Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR)

Som AMiR er man valgt af og for alle medarbejdere i en afdeling eller et arbejdsområde – uanset fagligt tilhørsforhold. Det vil sige, at selvom du er sygeplejerske, repræsenterer du både læger, sekretærer, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, portører og andre faggrupper på din arbejdsplads.

Som AMiR følger man de tillidsmandsregler, der er aftalt i overenskomsten, og man er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold, på samme måde som tillidsrepræsentanterne er.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du kontakte din lokale DSR-kreds.

Når du er blevet valgt som AMiR, skal du selv meddele det til din arbejdsgiver - fx pr. mail til din leder eller arbejdsmiljøenheden/HR.

Som medlem af Dansk Sygeplejeråd, er det også vigtigt, at du anmelder valget til os. Så har du mulighed for at gøre brug af Dansk Sygeplejeråds tilbud til dig som AMiR, og samtidig kan det lette samarbejdet med Dansk Sygeplejeråd om arbejdsmiljøproblematikker på arbejdspladsen.

Anmeld din nye rolle som AMiR til DSR 

Er man fraværende, mens man er valgt som AMiR, fx på grund af orlov eller sygdom i en sammenhængende periode på fire måneder eller mere, kan man vælge en ny AMiR i valgområdet.

Nyvalget skyldes, at der ikke vælges suppleanter for AMiR, som kan træde ind ved fravær.

Opstillingsplakat til AMiR-valg

Opstillingsplakat til dig, der ønsker at stille op til rollen som AMiR.

AMiR-valgplakat

Plakat for ny AMiR

Hæng denne plakat op på arbejdspladsen, så dine kolleger kan se, at

• du er deres nye AMIR
• hvad dine fokusområder er
• hvor de kan finde dig

Plakat til nyvalgt AMiR

Du skal have været ansat minimum seks måneder på din arbejdsplads for at kunne blive valgt som arbejdsmiljørepræsentant (AMiR). Din arbejdsgiver har dog mulighed for at dispensere fra kravet om seks måneder, hvis I ikke har en AMiR på arbejdspladsen, og du har lyst til at stille op til posten, selvom du har været ansat mindre end seks måneder.

Valgperioden er på to år, medmindre I aftaler, at den forlænges til fire år. Du kan desuden genvælges.

Du kan ikke frasige dig hvervet i valgperioden. Kolleger kan heller ikke afsætte AMiR, medmindre parterne (arbejdsgiver, AMiR og kollegerne) er enige om det.

Arbejdsgivers ansvar

Det er arbejdsgiver, der er ansvarlig for, at der bliver afholdt valg af arbejdsmiljørepræsentant(-er), men arbejdsgiveren har i øvrigt ikke noget med selve valghandlingen at gøre.

Ledelsen i afdelingen har ansvar for følgende ved afholdelse af AMiR-valg:

• Motivere medarbejdere til at stille op til valget.
• Sikre at alle medarbejdere er orienteret om valget.
• Sikre at valghandlingen bliver gennemført.

Arbejdsmiljø, kvalitet og patientsikkerhed er faktorer, som gensidigt påvirker hinanden. For eksempel påvirker travlhed og stress arbejdets kvalitet og kan sætte både faglighed og patientsikkerhed under pres. Når der mangler mulighed for at yde fagligt forsvarlig sygepleje eller give den nødvendige omsorg, kan det udhule oplevelsen af mening i arbejdet og påvirke det psykiske arbejdsmiljø negativt. I værste fald kan de alvorlige utilsigtede hændelser betyde, at man helt mister lysten og modet til at arbejde videre som sygeplejerske.

På den anden side bliver oplevelsen af mening og stolthed i arbejdet styrket, når det er muligt for at levere gode ydelser af en høj faglig kvalitet.

Der er derfor god grund til at forholde sig til både de gode og de dårlige sammenhænge mellem arbejdsmiljø, kvalitet og patientsikkerhed på den enkelte arbejdsplads.

Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kvalitet

Der er efterhånden megen forskning, som viser, at der er stærk sammenhæng mellem højere bemanding og uddannelse blandt sundhedspersonalet på den ene side og mindre risiko for død blandt patienterne på den anden side. Den største effekt af øget sygeplejerske-bemanding i forhold til patientdødelighed opnås, når arbejdsmiljøet i øvrigt er godt. Arbejdsmiljøet er derfor en væsentlig forudsætning for, at personaleressourcer faktisk kan udnyttes optimalt.

Andre forskningsresultater viser bl.a., at:

• Højere bemanding giver færre utilsigtede hændelser.
• Dårligt psykisk arbejdsmiljø og lav kvalitet i ledelsen giver flere utilsigtede hændelser.
• Et godt arbejdsmiljø generelt giver større patienttilfredshed.

DSR støtter forskningen

I Dansk Sygeplejeråd har vi støttet udgivelsen af en ny litteraturgennemgang af nationale og internationale forskningsstudier, som dokumenterer sammenhænge mellem sygeplejerskers arbejdsmiljø og kvaliteten af sygeplejen.

Litteraturgennemgangen viser, at der nu eksisterer en del forskning, der dokumenterer, at sygeplejerskers egen vurdering af arbejdsmiljøet, ledelsen, samarbejdet og patientsikkerheden er forbundet med den faktisk kvalitet målt på patientdødelighed og utilsigtede hændelser.

Forfatterne anbefaler derfor at gøre brug af sygeplejerskers egne vurderinger af belastningerne i arbejdet som betydningsfulde indikatorer for den kvalitet, der i praksis bliver leveret.

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. Fx rygsmerter efter en forflytning, knæsmerter efter et fald eller en psykisk reaktion efter vold fra en patient. I praksis er 'en pludselig hændelse' noget der sker inden for maksimalt 5 dage.

En erhvervssygdom opstår almindeligvis over måneder eller år, fx lændesmerter efter mange års plejearbejde, depression efter stor arbejdsmængde eller håndeksem efter hyppig håndvask.

Arbejdsulykke

Som AMiR skal du være med til at sikre, at ulykken anmeldes efter gældende regler og de procedurer, der er på arbejdspladsen. Du kan også være behjælpelig med at udfylde skadesanmeldelsen, hvis det er relevant. Hvis din kollega har fravær i mere én dag udover tilskadekomstdagen, vil det være en god idé, at du som AMiR er opsøgende i forhold til at sikre, at skaden bliver anmeldt.
Derudover skal du, sammen med din arbejdsleder i arbejdsmiljøgruppen, analysere ulykken for at undersøge, om der er brug for at iværksætte forebyggende tiltag, der kan medvirke til at en lignende ulykke gentager sig.

Vær særlig opmærksom på:

Når det lige efter arbejdsulykken er uvist, om arbejdsulykken medfører helbredsproblemer på længere sigt, er det vigtigt, at tilskadekomne bliver undersøgt af en læge hurtigst muligt. På den måde er der dokumentation for arbejdsulykken.

Hvis der er begået vold mod tilskadekomne, er det vigtigt at tage stilling til spørgsmålet om politianmeldelse hurtigst muligt og i givet fald politianmelde inden for 72 timer af hensyn til muligheden for at få erstatning efter offererstatningsloven.

Erhvervssygdomme

Erhvervssygdomme anmeldes som udgangspunkt af egen læge eller speciallæger. Hvis læge ikke mener, at der er grund til at anmelde, kan du hjælpe din kollega med at anmelde eller sende sagen videre til DSR’s arbejdsskadeteam via den lokale DSR-kreds.

Når noget tyder på, at en kollega bliver syg af arbejdet, kan du foreslå, at vedkommende henvises til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Sådan en henvisning skal som udgangspunkt ske via egen praktiserende læge, men DSR har også mulighed for at henvise et medlem til undersøgelse via den lokale DSR-kreds.

Hvis du bliver bekendt med, at der er forhold i arbejdet indenfor dit område som AMiR, der forårsager erhvervssygdomme, er det vigtigt at I i arbejdsmiljøgruppen undersøger, om der fx er brug for ændringer i arbejdsgange, nye arbejdsrutiner, nye tekniske hjælpemidler eller mere instruktion, ændret arbejdstidstilrettelæggelse eller andet.

Sådan kan du hjælpe en kollega

En arbejdsgiver skal anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis skadelidte har fravær i mere en dag ud over tilskadekomstdagen. Det skal ske, så Arbejdstilsynet eventuelt kan følge op på ulykken fx ved besøg.

Derudover skal en arbejdsgiver anmelde en arbejdsulykke til sin lovpligtige forsikringsordning inden 1 år efter skadedatoen, hvis skadelidte har udgift til behandling eller har haft sygefravær i 5 uger efter arbejdsulykken.

Tilskadekomne har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Tilskadekomne kan først være sikker på, at en arbejdsskade er anmeldt til en forsikringsordning, når hun/han har modtaget en bekræftelse fra en forsikringsordning. Man skal derfor selv holde øje med, om der kommer et brev fra en forsikringsordning inden for ca. 4 uger. Hvis der ikke gør det, kan du tilbyde at undersøge, om arbejdsulykken er anmeldt.

En intern anmeldelse registreres alene på arbejdspladsen, og formålet med denne er at forebygge, at arbejdsulykker gentager sig. En intern anmeldelse udgør IKKE en officiel anmeldelse.

Tilskadekomne kan søge arbejdsgivers forsikringsordning om betaling af udgift til behandling til medicin, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.

Tilskadekomne kan have brug for at aftale skånehensyn i en periode med daglig leder, og det kan være en god idé at involvere TR, hvis der er brug for en bisidder. Afklar med TR, hvem der gør hvad.

Få mere viden

Arbejdstilsynet har udarbejdet denne guide til læring af arbejdsulykker.

Branche, Fællesskab, Arbejdsmiljø / BFA har udarbejdet dette materiale med overblik over arbejdsulykker.

Læs mere om, hvordan man anmelder en arbejdsskade, søger erstatning og om, hvilken hjælp medlemmer kan få fra DSR.

Sidder du i MED-udvalg, kan du være med til at sikre, at problemer med arbejdsmiljøet bliver behandlet på møderne. Det kan du fx gøre ved at rejse et eller flere af følgende spørgsmål/drøftelser som opsamling på arbejdspladsvurdring (APV) og trivselsmålinger:

• Hvad viser APV’ens kortlægning, og hvad giver det anledning til?
• Hvad er status for arbejdet med handlingsplanerne og forbedrende tiltag?
• Har tiltagene den ønskede effekt, eller er der behov for yderligere initiativer?

Med udgangspunkt i viden om fx vikarbehov, fravær, patientoptag og arbejdsopgaver kan I blive klædt på til at drøfte, om der er tilstrækkelig god sammenhæng mellem arbejdsmængde og personaleressourcer. I kan desuden drøfte, hvordan ressourcerne kan fastholdes eller skaffes – fx med afsæt i disse spørgsmål:

• Hvordan virker vores retningslinjer i forhold til at forebygge og håndtere stress? Er der behov for ændringer?
• (Hvordan) gør vi brug af viden i forhold til utilsigtede hændelser i arbejdsmiljøsammenhæng?
• Hvordan sikrer vi, at de forandringstiltag, der skal gennemføres, fører til kvalitet og skaber værdi, og at tidspunktet tilpasses øvrige større indsatser og projekter i organisationen?
• Hvordan kan vi understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø fra planlægning til gennemførelse og forankring af nedskæringstiltag?

Vær i øvrigt opmærksom på, at ledelsen i regionens øverste MED-udvalg skal redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Dette skal ske i forbindelse med budgetforhandlinger i regionen, og der skal særligt redegøres for, om budgettet medfører konsekvenser i forhold til sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde (jf. aftale om trivsel og helbred § 7).

Dialogen kan fx føre til aftaler om:

• Gennemførelse af undersøgelser, der kan belyse det psykiske arbejdsmiljø.
• Nedsættelse af arbejdsgruppe(r), som arbejder videre med handlingsforslag med henblik på fælles beslutning.
• Iværksættelse af specifikke initiativer, der kan understøtte og styrke arbejdet med arbejdsmiljø i organisationen.

Husk ved behov at aftale, hvordan, hvornår og hvem der står for forløbet og evt., hvilke interne eller eksterne aktører der kan involveres undervejs.

I virksomheder med ti eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Det mest effektfulde arbejdsmiljøarbejde sker i samspillet mellem ledelse og medarbejdere, dette arbejde foregår blandt andet i AMO'en.

Arbejdstilsynet har udarbejdet flere vejledninger om, hvordan virksomheder gennem AMO'en kan leve op til reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Læs AMO-vejledningerne her

Social kapital er et begreb, der dækker over de ressourcer, som findes i relationerne mellem mennesker.

På arbejdspladsen sikrer den sociale kapital, at ledelsen og medarbejderne i fællesskab kan løse kerneopgaverne. Tanken er, at jo mere social kapital der er på arbejdspladsen, des bedre bliver kerneopgaven løst. Samtidig vil den enkelte medarbejder opleve en større arbejdstilfredshed.

Definition

I arbejdsmiljøforskningen defineres social kapital som:
”Den egenskab som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave”.

Tillid og retfærdighed er positive ressourcer

Tillid og retfærdighed er forudsætninger for det gode samarbejde og omvendt. Samarbejde, tillid og retfærdighed spiller derfor en vigtig rolle i social kapital på arbejdspladsen. De opfattes som positive ressourcer, der kan udvikles, hvis de sættes på dagsordenen og prioriteres.

Her kan du læse mere

Branche, Fællesskab og Arbejdsmiljø (BAF) har udarbejdet redskaber, materiale og inspiration til at udvikle den sociale kapital på arbejdspladsen. Du kan finde det på deres webportal.

Besøg BAF's webportal

Det bør I overveje

• Hvordan er sygefraværet generelt i afdelingen eller på hele arbejdspladsen?
• Hvad viser arbejdspladsvurderingen (APV) vedrørende sygefravær?
• Hvilke retningslinjer har MED lavet for fremlæggelse og opfølgning på sygefraværet jf. ’Aftalen om trivsel og sundhed’?
• Handler I i overensstemmelse med de aftaler, Forhandlingsfællesskabet har indgået om socialt kapitel?

Se Forhandlingsfællesskabets aftaler her: "Rammeaftalen om socialt kapitel"

Sygefravær i APV

Sygefravær skal indgå i APV. Det er et lovkrav, og det hjælper arbejdspladserne til at identificere og fjerne de arbejdsmiljøproblemer, som påvirker sygefraværet.

Læs om de vigtigste regler fra Arbejdstilsynet her

Ifølge loven har arbejdspladsens Arbejdsmiljøorganisation (AMO) pligt til at undersøge ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb dertil, samt til at gennemføre foranstaltninger, som forhindrer gentagelser.

Når en arbejdsulykke anmeldes, skal AMO have en kopi af anmeldelsen. Dette sker blandt andet for, at AMO/den lokale Arbejdsmiljøgruppe kan analysere ulykken og tage skridt til at forebygge gentagelser.

Arbejdet med at anmelde og analysere arbejdsulykker gribes forskelligt an på forskellige arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at alle på arbejdspladsen sætter sig grundigt ind i arbejdspladsens lokale rutiner for anmeldelse og analyse af arbejdsulykker.

I forbindelse med ulykkesanalyse er det også vigtigt, at MED/Arbejdsmiljøgruppen er helt klar over, hvordan den kan formidle resultater fra ulykkesanalyser videre, hvis det fx viser sig, at:

• Viden om ulykker og forebyggelse er noget, hele organisationen kan have gavn af at kende til.
• Der er behov for forebyggelsesinitiativer, som den lokale Arbejdsmiljøgruppe ikke selv kan sætte i værk.

Guide til læring af ulykker

Arbejdstilsynet har udarbejdet en Guide til læring af ulykker. Guiden kan bruges af alle virksomheder og typer af arbejdsulykker. Formålet med guiden er, at

• afdække den kæde af hændelser, der gik forud for ulykken.
• afdække samspillet mellem fysiske og personlige svigt og svigt i planlægningen.
• undersøge, om der kan ske tilsvarende ulykker andre steder på arbejdspladsen.
• identificere hvor sikkerheden skal forbedres.
  
  

Læs Arbejdstilsynets Guide til læring af ulykker her

Arbejdstilsynet har også lavet en oversigt over alt, du skal kende til, når du arbejder med arbejdsulykker.

Se Arbejdstilsynets oversigt over arbejdsulykker

Du kan supplere læsningen med denne oversigt fra Branche, Fællesskab og Arbejdsmiljø (BFA):

Se BFA's oversigt over arbejdsulykker