Kulde mindsker ubehag ved anlæggelse af venflon 

Opdateret 28. maj med kommentar fra Videnscenter for Børnesmerter.

”Det allerbedste er, at patienterne er så glade for det,” siger anæstesisygeplejerske Anna Martensen fra Afdelingen for Bedøvelse og Operation på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. 

Hun er en del af det første sygeplejeledede forskningsprojekt på afsnittet Bedøvelse og Operation på Sygehus Sønderjylland. Projektet har resulteret i, at patienter nu får mulighed for at få et pust kuldespray, inden de skal have anlagt venflon i forbindelse med bedøvelse.  

”For os er det jo bare et lille stik, men for nogle patienter er det virkelig ubehageligt at få lagt venflon. Vi har haft nogle, der besvimede alene ved tanken om at få en nål i hånden eller armen,” forklarer hun. 

Idéen til at bruge kuldespray kom fra hendes kollega Jakob Pedersen, som altid er ’fuld af gode ideer’ ifølge Anna Martensen. 

”Jakob vidste, at det i dag bl.a. anvendes som lokalbedøvende ved tatoveringer, og så kender vi jo kuldespray i forbindelse med f.eks. sportsskader”, siger hun.

Koldt, men ikke smertefuldt

Man må ikke bare begynde forsøgsvis at spraye patienter uden tilladelse fra myndigheder og patienten selv. Så idéen udviklede sig til et egentligt forskningsprojekt, hvor 130 patienter sagde ja til at deltage. 

Halvdelen fik kuldespray på hånden før stikket, mens den anden halvdel fik saltvandsspray. Patienterne fik ikke at vide, hvad der var i sprayen før bagefter, hvor de blev spurgt til deres oplevelse. 

”Patienter, der fik kuldespray, sagde, at det føltes koldt, men ikke smertefuldt. Og hvis de skulle have lagt venflon en anden gang, ville de gerne have kuldespray igen. Det var en glædelig overraskelse,” siger Anna Martensen. 

Hun og Jakob Pedersen understreger også, at kuldesprayen ikke gør det sværere for personalet at lægge venflon. 

Det positive resultat har også ført til øget interesse fra sygehusets øvrige afdelinger.  

”Vi har fået forespørgsler fra bl.a. akut-, røntgen- og børneafdelingen, og der er nu indkøbt kuldespray til hele sygehuset.”

Lynhurtig effekt

En af fordelene ved kuldesprayen er, at effekten er omgående, hvorimod det ’trylleplaster’, der ofte anvendes til bl.a. børn, skal sidde på i cirka halvanden time, før effekten indtræffer. 

”Men vi har jo ikke undersøgt kuldespray på børn endnu, så det skal en arbejdsgruppe først kigge på, fortæller Anna Martensen. 

Ved Videnscenter for Børnesmerter er børnesmertesygeplejerske Gitte Aagaard dog noget påholden ved udsigten til evt. at skulle bruge cryospray til børn.

I et skriftligt svar til Sygeplejersken skriver hun derfor: 

"Smerteoplevelsen hos børn ses i dag i en bio-psyko-social kontekst, hvor især angst for proceduren fylder for børn og forældre, hvilket har stor betydning for smerteoplevelsen. Håndteringen af stikprocedurer hos børn kommer således til ikke kun at handle om anti-nociception (at bremse de impulser som sendes fra det perifere til det centrale nervesystem), men lige så meget om tilgangen til børn og familie.

Det er vigtigt at proceduren gennemføres i en tillidsfuld relation mellem behandler, forældre og barn. Her anvender vi i dag evidensbaserede redskaber som ud over lokalbedøvende creme involverer positionering og distraktion. Cryospray har i litteraturen og efter vores erfaring ingen plads ved stikprocedurer hos børn 

Vi mener ikke, at resultaterne fra voksenundersøgelsen kan ekstrapoleres til pædiatriske patienter, og vi henviser derfor til den nationale vejledning i håndtering af smerte og angst ved stikprocedurer på børn."

Tak til kollegaerne

For anæstesisygeplejerske Anna Martensen har det været sjovt at være del af et forskningsprojekt. 

”Det kræver en hel del tilladelser at forske, og vi løb også ind i en række forsinkelser pga. bl.a. corona og en sygeplejestrejke, men det har været det hele værd, når vi ser patienternes reaktion," siger hun. 

Hun sender en varm tak til de kollegaer, der løb ekstra hurtigt i den tid, hvor hun og Jakob var begravet i undersøgelser og data. 

Den kommende tid skal de to hjælpe med at implementere kuldespray og oplære kollegaer. 

”Vi har det på alle vores operationsstuer nu, men alle er endnu ikke oplært, så det er ikke fuldt ud implementeret.” 

Smerte er individuelt, men det vil jo være dårlig sygepleje at underkende den enkelte patients smerteoplevelse, mener de to anæstesisygeplejersker, der derfor er glade for, at så mange nu kan få gavn af deres forskningsprojekt. 

Du kan læse mere om projektet i det videnskabelige tidsskrift BMC Anesthesiology, som bragte en artikel i december 2024.