Ny OK25-aftale påvirker også sygeplejerskernes løn

Den første OK-25 aftale er landet.

Siden starten af januar har Dansk Industri (DI) og CO-industri lagt arm ved forhandlingsbordet om den overenskomst, som de næste par år skal tegne både løn- og arbejdsvilkår for de cirka 230.000 medarbejdere, der er ansat i industrien.

Søndag den 10. februar præsenterede parterne en treårig aftale, der bl.a. giver 3 pct. på henholdsvis pension og fritvalgsordning, og som har fokus på familierettigheder og fleksibilitet. Derudover stiger mindstelønnen fra 136,15 kr. til i alt 146,90 kr. i overenskomstperioden.

Det er et forlig, der vidner om en større økonomisk optimisme hos arbejdsgiverne end mange havde frygtet, fortæller Søren Kaj Andersen, der er arbejdsmarkedsforsker og leder af Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS).

"Krigen i Ukraine, de seneste års inflation og Trump, der truer med handelskrige, har affødt en masse usikkerhed, men med den her treårige aftale viser man en tro på, at det hele nok skal gå. Vi har en stærk økonomi i Danmark, beskæftigelsen er tårnhøj og man forventer at kunne håndtere den geopolitiske uro," siger Søren Kaj Andersen.

Han peger på, at det nye forlig, der bl.a. giver en stigning på i alt 10,75 kr. på mindstelønnen over tre år, er en klar indikation på, at danskerne med stor sandsynlighed kan forvente reallønsstigninger i den nye overenskomstperiode.

"Forudsat at inflationen ikke løber løbsk på grund af f.eks. toldkrige, er det meget i den her aftale, der tyder på, at reallønnen vil bevæge sig opad. Udover at der bliver givet til pension og fritvalgsordning, stiger mindstelønssatsen med 3,75 kr. i 2025 og 3,5 kr. i 2026 og og 2027," siger Søren Kaj Andersen. Han fortsætter: 

"Det er ganske vist lidt mindre end man fik ved de seneste private overenskomstforhandlinger i 2023, men det var også på baggrund af en inflation, der var meget høj. Kigger man tilbage til før inflationen, er der tale om en stigning."

"Gennembrudsforlig"

Men det er ikke kun de industriansatte, der bliver påvirket at den aftale, som forhandlerne nu er blevet enige om. Forliget på industriens område har nemlig betydning for alle de efterfølgende forlig, der bliver givet hånd på ved OK25 – også de privatansatte sygeplejerskers overenskomstaftaler.

”Forliget på industriens område bliver normalt kaldt for et ”gennembrudsforlig” eller toneangivende forlig. Det er det forlig, som lander først og som faktisk lægger rammen for alle overenskomsterne på det private område,” forklarer Søren Kaj Andersen.

Industriens overenskomstaftale er en mindstelønsoverenskomst. Det betyder, at forliget ikke angiver en standardsats for, hvor meget alle ansatte i industrien skal stige i løn, men i stedet trækker den laveste grænse for den løn, virksomhederne kan fastsætte. Lønnen for den enkelte medarbejder fastsættes efterfølgende ved lokale forhandlinger eller vurderinger.

Men selvom der er tale om mindsteløn, er industriens forlig alligevel en økonomisk rettesnor for alle de efterfølgende overenskomstaftaler, forklarer Søren Kaj Andersen.

”Det kroner og ører-beløb, som mindstelønsgrænsen bliver hævet med i industriens overenskomstaftale, sender et signal om lønudviklingen til alle de øvrige forhandlinger. Det angiver, hvor niveauet for lønstigninger forventes at ligge i den kommende overenskomstperiode,” siger Søren Kaj Andersen. 

”Det er dog først i normallønsoverenskomsterne, der minder mere om de offentlige overenskomster, at man fastsætter faktiske lønstigninger for alle medarbejdergrupper. Men der er en direkte sammenhæng mellem den stigning, man aftaler i forliget på mindstelønsområdet, og den ramme man aftaler på normallønsområdet.”

I normallønsforhandlingerne er det typisk på transportområdet, at forhandlerne når til enighed først. Derfor bliver transportområdets overenskomstaftale også kaldt for et ”gennembrudsforlig,” men her kun for de øvrige områder med normallønsoverenskomster - f.eks. slagteriarbejderne.

En ansvarlig økonomi

Industriforligets status som toneangivende i de private overenskomstforhandlinger fører tilbage til tidligere tider, hvor det primært kun var industrisektoren, der skulle lægge arm med internationale virksomheder. Og selvom det har ændret sig siden, hænger traditionen ved.

”I dag er det en bredere vifte af brancher, der er udsat for international konkurrence. Den grundlæggende filosofi er dog stadig, at danske virksomheder ikke må blive underlagt løn- og omkostningsstigninger, der er så høje, at de giver en konkurrencemæssig ubalance i forhold til vores vigtigste samhandelspartnere,” siger Søren Kaj Andersen.

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren handler den helt grundlæggende diskussion i de private overenskomstforhandlinger derfor altid om, hvor stor en lønstigning til deres ansatte, de danske virksomheder kan bære i den kommende overenskomstperiode, der typisk løber over to eller tre år.  

”I Danmark er der en enighed om, at vi skal sikre en ansvarlighed i den samlede danske økonomi. Både i udlandet og i fortiden herhjemme har vi masser af eksempler på, at én faggruppe f.eks. har forhandlet en aftale hjem, som de var tilfredse med, men hvor der bagefter er kommet en anden faggruppe, som så har vredet armen om på arbejdsgiverne og fået en meget bedre aftale, som så igen har ført til, at andre faggrupper også vil have det samme eller endnu mere,” forklarer Søren Kaj Andersen og fortsætter:

”Det kan føre til en masse uro på arbejdsmarkedet, hvor mange ansatte vandrer over i en anden sektor, fordi lønnen og vilkårene er bedre dér. Det kan også føre til inflation, at løn- og omkostningsstigningerne kommer ud af kontrol og andet dårligt. Det ønsker ingen af parterne, så derfor bakker både fagforeningerne, arbejdsgiverne og politikerne på Christiansborg op om en model, hvor den økonomiske ramme er den samme for alle.”

Store spillere løfter de små

Den samme lønstigningsramme til alle brancher er da heller ikke uden fordele. Det betyder nemlig, at brancheområder på det private arbejdsmarked, hvor fagforeningerne ikke står så stærkt, bliver trukket med op af de brancher, hvor forhandlingsmusklerne er større, fortæller Søren Kaj Andersen.

”Når man følger det her princip om, at forliget på industriens område sætter den økonomiske ramme, så sikrer det samtidig, at de mindre brancher, som ellers kunne blive taberne i overenskomstforhandlingerne, får nogenlunde den samme lønstigning, og udvikling i pension og goder som alle andre. Der er ikke så langt mellem top og bund,” siger han.

Det gælder også for sygeplejerskerne, som er en meget lille gruppe på det private arbejdsmarked. Her indledes forhandlingerne den 3. marts, hvor Dansk Sygeplejeråd skal mødes første gang med Dansk Erhverv om fornyelse af overenskomstaftalen for privathospitalerne. 

Men selvom den økonomiske ramme til den tid allerede er blevet fastlagt at de store spillere i OK25, har små brancher og faggrupper heldigvis andre knapper, de kan skrue på de i deres egne forhandlinger, siger Søren Kaj Andersen.

”Gennembrudsforliget skal stadig oversættes til andre brancher og områder, hvor f.eks. arbejdstider og arbejdsforhold måske er anderledes end på industriens område. Man kan også vælge at bruge pengene fra den økonomiske ramme på en anden måde end gennembrudsforliget lægger op til, hvis man kan blive enige om det. Man f.eks. kan få nogle nye ting ind, der ikke er med i industriens forlig og så til gengæld bakke på nogle andre ting,” forklarer Søren Kaj Andersen. Han tilføjer:

”Hvor mange penge, der er på bordet, det kommer til at ligge fast. Hvordan pengene skal bruges, det kan der stadig forhandles om.”

Påvirker også offentligt ansatte

Men faktisk vil de lønstigninger, der opnås ved OK25 også have en effekt på de offentligt ansatte sygeplejerskers lønningsposer. Det skyldes bl.a. den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at de private og offentlige lønninger aldrig kommer alt for langt væk fra hinanden.

”Reguleringsordningen betyder sådan set, at de offentligt ansattes lønudvikling er forbundet med det forlig, som man på industriens område har forhandlet sig frem til nu. Den lønudvikling, man bliver enige om ved forhandlingsbordene til de private overenskomster har direkte betydning for, hvordan lønnen på det offentlige område bliver efterreguleret,” siger Søren Kaj Andersen.

Det er dog ikke kun via reguleringsordningen, at OK25 trækker tråde ind i OK26, hvor de offentligt ansattes overenskomster skal forhandles på plads, tilføjer han.

”Vi ved, at der helt overordnet bliver kigget meget frem og tilbage mellem de private og de offentlige overenskomstforhandlinger, hvor man har tendens til at behandle nogle af de samme temaer eller fokusere på de samme områder,” siger Søren Kaj Andersen.

Han peger bl.a. på fleksibilitet og familierettigheder som emner, der kunne gå igen ved de offentlige forhandlinger næste år.

I industriomådets nye forlig stiger fritvalgsordningen nemlig med 2 pct. over to år, fra 9 til 11 pct. Samtidig bliver ordningen udvidet med nye familierettigheder, bl.a. barnets tredje sygedag og ret til to årlige børnebørns-omsorgsdage.

"Fritvalgsordningen er meget populær på det private arbejdsmarked, og der har allerede været diskussioner om, om man kan lave noget tilsvarende på det offentlige arbejdsmarked. På nogle områder har man allerede indført noget, der ligner, men det kan måske være en diskussion, man vil tage op igen," siger Søren Kaj Andersen.

"Lægger et fornuftigt spor"

I Dansk Sygeplejeråd ser man fornuftige tiltag i det nye forlig. Næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kristina Robins hæfter sig særligt ved forbedringerne på pensionen og fleksibiliteten i forhold til bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.

"Industriforliget lægger et fornuftigt spor for vores forhandlinger om nye overenskomster med private arbejdsgivere for bl.a. privathospitaler, vikarbureauer, plejehjem m.fl. Det kan gavne både børnefamilier, seniorer og dem midt imellem," siger Kristina Robins.

Nu begynder arbejdet med at oversætte industriens forlig til sygeplejerskernes område, fortæller næstforkvinden.

"Vi vil nu dykke ned i detaljerne i forliget. I forhold til lønrammen må vi afvente det toneangivende forlig på normallønsområdet, som er transportoverenskomsten," siger Kristina Robins.