har besøgt et regionshospital eller andre steder langs kysten end Atammik, synes jeg, jeg har fået et godt indblik i, hvor komplekst det grønlandske sundhedsvæsen er: De store geografiske afstande, kultur- og sprogbarrierer, de mange vikarer og ofte ufaglærte sundhedsmedarbejdere i de små bygder. Der er mange ting, jeg har fået øjnene op for, som jeg kan inddrage, når jeg fremover taler med danske politikere og sygeplejersker. Når man forstår hinandens kontekst, bliver samarbejdet bare lidt nemmere.”
Drift og udvikling
Endelig er Dorthe Boe Danbjørg også imponeret over, at det grønlandske sundhedsvæsen trods udfordringer med at rekruttere og fastholde sundhedsprofessionelle, både får tingene til at fungere og finder tid til at udvikle sygeplejen, f.eks. ved at indgå samarbejdsaftaler om en erhvervskandidat i avanceret klinisk sygepleje med Syddansk Universitet og igangsætte projekter, der skal udvikle den helt særlige professionsidentitet, der er forbundet med arktisk sygepleje.
”Det handler ikke kun om at drifte, men også udvikle sygeplejen. Jeg er imponeret over den skaber- og udviklingstrang, I også har heroppe, selvom der er de driftsmæssige udfordringer,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Sygeplejerskeuddannelsen i Grønland varer fire år og udbydes af Grønlands Universitet.
Foto:
Christina Sommer
"Nu ved I, hvor jeg er"
Begge forkvinder ser nu frem til at styrke samarbejdet mellem DSR og PK yderligere – både ved at få den formelle partnerskabsaftale opdateret og mere uformelt, så de hurtigt kan sparre med hinanden, hvis behovet opstår, som det f.eks. er tilfældet i forbindelse med den aktuelle stafetordning.
Ordningen skal ikke kun løse akutte udfordringer, men også bidrage til en holdbar løsning på længere sigt, er Navarana Johansen og Dorthe Boe Danbjørg enige om.
”Den skal jo forhandles på plads i den kommende tid, og her er det vigtigt at finde en balance, så der er incitament for danske sygeplejersker til at tage til Grønland, uden at det er demotiverende for dem, der er her, både de grønlandske og danske sygeplejersker,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Hverken Dorthe Boe Danbjørg eller Navarana Johansen er i tvivl om, at samarbejdet mellem de to sygeplejerskeorganisationer i Rigsfællesskabet allerede er blevet stærkere. Men Navarana Johansen tilføjer:
”Den største gave for mig har været at vise jer mit land. Nu ved I, hvor jeg er.”
Det grønlandske sundhedsvæsen
Sundhedsvæsenet er offentligt og drives af Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Peqqinnissaqarfik, som har ansvar for sygehuse, sundhedscentre, bygdekonsultationer, hjemmepleje og sundhedspleje.
Sundhedsvæsenet er organiseret i fem regioner med ét hospital i hver. I Nuuk ligger Dronning Ingrids Hospital, der som landshospital står for størstedelen af den specialiserede behandling og de fleste planlagte operationer.
De fire andre hospitaler ligger i Ilulissat, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq og dækker hver sin landsdel.
Hver region har 1-4 sundhedscentre, 11 i alt, som sammen med regionshospitalerne varetager den primære sundhedstjeneste og skadestuefunktionen.
Derudover findes der 67 bygdekonsultationer. Nogle er bemandet med ufaglærte medarbejdere, andre med en bygdesundhedsmedarbejder med kort uddannelse.
Telemedicin er et vigtigt redskab for at sikre lægefaglig støtte over de store afstande.
Grønland har 57.000 indbyggere, hvoraf 40 pct. er under 25 år. Middellevetiden er 62,8 år for mænd og 67,8 år for kvinder.
Ifølge Region Hovedstaden blev der i 2024 behandlet 1.418 grønlandske patienter på sygehuse alene i denne region.
Kilder: Ella Skifte, vicedirektør for Det Grønlandske Sundhedsvæsens regioner samt Region Hovedstaden.
Læs seneste nyt fra Sygeplejersken
Læs mere31. maj 2026
Danske og grønlandske sygeplejersker står stærkere sammen nu
DSR-forkvinde Dorthe Boe Danbjørgs besøg i Grønland har givet hende en dybere forståelse af kompleksiteten i landet...
Afsender
Sygeplejersken
28. maj 2026
Ny aftale gør det lettere at tage sygeplejejob i Grønland
Et særligt løntillæg og andre goder er en del af en ny stafetordning, der skal tiltrække flere danske sundhedsprofe...
Afsender
Sygeplejersken
18. maj 2026
Forsvaret beklager og indgår forlig: Det er en principiel sejr
Forsvaret ventede for længe med at implementere en ny overenskomst og give sygeplejerskerne de løn- og pensionsforb...
Afsender
Sygeplejersken
13. maj 2026
Sygeplejersker sætter retning for faglighed, demokrati og mangfoldighed
På Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres debatterede sygeplejerskerne fremtidens sygepleje. Faglighed, kontingent og...
Afsender
Sygeplejersken