Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Formand glad for fokus på senfølger og rehabilitering i kræftanbefalinger: ”Som det er nu, er det det rene vilde vesten"

I anbefalingerne til den kommende kræftplan sætter Sundhedsstyrelsen spot på blandt andet rehabilitering og senfølger. Det glæder formanden for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Hun savner dog, at der også kommer fokus på sygeplejerskers kompetenceudvikling.

Publiceret: 

15. januar 2025

Senest opdateret: 

21. januar 2025

Af:

Helle Lindberg Emarati

hli@dsr.dk
ss

Foto:

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Rehabilitering som en integreret del af alle kræftpatientforløb. Den samme høje kvalitet for senfølgeindsatser i hele landet.

Sådan lyder to ud af i alt 11 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort i et fagligt oplæg. Anbefalingerne skal indgå i regeringens videre arbejde med Kræftplan V – den første kræftplan siden 2016, som skal videreudvikle kræftområdet og imødekomme kræftpatienters behov i sundhedsvæsnet.

At Sundhedsstyrelsen har særligt fokus på blandt andet rehabilitering og senfølger i deres anbefalinger vækker glæde hos Helle Mathiasson, der er formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. Hun har siddet med i arbejdsgruppen for anbefalingerne, hvor hun har arbejdet hårdt på at gøre opmærksom på de problemer, der eksisterer på området.

”Der er virkelig stor forskel på, hvad patienterne bliver tilbudt i forhold til rehabilitering i de forskellige kommuner. Derfor lyder det jo selvfølgelig rigtig godt i mine ører, at Sundhedsstyrelsen anbefaler indsatser, der skal ensarte og højne kvaliteten i hele landet. Det har vi i det faglige selskab kæmpet for i arbejdsgruppen, ligesom vi har kæmpet for muligheden for at få hjælp med patienternes senfølger og talt sygeplejen op,” fortæller Helle Mathiasson.

Rehabiliteringstilbud er det vilde vesten

Helle Mathiasson er sygeplejerske og stråleterapeut på Afdelingen for Kræftbehandling Stråleterapi på Herlev Hospital. Hun har arbejdet i stråleterapien i 23 år og har god indsigt i de udfordringer, kræftpatienter kan løbe ind i, når de f.eks. får brug for rehabilitering.

”Som det er nu, er det det rene vilde vesten. Det er meget vanskeligt som sygeplejerske at vejlede kræftpatienter, da der er forskel i de regionale tilbud om rehabiliteringsforløb. Patienterne henvises til Sundhed.dk, hvor de fremsøger egen kommune og kan se, hvilke tilbud, der findes, og der er stor forskel. Det skaber en stor ulighed i patienternes forløb,” forklarer hun.

Og historien er den samme, når det gælder senfølger. Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse lever cirka 400.000 mennesker i Danmark med en kræftsygdom eller har haft en kræftsygdom inden for de seneste ti år. Ud af dem oplever cirka halvdelen senfølger. 

Alligevel er udbuddet af f.eks. senfølgeklinikker ofte begrænset, alt efter hvor i landet patienterne bor og hvilken type kræft, der er tale om. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser desuden, at to ud af tre af kræftpatienter med senfølger oplever at løbe panden mod en mur, når de forsøger at få hjælp.

Sygeplejersker skal opkvalificeres

Derfor er det tiltrængt, at Sundhedsstyrelsen nu sætter spot på behovet for en højere kvalitet i indsatsen og ensartede forløb i sine anbefalinger til regeringen, mener Helle Mathiasson.

Hun ser dog frem til en færdig kræftplan fra regeringens hånd.

”Det lyder jo alt sammen rigtig godt på papiret og det er jo svært at være uenig i de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen kommer med. Men det er også meget diffust. Jeg glæder mig derfor til at se, hvilke konkrete tiltag, regeringen kommer med,” siger Helle Mathiasson, som dog ville ønske, at Sundhedsstyrelsen også havde fokus på kompetenceudvikling til sygeplejersker med i sit oplæg. 

Skal anbefalingerne blive til virkelighed, er der nemlig behov for, at sygeplejerskerne bliver klædt på til opgaven.

”Flere og flere mennesker overlever kræft, og flere kræftpatienter har konkurrerende sygdomme, som betyder, at man som sygeplejerske kan møde dem overalt i sundhedsvæsnet. Det er en udvikling, der kræver, at sygeplejersker opkvalificeres, så de kan tage hånd om patienter med kræft og give dem den pleje, de har brug for,” understreger Helle Mathiasson.

Kan mindske social ulighed

Udover senfølger og rehabilitering, har Sundhedsstyrelsen også fokus på bl.a. palliation i sine anbefalinger til kræftplanen.

Det nikkes der anerkendende til i Dansk Sygeplejeråd, hvor man glæder sig over de gode takter, der har potentiale til at rette op på uligheder i sundhedsvæsnet.

”Det er virkelig positivt, at der er kommet fokus på rehabilitering, senfølger og palliation i de faglige anbefalinger, og at det efter Sundhedsstyrelsens vurdering skal være en integreret del af patientforløbene. Målrettede, individuelle forløb vil kunne mindske social ulighed, og det vil også udjævne den geografiske ulighed, der er i tilbuddene i dag,” siger 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kristina Robins.

”Sygeplejersker komme til at spille en stor rolle i kræftplanen. Allerede nu er sygeplejersker i høj grad med til at sikre kvaliteten i plejen og behandlingen af kræftpatienter og med til at sikre gode, sammenhængende patientforløb, hvor man ser det hele menneske.”

Kristina Robins ser dog ligesom Helle Mathiasson et behov for kompetenceudvikling, når planerne skal implementeres.

”Den hastige udvikling inden for kræftområdet kalder på, at sygeplejersker opkvalificeres, så de kan varetage de opgaver, anbefalingerne lægger op til. Mere uddannelse til sygeplejersker sikrer en bedre sammenhæng i patientforløbene, ikke kun i forhold til pleje og behandling, men også i forhold til helhedsblikket på patienten, herunder rehabilitering og senfølger,” siger Kristina Robins.

Sundhedsstyrelsens 11 anbefalinger til kræftplanen

Anbefaling 1: Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstemmelse med formålet om at skabe veltilrettelagte forløb med hurtig udredning og afklaring samt hurtig behandling og opfølgning efter kræftsygdom, der understøtter sammenhængende forløb med mulighed for differentiering på tværs af sektorer indenfor rammerne af de lovbundne maksimale ventetider. Opdateringen sker med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.

Anbefaling 2: Afklaring af patienters situation, muligheder og præferencer etableres som fast praksis og lægges til grund for fælles beslutningstagning om behandlingsmål og indsatsernes tilrettelæggelse i forløbene.

Anbefaling 3: Tydeliggørelse af ansvar og opgaver i almen praksis før henvisning til udredning ved mistanke om kræft, blandt andet via pakkeforløb samt proaktiv indsats under behandling og opfølgning efter behandling, herunder særlig støtte til sårbare patienter.

Anbefaling 4: Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af de nationale screeningsprogrammer med sigte på mere risikobaseret screening.

Anbefaling 5: Der arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten i arbejdet med rettidig diagnostik og udredning, herunder øget brug af risikostratificering og muligheder for at kvalificere beslutningsgrundlaget i almen praksis og diagnostiske centre.

Anbefaling 6: I alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en integreret del, så der tages stilling til patienter og borgeres rehabiliteringsbehov før, under og efter endt behandling. Der skal være ensartede indsatser landet over for at fremme borgernes funktionsevne og livskvalitet. Der anvendes systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.

Anbefaling 7: I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over, og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle.

Anbefaling 8: I patientforløbene tages der stilling til palliative indsatser i sammenhæng med behandlingsmål i øvrigt. Palliative indsatser skal have samme høje kvalitet landet over. Mennesker med livstruende sygdom lindres gennem forløbet ved behov og med mulighed for en værdig død i eget hjem. Regionernes, kommunernes og almen praksis’ ansvar og opgaver i relation til de respektive målgrupper og indsatser kendes og anvendes i tæt samarbejde.

Anbefaling 9: Forskning, kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata skal bidrage til differentierede og effektive indsatser af høj kvalitet for borgere med og efter kræft, i hele patientforløbet og på tværs af sundhedsvæsenet.

Anbefaling 10: Modne AI-teknologier og andre sundhedsteknologier udbredes og anvendes på kræftområdet landet over. Innovation, udvikling og ibrugtagning understøttes.

Anbefaling 11: Robust udrednings- og behandlingskapacitet til at tage hånd om det stigende antal kræftpatienter.
Regeringen har afsat 600 millioner kroner om året til at føre anbefalingerne ud i livet, med effekt inden for en 10-årig periode.

Kilde: Faktaark, Fagligt oplæg til Kræftplan V, Sundhedsstyrelsen