Førtidspension og seniorpension

Målgruppen for førtidspension er personer, som varigt har fået nedsat deres arbejdsevne til en ubetydelighed. Efter en reform af førtidspensionsreglerne i 2013 er tilkendelse af førtidspension i princippet kun for personer over 40 år.

Undtagelsesvis er der fortsat mulighed for at tilkende en førtidspension, hvis du er under 40 år. Målet med reformen af førtidspension fra 2013 er blandt andet, at færre skal tilkendes førtidspension, og det gælder især dem under 40 år.

Arbejdsevnen skal være nedsat til en ubetydelighed. I praksis skal der være tale om, at du skal have en nedsættelse af arbejdsevnen i et omfang, så den ikke vil række til et fleksjob selv ikke på få timer om ugen.

Eksisterer muligheden ikke for et fleksjob på få timer om ugen, og har du en varig og nedsat arbejdsevne, kan du være i målgruppen til førtidspension.

Bemærk, hvis du har seks år eller mindre tilbage til din folkepensionsalder, kan du eventuelt have ret til seniorpension, hvis din arbejdsevne er nedsat til højst 15 timer i seneste job.

Førtidspension kan tilkendes personer mellem det 18. år og folkepensionsalderen. Du skal have en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen til en ubetydelighed.

Beskrivelsen af sagsgangen tager udgangspunkt i sager om "almindelig" førtidspension og gælder ikke for førtidspensionssager, der søges på det foreliggende grundlag eller seniorførtidspension. Disse gennemgås separat, da der er forskelle i både sagsgangen og dokumentationskrav.

Se mere under punkterne 'Ansøgning på det foreliggende grundlag' og 'Seniorførtidspension'.

Vurderingen kræver dokumentation

Sagsbehandling
I forbindelse med vurdering af arbejdsevnen vil der være krav om, at sagen dokumenteres grundigt. Tilkendelse af førtidspension kræver i praksis en solid dokumentation af, at din arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at førtidspension er eneste tilbageværende mulighed.
Før din sagsbehandler kan indlede en sag om førtidspension, vil du opleve at det kan tage lang tid, fordi sagsbehandleren skal fremskaffe den fornødne dokumentation. Det vil typisk være lægelig dokumentation, både fra egen læge, sygehus, speciallæge og lignende. Derudover en praktisk dokumentation af din nedsatte arbejdsevne i form af længerevarende praktikker, eventuelt med afprøvning af hjælpemidler, personlig assistanceordning og lignende.

Funktionsevne
Du kan også opleve, at kommunen har behov for at få beskrevet din funktionsevne i dit hjem. Typisk vil det være en fysio- eller ergoterapeut, der besøger dig hjemme, og i samarbejde med dig klarlægger din dagligdag samt beskriver din funktionsevne i dagligdagen. Dette sker for at beskrive din nedsatte funktionsevne og dine ressourcer, set i et helhedsperspektiv.

Ressourceforløb
Sagsbehandleren/kommunen skal i forløbet også tage stilling til, om du skal tilbydes et ressourceforløb, inden der kan indstilles til førtidspension. Se nærmere under punkterne 'Ressourceforløb', herunder 'Tilkendelse af førtidspension uden et ressourceforløb.
Det er kommunen der afgør, om du kan tilkendes førtidspension, eller om du først skal tilbydes et ressourceforløb.

Rehabiliteringsteam
Uanset om du skal tilbydes et ressourceforløb eller eventuelt kan blive indstillet direkte til førtidspension, skal sagen i udgangspunktet forelægges rehabiliteringsteamet. Se mere herom i punktet 'Rehabiliteringsteam møde'.
Inden en sag kan forelægges rehabiliteringsteamet, er der krav om, at der skal foreligge et særligt skema, der hedder 'den forberedende del'. Kommunen kan vælge at rekvirere en særlig lægeblanket, der hedder LÆ 265. Er din sag tilstrækkeligt oplyst via øvrige lægedokumenter i sagen, behøver kommunen ikke nødvendigvis at indhente den særlige LÆ 265 blanket til rehabiliteringsteamet. Ud over disse skal sagens øvrige relevante dokumenter være tilgængelige for rehabiliteringsteamet, fx den øvrige lægedokumentation i sagen, praktikrapport, funktionsevneundersøgelse m.v.

Se skema og lægeblanket her

Forberedelsesskema 'Den forberedende del'

Lægeblanketten LÆ 265

De fleste sager om førtidspension skal som udgangspunkt forelægges kommunens rehabiliteringsteam. Teamet træffer ikke afgørelser men skal indstille til kommunen.

Hvad er rehabiliteringsteam?
Rehabiliteringsteamet er et særligt mødeforum i kommunen, hvor teamet skal udarbejde en indstilling i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra flere forvaltninger, da teamet skal foretage en tværfaglig vurdering af din sag. Der vil som minimum være en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en regional sundhedskoordinator, som er læge. Kommunen kan vælge, at øvrige repræsentanter skal deltage, fx fra social- og sundhedsområdet. Din sagsbehandler vil også deltage i mødet sammen med dig.

Mødepligt
Du har mødepligt til rehabiliteringsteamet med ganske få undtagelser (meget alvorlig sygdom og lignende). Mødet er en dialog mellem dig, din sagsbehandler og teamet. Teamet vil på forhånd have læst din sag og vil drøfte den med dig på mødet. Rehabiliteringsteamet træffer ikke afgørelser, men kan alene udarbejde en indstilling til kommunen efter mødet.

Mødet tager typisk mellem 30-45 minutter. I langt de fleste tilfælde får du oplyst, hvad rehabiliteringsteamet indstiller til, umiddelbart ved mødets afslutning.

Sager, hvor kommunen vurderer, at der enten kan tilbydes et ressourceforløb eller førtidspension, skal som udgangspunkt forelægges rehabiliteringsteamet. Det vil være rehabiliteringsteamet, der vurderer og indstiller, om der først er behov for et ressourceforløb, eller om der bør indstilles direkte til førtidspension.

Efterfølgende vil det være kommunen, der træffer en afgørelse på baggrund af indstillingen. Skulle kommunen ikke være enig med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen sendes tilbage til nyt møde i rehabiliteringsteamet med begrundelse for uenigheden. På den baggrund skal rehabiliteringsteamet på ny lave en indstilling til kommunen.

Video

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har lavet en video, der fortæller om mødet i rehabiliteringsteamet.

Klik for at se videoen

Undtagelser
Der er få undtagelser for sager, der ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, inden der kan træffes afgørelse om førtidspension.

Undtagelserne kan fx være sager, hvor det er helt åbenlyst for kommunen, at du skal tilkendes førtidspension på grund af eksempelvis en livstruende alvorlig sygdom. Det kan være sager, hvor der meget hurtigt skal ske en tilkendelse af førtidspension, ofte på grund af forventet kort levetid. Det kan også være sager, hvor en tilkendelse er åbenlys, men borgeren ikke vil have mulighed eller meget vanskeligt ved at fremmøde på grund af sygdommen.

Endeligt kan kommunen også vælge af træffe afgørelser uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet i sager, hvor det er helt åbenlyst, at der ikke kan tilkendes førtidspension. Det vil fx være i sager, hvor der er ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag (fx med det formål at få forlænget sygedagpengeudbetalingen).

I forbindelse med reform af førtidspension i 2013 indførte Folketinget en grundregel om, at før førtidspension kan tilkendes, skal man gennemføre mindst et ressourceforløb.

Hvad er ressourceforløb?
Ressourceforløb er et særligt forløb med henblik på at undersøge, om din arbejdsevne over tid kan udvikles, fx om du kan klare et fleksjob, revalidering eller vende tilbage til arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse. Adgangen til et ressourceforløb vil kræve, at kommunen ikke længere kan hjælpe dig med den almindelige indsats i jobcenteret, og at der er behov for en særlig tværfaglig indsats for at udvikle din arbejdsevne.

Varighed
Ressourceforløbet er en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der varer i mindst 1 år og højst 3 år ad gangen.

Kommunen kan tilbyde flere forløb. For 40-50 årige dog højest 5 år i alt i ressourceforløb. Over 50 årige skal kun tage imod ét ressourceforløb. Alle der har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen skal ikke tage imod tilbud om ressourceforløb. De kan tilbydes et forløb, hvis de selv ønsker det.

Ressourceforløbsydelse
Hvis du tilkendes et ressourceforløb, vil du modtage ressourceforløbsydelse. Ydelsen (2025) som forsørger udgør kr. 16.911,- brutto pr. måned, og som ikke forsørger udgør ydelsen kr. 12.770,- brutto pr. måned.

Tilkendelse af førtidspension uden ressourceforløb
Vurderer kommunen, at din arbejdsevne ikke kan udvikles i et ressourceforløb, kan kommunen vælge at vurdere sagen i forhold til førtidspension, uden at der først skal iværksættes et ressourceforløb. Det er kommunen der vurderer, om du skal tilbydes et ressourceforløb.

Hvis kommunen er i tvivl, om du enten skal tilbydes et ressourceforløb eller førtidspension uden ressourceforløb, vil de kunne lægge sagen op i rehabiliteringsteamet for en vurdering og indstilling. Rehabiliteringsteamet vil vurdere, om du skal have et ressourceforløb, eller om de kan indstille dig direkte til en førtidspension.

Hvis du lider af en alvorlig sygdom eller hastigt progredierende alvorlig sygdom, vil det typisk være uden formål at iværksætte et ressourceforløb, og sagen vil kunne forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en indstilling til førtidspension uden forudgående ressourceforløb.

Hvis du selv rejser sagen og ansøger om førtidspension enten på det foreliggende grundlag, vil der ikke være tale om, at kommunen skal vurdere, om du i stedet skal tilbydes et forudgående ressourceforløb. Der er ikke krav om forudgående ressourceforløb i sager om seniorpension og førtidspension på det foreliggende grundlag.

Video

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har udgivet en video, der fortæller om ressourceforløb.

Klik for at se videoen

I pensionsloven har du en ret til at ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag. Det kan du gøre på ethvert tidspunkt i din sag og uafhængigt af, hvilken forsørgerydelse du modtager. Ansøger du om førtidspension på det foreliggende grundlag, skal kommunen behandle sagen og træffe en afgørelse.

Oplysningsgrundlag på ansøgningstidspunktet
Vælger du at ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag skal du være bevidst om, at det bogstaveligt talt er på det oplysningsgrundlag, der ligger i din sag på det tidspunkt, hvor du ansøger.

Det betyder, at kommunen skal afgøre sagen på de oplysninger, der ligger i sagen. Kommunen er ikke forpligtet til at indhente yderligere, hverken fra dig, egen læge eller andre. Kommunen kan dog indhente fx journaloplysninger der på ansøgningstidspunktet foreligger hos læge, sygehus og lignende, hvis det skønnes relevant at indhente til sagen. Kommunen skal heller ikke indhente den særlige lægeblanket (LÆ 265), der normalt skal indhentes i sager om førtidspension. Skemaet 'den forberedende del' skal udfyldes, inden sagen eventuelt skal forelægges rehabiliteringsteamet.

I praksis opnår de færreste førtidspension ved at ansøge på det foreliggende grundlag. Hvis du vælger at ansøge på det foreliggende grundlag, bør du sikre dig, at sagen på ansøgningstidspunktet er velbelyst, fx at de lægelige oplysninger m.v. er opdaterede. I forbindelse med ansøgningen kan du eventuelt vedlægge nye oplysninger, hvis de bestyrker, at din arbejdsevne er nedsat til en ubetydelighed.

Kommunens vurdering
Hvis du ansøger om førtidspension på det foreliggende grundlag, vil kommunen vurdere, om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet eller afgørelsen skal træffes af kommunen, uden at sagen skal for teamet. Vurderer kommunen at det er åbenlyst, at du ikke kan opnå ret til førtidspension, behøver de ikke at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Kommunen skal træffe en afgørelsen inden for tre måneder fra du har ansøgt, da du selv har rejst din pensionssag.

Seniorpension kan tidligst ansøges fra seks måneder inden du har seks år tilbage, før du når din folkepensionsalder.

Du kan på borger.dk ud fra din fødselsdato se hvornår du tidligst kan overgå til folkepension: Folkepensionsalder

Forskel på seniorpension og førtidspension
Forskellen på ansøgning om seniorpension i forhold til førtidspension er, at ATP seniorpensionsenheden ikke skal arbejde på at udvikle arbejdsevnen fx via praktik og ressourceforløb. Der er således ikke krav om et forudgående ressourceforløb, inden seniorpension kan komme på tale.

Kriterier
Kriterierne for at opnå ret til seniorpension er:

• At du på ansøgningstidspunktet har en aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, som hovedregel mindst 25 års fuldtidsansættelse.
  
  
• Har du mellem 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse, kan du muligvis opfylde betingelsen, men det vil være en konkret og individuel vurdering fra ATP.
  
  
• Har du været deltidsansat, vil ATP omregne timerne forholdsmæssigt om til fuldtidsansættelse. Har du arbejdet deltid på mindst 27 timer om ugen, anses det i seniorpensionlovens forstand som fuldtidsbeskæftigelse. Er du i tvivl om du opfylder kravene, bør du søge seniorpension alligevel, da ATP skal vurdere sagen og træffe afgørelse om, hvorvidt du opfylder kravene til det samlede antal år med fuldtidsansættelse eller ikke gør.
  
  
• Opfylder du ikke kravene om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, vil ATP afvise din ansøgning om seniorpension. Søg råd om andre muligheder, i så fald fx fleksjob eller almindelig førtidspension.
  
  
• Din helbredstilstand skal være varigt og væsentligt nedsat
  Den aktuelle arbejdsevne må højest være 15 timer om ugen i forhold til seneste job. Seneste job kan ligge flere år tilbage

TIP: Borger.dk har en informationsside om seniorpension med tre korte film om seniorpension fra ansøgning, sagsbehandling og afgørelsen. 
Se filmene her

Det er ikke et krav, at du har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, når du søger om seniorpension. Du kan søge, enten du er med eller uden en aktuel offentlig ydelse. Er du overgået til efterløn, fleksydelse eller anden ydelse, kan du stadig søge om seniorpension.

Afgørelse om seniorpension træffes af ATP Seniorpensionsenheden
ATP modtager, behandler og træffer afgørelser om seniorpension. Ansøgningen skal indgives elektronisk til ATP via borger.dk.

ATP kan anmode din bopælskommune om at medvirke ved sagsbehandlingen, fx ved at give oplysninger til ATP efter samtale med dig - eksempelvis om, hvorfor arbejdsevnen ses nedsat til under 15 timer om ugen. Kommunen kan også blive bedt om at oversende relevante dokumenter om dit helbred til sagen hos ATP.

Træffer kommunen afgørelse om, at du ikke er berettiget til førtidspension, har du ret til at klage over afgørelsen.

Træffer ATP Seniorpensionsenheden afgørelse om, at du ikke er berettiget til seniorpension, har du ret til at klage over afgørelsen.

• Du skal være særlig opmærksom på tidsfristen for at klage. Klagen skal være givet til ATP inden fire uger fra du har modtaget afgørelsen.
• Du kan vælge at klage enten mundtligt eller skriftligt. Begge dele er gyldige, da myndigheden ikke må sætte krav om, at klagen skal være udformet på skrift. Vi anbefaler så vidt muligt at klage skriftligt, og ved indsendelse af klagen at bede om at få en kvittering for at klagen er modtaget.
• Det er ingen formelle krav til en klage over en afgørelse. I princippet kan du blot skrive 'jeg klager', og kommunen eller ATP skal revurdere sagen og sende den til Ankestyrelsen.

Hvis du klager
Hvis du klager, har myndigheden fire uger til at revurdere deres afgørelse. Fastholder kommunen eller ATP Seniorpensionsenheden deres afgørelse, er det deres ansvar at sende sagen ind til Ankestyrelsen. Du vil modtage et kvitteringsbrev fra Ankestyrelsen om, at sagen er modtaget, og en forventelig sagsbehandlingstid.

DSR anbefaler ved klage
DSR anbefaler, at du i klagen bør angive, hvad du er utilfreds med. Angiv også, hvis du vurderer, at kommunen/ATP har undladt nogle væsentlige oplysninger i begrundelsen.

Sidstnævnte kan betyde, at sagen eventuelt hjemvises fra Ankestyrelsen til kommunen/ATP, hvis sagen ikke var oplyst tilstrækkeligt på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsens behandling og afgørelse
Under sagens behandling i Ankestyrelsen har du ret til at indsende yderligere oplysninger til sagen. Det kunne fx være efterfølgende lægedokumenter og lignende, der beskriver din tilstand og har relation til grundlaget (helbredet), som kommunen/ATP traf afgørelsen på. Hvis der er tale om nytilkomne lidelser, vil Ankestyrelsen formentlig ikke inddrage dem i sagen, da sagen skal behandles på de lidelser, der var kendt på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen vil sende deres afgørelse i sagen til både dig og myndigheden, der traf afgørelsen. Ankestyrelsens afgørelser er endelige. Det vil sige, at du ikke kan klage over Ankestyrelsen eller ATP Seniorpensionsenhedens afgørelse til en anden administrativ klageinstans.

Hvis du tilkendes førtidspension eller seniorpension, vil det månedlige beløb afhænge af, om du er enlig eller gift/samlevende.

Pensionssatsen for enlige er kr. 21.103,- brutto pr. måned (2025)
Pensionssatsen for gifte/samlevende er kr. 17.938,- brutto pr. måned (2025).

Vær opmærksom på at du, ved siden af den offentlige førtidspension, kan få udbetaling af din pension fra din pensionskasse (PKA) samt fra eventuelle privattegnede ordninger. Der vil være en vis modregning af PKA-pensionen i den offentlige pension. Din samlever/ægtefælles lønindkomst vil som udgangspunkt ikke blive modregnet i din førtidspension. Hvis din samlever/ægtefælle har anden indkomst end lønindtægt (fx aktieudbytte, renteindkomst o.l.) vil de indgå i beregningen af din førtidspension.

Det er Udbetaling Danmark, der administrerer udbetalingen af din førtidspension eller seniorpension.

Video

Udbetaling Danmark og atp har lavet en informativ video om, hvordan din førtidspension opgøres.

Klik for at se videoen

Hvis du er tilkendt førtidspension og ønsker at arbejde i begrænset omfang under skånehensyn, er det mulighed for at søge et skånejob via kommunen.

Et skånejob er et særligt tilrettelagt job, enten privat eller offentligt, hvor din arbejdsgiver i skånejobbet vil få et løntilskud afhængigt af din arbejdsevne. Til gengæld skal arbejdsgiveren tilgodese din nedsatte arbejdsevne og udvise de fornødne skånehensyn.

Du kan selv opsøge et skånejob eller anmode kommunen om hjælp til dette. Kommunen skal involveres i et skånejob, selv om du selv finder et, da de skal indgå aftale om løntilskud til arbejdsgiveren.

Kontakt din kommune, hvis du ønsker mere information om dine muligheder for hjælp til skånejob.

I et begrænset omfang er der mulighed for ordinært lønnet arbejde. Der vil ske en vis modregning af eventuel indtægt. Der er forskellige indkomstgrænser og regler afhængigt af, om der er tale om førtidspension eller seniorpension. Udbetaling Danmark kan vejlede dig nærmere herom.

Hvis du er under 60 år og førtidspensionist og tjener, hvad der svarer til over 232.500 kr. årligt (2024), kan førtidspensionen gøres hvilende. Kommunen kan ved en vedvarende indkomst foretage en samlet vurdering af, om man kan blive selvforsørgende (frakendelse af førtidspension).

Folketinget har fra 01.01.23 indført en 3 årig forsøgsperiode, hvor førtidspensionister, uden risiko for frakendelse, kan prøve kræfter med indtægtsgivende arbejde. Pensionen kan gøres hvilende i en periode hvis indtægten er af et omfang, at man kan være selvforsørgende. I forsøgsperioden fra 01.01.23-31.12.25 kan kommunen ikke frakende en førtidspension. Frakendelse af pensionen kan ske efter forsøgsperioden, hvis man har opnået et indtægtsgrundlag, der gør man kan være selvforsørgende fremover.

Hvis du vil afprøve dig på arbejdsmarkedet har du ret til at få 3 samtaler hos dit jobcenteret om mulighederne. Der kan være mulighed for støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet fx praktikforløb, løntilskud m.v. Der kan også være mulighed for at få søge om fleksjob mod at førtidspensionen gøres hvilende.

Kontakt eventuelt din DSR-kreds for yderligere råd og vejledning.

Kontakt din kreds

Du må gerne deltage i frivilligt arbejde som førtidspensionist, fx hjælpe i en lokal forening, besøgsven og lignende.

Du må også gerne deltage i kurser, uddannelse og lignende.

Der er en række forhold, ud over love og regler, som Dansk Sygeplejeråd vil gøre dig opmærksom på.

Dansk Sygeplejeråd, mulighed for passivt medlemskab

Hvis du overgår til førtidspension eller seniorpension, har du mulighed for fortsat at bevare tilknytningen til Dansk Sygeplejeråd. Du har mulighed for fortsat at modtage fagbladet, ret til at bære emblemet og adgang til medlemsområdet på hjemmesiden, samt modtage nyheder på e-mail og SMS.

Du kan søge om nedsat kontingent som førtidspensionist hos Dansk Sygeplejeråd. Kontingentet i 2025 udgør 220 kr. pr. kvartal, svarende til kun 73 kroner pr. måned. Du kan se mere om kontingent og hvordan du ændrer det:
Nedsat kontingent

Vi får ikke automatisk besked om, at du er tilkendt førtidspension eller seniorpension. Derfor skal du selv være opmærksom på at rette kontakt til vores medlemsservice og bede om at få ændret din medlemsstatus.

A-kassen (DSA), udmeldelse, evt. udbetaling af efterlønsbidrag

Når du bliver omfattet af førtidspension eller seniorpension, er det ikke længere relevant at opretholde dit medlemskab af en a-kasse, da du ikke længere har en arbejdsmarkedstilknytning.

Du skal derfor kontakte din a-kasse og meddele, at du er overgået til førtidspension eller seniorpension. DSA vil vejlede dig omkring udmeldelsesproceduren og hvordan du skal forholde dig, hvis du har indbetalt til efterlønsordningen, med henblik på at få udbetalt dit efterlønsbidrag.

Kontakt DSA

PKA- og øvrig pension

PKA
Når du modtager din bevilling af førtidspension eller seniorpension, er det vigtigt at du kontakter PKA, da du kan få igangsat udbetaling af pension fra PKA ved førtidspensionering/seniorpension. Afhængig af din alder på tidspunktet for tilkendelse af pension, kan du have ret til en engangssum ved førtidspension eller seniorpension.

Har du børn under 21 år, kan de opnå børnepension i forbindelse med din overgang til førtidspension.

PKA kan også have mulighed for at vedligeholde din alderspension ved at bidrage til din pensionsordning som førtidspensionist.

Bemærk at ovenstående er vejledende. Det er alene PKA's kompetence at afgøre, hvad du konkret og individuelt kan være berettiget til ved førtidspensionering/seniorpension. Kontakt derfor PKA for oplysninger om dine muligheder.

Undersøg, om du kan få udbetaling af andre pensioner ved førtidspensionering eller seniorpension.

Du kan kontakte PKA pension via deres hjemmeside.

Øvrige pensionsordninger
Ud over din arbejdsmarkedspension ved PKA kan du muligvis have andre pensionsordninger, der kan komme til udbetaling i forbindelse med din pensionering.

Stort set alle danske pengeinstitutter og pensionsselskaber er med i Pensionsinfo, men tjek for en sikkerheds skyld om du måtte have pensionsordninger, som ikke fremgår af din oversigt hos dem.

PKA ved ressourceforløb i stedet for førtidspension

Hvis du i stedet for førtidspension i første omgang tilkendes et forudgående ressourceforløb, kan du muligvis få udbetalt engangssum ved ressourceforløb. Forudsætningen er i udgangspunktet, at du modtager ressourceforløbsydelse i mindst 12 måneder. Bemærk, at hvis du er berettiget til sum ved ressourceforløb og ønsker det udbetalt, vil din sum ved eventuelt senere førtidspension blive tilsvarende reduceret.

Konkakt derfor PKA for vejledning om dine muligheder, hvis du tilbydes et ressourceforløb i stedet for førtidspension. Du kan kontakte PKA, når du har fået bevilliget ressourceforløbsydelse og høre om, hvornår du kan få udbetalt sum ved ressourceforløb.

Feriepenge ved førtidspensionering

Når du forlader arbejdsmarkedet på grund af førtidspensionering eller seniorpension, kan du få udbetalt dine feriepenge. Via FerieKonto hos borger.dk kan du anmode om udbetaling af feriepenge pga. fratrædelse fra arbejdsmarkedet.

Vær opmærksom på, at hvis du skal have udbetalt dine feriepenge på én gang, skal du bestille dem hos FerieKonto senest 6 måneder efter din sidste dag på arbejdsmarkedet. Hvis ikke du overholder fristen, fortabes muligheden for at få pengene udbetalt på én gang.

Hvis du forsat er under ansættelse ved pensionstilkendelsen, kan du bede din arbejdsgiver om at udbetale alt tilgodehavende feriegodtgørelse med din sidste lønudbetaling, inden du overgår til førtidspension/seniorpension. Den mulighed består idet du ved førtidspensionering/seniorpension forlader arbejdsmarkedet og derved kan få pengene direkte udbetalt ved sidste lønudbetaling i stedet for overførsel til feriekonto. Fordelen er, at hvis beløbet udbetales før pensionen starter, vil der ikke være modregningsadgang i pensionen.

Ovenstående gælder hvis du er regions- eller kommunalt ansat, jf. aftale om ferie for henholdsvis regionerne og kommunerne. Du kan anmode arbejdsgiver om udbetaling af din feriegodtgørelse med sidste lønudbetaling.

Er du privatansat, bør du kontakte din kreds og få en konkret vejledning om, hvad der gælder for din overenskomst.

Læs mere hos FerieKonto

Kontakt din DSR-kreds

Udbetaling af fleksydelsesbidrag

Hvis du var omfattet af fleksjobordningen på tidspunktet for din førtidspensionering eller seniorpension og har indbetalt fleksydelsesbidrag til fleksydelsesordningen, kan du få fleksydelsesbidraget udbetalt ved at kontakte Udbetaling Danmark.

Læs mere hos Udbetaling Danmark