OK26: FAQ for region og kommune

Lønstigningen er aftalt til 6,27% i regioner og kommuner i overenskomstperioden.

Aftalen sikrer en reallønsudvikling og styrker købekraften for blandt andet sygeplejersker ansat i regionerne. 

I løbet af de næste tre år skønner det Økonomiske Råd, at inflationen stiger med 4,36 pct. Det betyder, at reallønnen stiger for alle sygeplejersker. 

Den økonomiske situation er lige nu usikker, men det vides endnu ikke, om det påvirker inflationen.

Størstedelen af den økonomiske ramme går til generelle lønstigninger.

Derudover er der en del af den økonomiske ramme, som går til organisationspuljen, hvor vi forhandler de sygeplejespecifikke krav, fx pensionsforbedringer til alle sygeplejersker.

Derudover anvendes den økonomiske ramme til en række andre forbedringer. Ved OK26 drejer det sig blandt andet om lokallønsmidler, forbedrede barselsrettigheder og fravær ved barn syg.

Fra d. 1. januar 2028 etableres en ny fritvalgslønkonto. Det er din arbejdsgiver som opretter din nye fritvalgslønkonto.

På din fritvalgslønkonto indsættes følgende:

• Den særlige feriegodtgørelse (med det aftalte forhøjede ferietillæg, der gælder i dag)
  
  
• Den 6. ferieuge
  
  
• Seniorbonus
  
  
• Valgfrit: hele eller dele af pensionsbidraget over 15%
  
  
• Sygeplejersker på A-skala har et supplerende fritvalgsbidrag 

Man kan fordele fritvalgspengene efter eget valg. Man kan fx vælge at få noget udbetalt, sætte noget ind på sin pension hver måned eller gemme resten til løn under fridage.

Du vælger én gang om året mellem de forskellige muligheder.

Du har følgende frihedsrettigheder under fritvalgslønkontoen:

• 5 fridage (den tidligere 6. ferieuge)
  
  
• Seniordage (gældende dage)
  
  
• En fritvalgsdag (ny til særlige grupper)

Den nye fritvalgsdag er til medarbejdere, der ikke har ret til omsorgs- eller seniordage.  

I Dansk Sygeplejeråd har vi fokus på, at ordningen kommer til at fungere i praksis. Derfor vil vi følge udmøntningen af aftalen tæt. 

Læs mere om fritvalgsordningen.

Fritvalgsordningen rummer, ud over muligheden for mere indflydelse på midler, en række forbedringer. Herunder: 
  
Fridagene kan bruges tidligere 
De 5 fridage kan nu afholdes fra 1. januar i stedet for 1. maj – altså 4 måneder tidligere end 6. ferieuge.
  
Pengene udbetales hurtigere 
Fritvalgsbidraget fra værdien af 6. ferieuge bliver indbetalt til din fritvalgskonto allerede i januar året efter, de er optjent. Det er 16 måneder tidligere, end 6. ferieuge, hvor du skulle vente helt til efter 1. maj året efter igen hvis du ville have pengene udbetalt. 
  
Mulighed for at få hele beløbet udbetalt på én gang 
Du kan vælge at få alle pengene på din fritvalgskonto udbetalt allerede når de står på kontoen ved næste lønudbetaling. Selvom du har fået pengene udbetalt, kan du stadig holde fridagene på et senere tidspunkt. 
  
Seniordage bliver til penge på kontoen 
Både i kommuner og regioner bliver der hvert år i januar indbetalt et fritvalgsbidrag, som svarer til værdien af seniordage eller seniorbonus. 
  
Hurtigere indbetaling for seniorer (for kommunale sygeplejersker) 
På det kommunale område bliver fritvalgsbidraget til seniorer indbetalt 12 måneder tidligere end før. 
  
Ret til at overføre seniordage og fridage 
Du har ret til at overføre uafholdte fridage og seniordage. Du kan overføre op til i alt 15 seniordage og/eller fridage. Tidligere gik seniordage tabt ved årets udgang uden udbetaling. 
  
Ferietillæg bliver til løbende indbetalinger 
Fra 1. januar 2028 bliver ferietillæg og forhøjet ferietillæg lavet om til et månedligt fritvalgsbidrag, som løbende indbetales til din fritvalgskonto.

Hvis du er sygeplejerske, som er ansat i en region eller kommune, og ikke har ret til hhv. omsorgsdage eller seniorfrihed, har du ret til en såkaldt fritvalgsdag svarende til en fridag uden løn.

Du kan vælge at få udbetalt penge fra fritvalgslønkontoen i forbindelse med dagen.

Læs mere om fritvalgsordningen.

Opsparingskontoen, som blev indført ved OK24, afskaffes og erstattes af fritvalgslønkontoen. 

I fritvalgsordningen har du stadig mulighed for at opspare op til 15 dage på din konto, som der tidligere også var mulighed for i opsparingskontoen.

Hvis du ikke bruger alle dine fridage hvert år, kan du med fritvalgsordningen opspare op til 15 dage på din konto med frihedsrettigheder, men fritvalgslønkontoen tømmes hvert år for penge, og evt. indestående udbetales som udgangspunkt med decemberlønnen.  

I dag har offentligt ansatte, efter aftale med arbejdsgiver, mulighed for at holde fri på barns 1. og 2. sygedag.   

På det offentlige område udvides ordningen nu, så muligheden også gælder for barns 3. sygedag samt den dag, hvor man som forælder bliver kaldt hjem til sit syge barn (barns 0. sygedag). 

I Dansk Sygeplejeråd vil vi i perioden have et stort fokus på, at sygeplejerskerne også reelt får mulighed for at holde barns sygedage.

Den 4. februar 2026 afgjorde en faglig voldgift, at deltidsansatte bliver forskelsbehandlet, når de ikke får samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid, som fuldtidsansatte får for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.

Der er derfor afsat økonomiske midler i de tre aftaler til at rette op på aftalerne om honorering af deltidsansattes merarbejde.

Derudover er arbejdstidsbestemmelserne i overenskomsterne ændret, så de nu er i tråd med EU-reglerne. 

Læs mere om afgørelsen om merarbejde på deltid.  

Læs mere om det regionale forlig.

Læs mere om det kommunale forlig.

Seniorfridage bliver fra d. 1. januar 2028 en del af den nye fritvalgslønkonto.

Ansat i en kommune

Som månedslønnet sygeplejerske i en kommune har du ret til seniorfridage fra det år, du fylder 60 år. 

• Som 60-årig har du ret til 2 seniorfridage.
• Som 61-årig har du ret til 3 seniorfridage.
• Fra 62 år og opefter har du ret til 4 seniorfridage om året. 

Seniorfridage bliver fra d. 1. januar 2028 en del af den nye fritvalgslønkonto.

Ansat i en region

Som sygeplejerske ansat i en region har du ret til seniorfridage fra året efter det år, du fylder 60 år. I praksis betyder det, at hvis du fylder 60 år i 2028, får du ret til seniorfridage i 2029. 

• Året efter du bliver 60 år, har du ret til to seniorfridage.
• Året efter du bliver 61 år, har du ret til tre seniorfridage.
• Året efter du bliver 62 år og opefter, har du ret til fire seniorfridage om året. 

Seniorfridage bliver fra d. 1. januar 2028 en del af den nye fritvalgslønkonto. 

Ansat i en kommune

Lønstigningerne udmøntes flere gange i overenskomstperioden, og derfor kommer de ikke på én gang. Lønstigningerne træder i kraft på følgende tidspunkter: 

• 1. april 2026 reguleres lønnen med 2,40 %
  
  
• 1. oktober 2026 reguleres lønnen med 0,66 % inkl. skøn for reguleringsordningen
  
  
• 1. oktober 2027 reguleres lønnen med 0,75 % inkl. skøn reguleringsordningen
  
  
• 1. april 2028 reguleres lønnen med 1,60 %
  
  
• 1. oktober 2028 reguleres lønnen med 0,70 % inkl. skøn reguleringsordning
  
  
• 1. januar 2029 reguleres lønnen med 0,16 % 

De samlede aftalte generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 6,27 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen. 

Reguleringsordningen er en mekanisme, der sikrer, at lønudviklingen på det offentlige område følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Har lønudviklingen for offentligt ansatte været højere end lønudviklingen for privat ansatte, udmønter reguleringsordningen negativt.

Ansat i en region

Lønstigningerne udmøntes flere gange i overenskomstperioden, og derfor kommer de ikke på en gang. Lønstigningerne træder i kraft på følgende tidspunkter:  

• 1.april 2026 reguleres lønnen med 2,40 %
  
  
• 1.oktober 2026 reguleres lønnen med 0,61 % inkl. skøn for reguleringsordningen
  
  
• 1.oktober 2027 reguleres lønnen med 0,76 % inkl. skøn for reguleringsordningen
  
  
• 1.april 2028 reguleres lønnen med 1,76 %
  
  
• 1.oktober 2028 reguleres lønnen med 0,74 % inkl. skøn for reguleringsordningen 

De samlede aftalte generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 6,27 % inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen. 

Reguleringsordningen er en mekanisme, der sikrer, at lønudviklingen på det offentlige område følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Har lønudviklingen for offentligt ansatte været højere end lønudviklingen for privat ansatte, udmønter reguleringsordningen negativt. 

For både regionerne og kommunerne forhandles den generelle overenskomst først. Den handler blandt andet om generelle lønstigninger eller penge til ferie eller barsel – det er de dele, som gælder for alle offentligt ansatte.  

Herefter forhandles de specielle krav til overenskomsten, rettet særligt mod bl.a. sygeplejersker. Det kan fx være krav om bedre løn til særlige grupper, pension eller arbejdstidsregler.  

Først når både de generelle og de specielle forhandlinger er landet, er der en samlet aftale. 

Både de generelle og specielle forlig i regionerne og kommunernes er landet.

Læs om forliget for regionalt ansatte.

Læs om forliget for kommunalt ansatte.

Når OK26-forhandlinger på det regionale og kommunale område er afsluttet, og DSR’s kongres har anbefalet at forliget sendes til urafstemning, kan alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd stemme ja eller nej til forslaget.  

En urafstemning er en direkte afstemning, hvor medlemmerne selv stemmer om overenskomstresultatet. Det er altså ikke en repræsentant, som f.eks. en tillidsrepræsentant, der stemmer på medlemmernes vegne.

Fra d. 1. januar 2027 får sygeplejestuderende løn under den afsluttende lange praktik. Lønnen er 16.400 kr. om måneden. Arbejdstiden er 30 timer om ugen, og der er afsat 7 timer om ugen til studieaktivitet. Overarbejde honoreres som begyndelsesløn for en nyuddannet.  

Det læringsmæssige udbytte af praktikken må ikke forringes. 

At sygeplejestuderende skal indgå i normeringen i deres sidste lange praktik, blev aftalt i trepartsaftalen fra 2023.

Læs om trepartsaftalen.

Under overenskomsterne på det kommunale og regionale område er der også kommet afklaring om lønnen. 

Pengene til lønnen er ikke finansieret af OK26-rammen.

Læs nyheden om løn i praktik.

Ansat i en region

Pensionsprocenten hæves fra 14% til 15%. Hvis du har en anden pensionsprocent, stiger den ligeledes med 1 procentpoint. 

Ansat i en kommune

Pensionsprocenten hæves fra 15% til 16%. Hvis du har en anden pensionsprocent, stiger den også med 1 procentpoint.

Ansat i en region

Den nye aftale betyder, at også ubelastede timer i rådighedsvagter fra vagtværelse fremover tæller med, når man opgør de 300 timer, der udløser vagttillægget.

Vagttillægget udbetales derfor fra d. 1. februar 2028 på baggrund af alle timer i rådighedsvagt fra vagtværelse uden for almindelig dagarbejdstid. Vagttillægget bliver beregnet ud fra de vagttimer, der er optjent i det forudgående kalenderår.

Ansat i en region

Ved OK26 har DSR forbedret arbejdstidsaftalen på det regionale område.

Det betyder, at du nu får et tillæg, hvis din søgnehelligdagsfrihed bliver inddraget med kortere varsel end 14 dage. 

I forvejen får du et tillæg, hvis et fridøgn bliver inddraget med kortere varsel end 14 dage. Med den nye OK26-aftale gælder det nu også for søgnehelligdagsfrihed. 

Fra den 1. april 2027 får du derfor, ud over betaling for overarbejde, et tillæg på 300 kr. (31. marts 2018-niveau), hvis din søgnehelligdagsfrihed bliver inddraget med kortere varsel end 14 dage.

Der er lavet en ny hviletidsaftale, fordi lovgivningen om hviletid og fridøgn er blevet ændret, og vores aftaler skal være i overensstemmelse med lovgivningen.  

Der er særligt to ændringer i lovgivningen, som har betydning for vores hviletidsaftale og den enkeltes ret til hvileperioder, og som bidrager til at beskytte de ansattes sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. 

De to ændringer er:  

1. Det er ikke længere lovligt at aftale, at rådighedsvagter fra vagtværelse er hvileperioder (hviletid)
   
   
2. At der skal gives kompenserende hvileperioder (hviletid) i forlængelse af den arbejdsperiode, hvor der er sket udskydelse eller nedsættelse af hvileperioden (hviletiden).

Hviletidsreglerne er aftalt som en del af den gældende lovgivning, og har til formål at bidrage til at beskytte de ansattes sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø.

Samtidig skal den nye aftale understøtte de vagtformer, som vi har i arbejdstidsaftalerne på det regionale og kommunale område. Det handler bl.a. om anvendelsen af rådigheds- og døgnvagter.

Der er aftalt nye hviletidsaftaler både for det regionale og kommunale område. Aftalerne består af to dele:

En del, der indeholder de elementer, som vi som organisationer selv kan aftale med arbejdsgiverne.

En del, som kræver en godkendelse fra Arbejdstilsynet. Grunden til, at vi skal have godkendelse fra Arbejdstilsynet, er, at vi i arbejdstidsaftalerne har vagtformer fx døgnvagt fra vagtværelse, som kræver en særlig godkendelse fra Arbejdstilsynet.

Det er ikke nyt, at der kan indgås en aftale mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen om nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden (hviletiden).

Muligheden findes allerede i dag, og anvendes på arbejdspladser, hvor der fx er behov for – i begrænset omfang – at planlægge et skifte mellem vagtformer, eks. fra dagvagt til nattevagt, hvor der ikke er en hvileperiode (hviletid) på 11 timer imellem de 2 vagter eller i forbindelse med normaltjeneste efterfulgt af rådighedsvagt.

Kompenserende hvileperioder er den udskudte hvileperiode (hviletid), der skal gives, hvis man gør brug af reglerne om at udskyde eller nedsætte hvileperioden (hviletiden).

Den udskudte hvileperiode (hviletid) skal afholdes efter den arbejdsperiode, hvor der er en nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden (hviletiden).

Nej, der er ikke lavet om på de eksisterende vagtformer. De vagtformer, som du i dag kender fra arbejdstidsaftalerne, vil fremadrettet være de samme. En døgnvagt har stadig en længde på 24 timer.