Sygedagpenge og jobafklaringsforløb

Sygedagpenge er en kortidsydelse som kompensation under sygdom. For at opnå ret til sygedagpenge skal du opfylde sygedagpengelovens beskæftigelseskrav samt vurderes som uarbejdsdygtig (se punkt om uarbejdsdygtighed). Du kan enten sygemeldes fra et ansættelsesforhold eller via a-kassen, hvis du bliver syg under ledighed.

Beskæftigelseskravet

• Beskæftigelseskravet er i udgangspunktet for de fleste, at man skal være beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder, og i mindst fem af månederne have været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned.
• Der skal være tale om uafbrudt beskæftigelse og aktuel beskæftigelse på sygemeldingstidspunktet.
• Har du eventuelt været syg, på barsel eller været ledig inden for seneste seks måneder, tæller disse timer med i beskæftigelseskravet.
• Bemærk dog, at stort set alle sygeplejerskers overenskomster (undtagelse er fx timelønnede ansatte) giver ret til løn under sygdom, uanset om du opfylder beskæftigelseskravet, hvis du sygemeldes i et aktuelt ansættelsesforhold. Det betyder, at selvom du ikke opfylder kravene for at opnå ret til sygedagpenge, vil du under ansættelsen fortsat være berettiget til løn under sygdom. Arbejdsgiver vil da ikke modtage sygedagpengerefusion men forsat have pligt til at udbetale din sædvanlige løn.

Krav om uarbejdsdygtighed

Udover at du skal opfylde beskæftigelseskravet for at opnå ret til sygedagpenge, skal du samtidig også opfylde kravet om uarbejdsdygtighed i sygedagpengemæssig forstand. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sygemelding/22 ugers sygedagpenge inden for de seneste 9 måneder

Hvis du for nylig har været sygemeldt på sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste 9 måneder, kan du ikke opnå ret til sygedagpenge før tidligst efter 9 måneder. Undtagelsen fra reglen er, hvis du lider af alvorlig livstruende sygdom, i så fald vil du på ny have ret til sygedagpenge.

Har du været sygemeldt i 22 uger inden for seneste 9 måneder og opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, vil du i stedet for sygedagpenge have ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Fraværet skal, ud over ovenstående betingelser, være af mindst 4 timers varighed om ugen, medmindre du er ansat i et fleksjob, hvor der ikke er krav om mindst 4 timers sygefravær om ugen.

CV-oplysninger hvis du er uden ansættelse

Hvis du er uden et ansættelsesforhold, skal du som sygemeldt (både sygedagpenge og jobafklaringsforløb) udarbejde et CV på jobnet. Din sagsbehandler vil orientere dig om det og senere afgøre, hvornår det skal gøre aktivt og tilgængeligt på jobnet.

Oplysningsskema samt pligt til medvirken
I forbindelse med, at du sygemeldes hos kommunen, vil du i din e-Boks modtage et oplysningsskema, som du har pligt til at læse og besvare. Du har en frist på 8 dage, som er meget vigtig at overholde, ellers risikerer du at miste retten til sygedagpenge.

Din generelle pligt
Under sygedagpengeforløbet har du en generel pligt til at medvirke ved din egen sag i kommunen. Du skal deltage i opfølgningssamtaler, reagere på breve, bidrage med væsentlige oplysninger og lignende. I yderste konsekvens kan sygedagpengeretten frakendes ved manglende medvirken. Det er derfor vigtigt at du kigger i din e-Boks, din brevpost og så videre under dit sygeforløb.

Kun under særlige forhold kan der være såkaldte 'undskyldende omstændigheder' for ikke at reagere på fristen, det vil være fx på grund af hospitalsindlæggelse, svær psykisk sygdom og lignende.

DSR anbefaler

At du sikrer dig at orientere kommunen om væsentlige forhold, fx planlagt hospitalsindlæggelse, undersøgelser og lignende.

Hvis du er forhindret i at fremmøde til en samtale i kommunen, er det ligeledes vigtigt at meddele afbud, da det ellers betragtes som ulovlig udeblivelse med risiko for sanktioner efterfølgende.

Lægeerklæringer og anden dokumentation

Ved opstart at sygedagpengesagen kan kommunen indhente en særlig lægeudtalelse inden første samtale (inden 8 uger).

Se LÆ 285 blanketten her

Kommunen vurderer ud fra det udfyldte oplysningsskema, om det er nødvendigt at indhente lægeoplysninger inden første samtale. Ønsker du at kommunen skal indhente lægeoplysningerne, er kommunen forpligtiget til at indhente lægeoplysningerne (gælder ikke fra 01.07.26 pga. nye regler).

I sygdomsforløbet kan kommunen indhente yderligere lægedokumentation fra egen læge, sygehus, psykolog, fysioterapeut og andre behandlere. Kommunen kan indhente oplysningerne, så længe de er relevante for sagen og tjener et sagligt formål. Indhentelse af oplysningerne kræver dit samtykke.

I udgangspunktet er det vigtigt at medvirke i sagen ved at bidrage med oplysninger, for at sagen er velbelyst. Ønsker du ikke at medvirke, er det en ret du har. Men omvendt har det konsekvenser for sagen, fx det grundlag som afgørelser i sagen træffes på, eller at sygedagpengene helt ophører alene på grund af din manglende medvirken. DSR anbefaler derfor at samarbejde omkring oplysning af din sag hos kommunen.

Uarbejdsdygtighedsbegrebet (§7)

Både under et forløb med sygedagpenge og eventuelt et senere jobafklaringsforløb, vil du møde begrebet uarbejdsdygtighed. Uarbejdsdygtighedsbegrebet indgår både ved ansøgning om sygedagpenge, da det er en betingelse, at man betragtes som uarbejdsdygtig, samt kommunen løbende under hele sygedagpengesagen skal vurdere, om der forsat foreligger uarbejdsdygtighed i sygedagpengemæssig forstand.

Begrebet uarbejdsdygtighed anvendes til at vurdere, om du er uarbejdsdygtig, både i nuværende beskæftigelse og i forhold til, om du er uarbejdsdygtig inden for andre områder end det arbejdssted, du er sygemeldt fra.

De første tre måneder
I de første tre måneder af sygdommen skal kommunen vurdere din uarbejdsdygtighed i forhold til det arbejde, du er sygemeldt fra. Dette kaldes 'smal vurdering' i sygedagpengeloven.

Efter tre måneder
Efter senest tre måneder skal kommunen foretage en 'bred vurdering' af uarbejdsdygtigheden. Det betyder, at de skal vurdere uarbejdsdygtigheden i forhold til dine øvrige kompetencer, det vil sige fx uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer. F.eks. skal kommunen vurdere, om du kan stå til rådighed inden for et andet passende arbejde end det, du er sygemeldt fra. Er du fortsat i et ansættelsesforhold, vil det indgå i vurderingen, om du kan vende tilbage til det arbejde, for eksempel hvis du har en god prognose for tilbagevenden.

Hvis kommunen vurderer, at du ikke længere er uarbejdsdygtig, skal de træffe afgørelse om at sygedagpengene eller jobafklaringsforløbet skal ophøre. Du vil modtage en afgørelse sammen med en klagevejledning.

Hvis du er uenig i vurderingen
Er du uenig i vurderingen af, at du ikke længere er uarbejdsdygtig, anbefales det, at du anker afgørelsen med begrundelsen for, hvorfor du er uenig. Er du i et ansættelsesforhold, skal kommunen også sende afgørelsen til din arbejdsgiver, da denne er part i din sag. Din arbejdsgiver kan uafhængigt af dig vælge at klage over afgørelse (undtaget hvis din arbejdsgiver er kommunal arbejdsgiver i samme kommune du bor i).

Sygedagpengerefusion
Her kan du læse om forskellige forhold vedrørende sygedagpengerefusion.

Arbejdsgiver bliver part i sagen

Idet din arbejdsgiver bliver refusionsmodtager af sygedagpengene, indtræder din arbejdsgiver som part i din sygedagpengesag.

At din arbejdsgiver får status som part betyder blandt andet, at kommunen skal inddrage arbejdsgiveren ved partshøring i forbindelse med påtænkt ophør af sygedagpenge. Tillige kan arbejdsgiveren klage, hvis sygedagpengene bringes til ophør (medmindre din arbejdsgiver er kommunal arbejdsplads i din bopælskommune).

I praksis betyder det, at både du som borger/ansat kan klage og din arbejdsgiver kan klage. Arbejdsgiveren kan vælge at klage, uanset om du benytter retten til at klage.

Kommunen kan kontakte din arbejdsgiver i sygeforløbet, senest inden 8. sygeuge. Kommunen kan have en dialog med din arbejdsgiver om mulighederne for tilbagevenden til din arbejdsplads. Kommunen skal også vejlede din arbejdsgiver om mulighederne for støtte, for eksempel arbejdsfastholdelse, mulighed for rundbordssamtale med videre.

Ved ansættelsesforhold - Refusion ved løn under sygdom

Så længe du er i et ansættelsesforhold og overenskomsten indeholder en ret til løn under sygdom, tilfalder dine sygedagpenge din arbejdsgiver som refusion. Arbejdsgiveren har dog ikke (medmindre arbejdsgiveren har særlig sygedagpengeforsikring) ret til refusion de første 30 dage af fraværet (kaldet arbejdsgiverperioden). Hvis du er ansat i et fleksjob, vil din arbejdsgiver være berettiget til refusion fra din første fraværsdag. Det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for at ansøge om sygedagpenge hos din bopælskommune, når du har ret til løn under sygdom.

Når din arbejdsgiver har anmeldt dit sygefravær, vil du efterfølgende modtage et oplysningsskema, som du skal udfylde og returnere til kommunen inden for 8 dage.

Ved kronisk, langvarig sygdom m.v. (§56)

Sygedagpengeloven indeholder en særlig bestemmelse (§56) om refusion til din arbejdsgiver hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom. Betingelsen for at indgå aftalen er, at du har en sygdom (langvarig/kronisk), der medfører mindst ti fraværsdage om året. Ordningen kan under visse betingelser også anvendes ved hospitalsindlæggelse.

Hvis du har en § 56 ordning betyder det, at hvis du har sygedage på baggrund af lidelsen anført i aftalen, vil arbejdsgiveren fra dag 1 modtage refusion for dit fravær. Ordningen kan derfor medvirke til at fastholde dig i jobbet, selv om du har en varig eller kronisk lidelse, der medfører fraværsdage. Du kan bruge ordningen både hele dage og delvise dage. Fraværet skal dog være mindst 4 timer om ugen, før din arbejdsgiver kan få refusion i en § 56-ordning.

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver ikke er forpligtet til at indgå en § 56 aftale med dig, selv om du har en varig/kronisk lidelse. Rådfør dig eventuelt med din lokale TR/FTR om de lokale fastholdelsespolitikker på din arbejdsplads, herunder aftale om sociale kapitler med mere.

Ordningen ansøges i samarbejde med din arbejdsgiver via en særlig blanket, der skal indsendes til din bopælskommune. Kommunen skal vurdere ansøgningen og eventuelt indhente lægelige oplysninger hos din læge. Du vil modtage en afgørelse. Modtager du afslag, har du mulighed for at anke afgørelsen.

Hvis du mister din ansættelse - og genberegning

Hvis du mister dit ansættelsesforhold under dit sygeforløb, vil din løn under sygdom ophøre, når dit ansættelsesforhold afsluttes efter opsigelsesperioden. Det betyder, at dine sygedagpenge (hvis du fortsat er berettiget til sygedagpenge på dette tidspunkt) i stedet udbetales direkte til dig. Det er i den forbindelse en god ide i rimelig tid at oplyse kommunen om, hvornår ansættelsen ophører.

Deltidsansættelse
Hvis du under ansættelsen var deltidsansat, fx 32 timer om ugen, er sygedagpengene beregnet ud fra dette timeantal. Derfor vil kommunen som udgangspunkt fortsætte med at udbetale sygedagpenge med udgangspunkt i 32 timer om ugen direkte til dig efter ophør af ansættelsen.

Genberegning
Vær opmærksom på, at du kan søge om genberegning af dine sygedagpenge, når din ansættelse er ophørt, hvis du samtidig er fuldtidsforsikret i din a-kasse (DSA) og samtidig ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke du var sygemeldt. Det kan betyde, at du kan have ret til højeste sygedagpengesats svarende til ca. 22.018 kroner om måneden i gennemsnit (2026) i stedet for en lavere sats baseret på seneste ansættelsesforhold.

Hvis du vurderer, at du er berettiget til genberegning til en højere sygedagpengesats jf. ovenstående, vil DSR anbefale, at du skriftligt anmoder din sagsbehandler om en genberegning af dine sygedagpenge i umiddelbar forlængelse af ophøret af ansættelsen. Henvis i anmodningen eventuelt til sygedagpengelovens § 51, da retten til genberegningen fremgår af denne paragraf.

Ifølge ny praksis har du, hvis du opfylder betingelserne, ret til at få genberegnet sygedagpengene med tilbagevirkende kraft. Bemærk dog at retten til genberegning kun gælder så længe du har en aktuel sygedagpengeret. Vil kommunen, mod forventning, ikke foretage en genberegning af dine sygedagpenge, skal du anmode om en skriftlig afgørelse med klagevejledning. Herefter bør du anke afgørelsen.

Fuldtidsansættelse
Var du ansat på 37 timer i ansættelsesforholdet, behøver du ikke foretage dig yderligere efter ophør af ansættelsen, da beregningen da tager udgangspunkt i 37 timer, svarende til maksimal sygedagpengesats.

Arbejdsgivers muligheder i forhold til sygedagpengeloven

Fast-track anmodning
Arbejdsgiveren kan i dit sygeforløb anmode kommunen om et fast-track forløb. Det betyder, at arbejdsgiver kan anmode om, at din første sygesamtale med sagsbehandleren fremrykkes, i stedet for efter senest 8 ugers fravær, at samtalen finder sted tidligere.

Hvis din arbejdsgiver anmoder om et fast-track forløb, vil du modtage besked i din e-Boks. Vær opmærksom på, at du har ret til at sige 'nej tak' til et sådant forløb, og at det ikke vil påvirke din sygedagpengeret.

Mulighedserklæring (lægeerklæring)
På ethvert tidspunkt af dit sygeforløb, har din arbejdsgiver ret til at indhente en mulighedserklæring.

Mulighedserklæringen består af to dele.

1. Den første del af erklæringen skal udfyldes mellem dig og din arbejdsgiver. Se mulighedserklæringen og vejledningen her: Mulighedserklæring
2. Efterfølgende skal du bestille tid hos egen læge og udfylde anden del af erklæringen sammen med din læge, der efterfølgende sender erklæringen til din arbejdsgiver.

Øvrige oplysninger om mulighedserklæringen
Du har pligt til at møde til en indkaldt samtale med henblik på udfærdigelse af mulighedserklæringen. Indkaldelse til udfyldelse af erklæringens første del skal ske med et rimeligt varsel. Udgangspunktet er, at samtalen om mulighedserklæringen holdes på arbejdspladsen. Hvis sygdommen forhindrer fremmøde, kan erklæringen laves telefonisk. Kontakt eventuelt din lokale TR/FTR, hvis du har behov for en drøftelse, inden du skal til samtale om en mulighedserklæring.

Formålet med mulighedserklæringen er at undersøge mulighederne for tilbagevenden, samt at fastholde dig på arbejdspladsen.
Sagsbehandleren kan eventuelt bede dig medbringe mulighedserklæringen ved en sygeopfølgningssamtale på kommunen.

Fastholdelsesplan
Din arbejdsgiver kan som led i opfølgning på dit sygefravær vælge at udarbejde en fastholdelsesplan. Du kan også vælge at anmode din arbejdsgiver om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Selv om du ønsker en fastholdelsesplan, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udarbejde den.

Vær opmærksom på, at hvis du og din arbejdsgiver har lavet en fastholdelsesplan, er du forpligtet til at medbringe den ved næstkommende sygeopfølgningssamtale i kommunen.

Formålet med en fastholdelsesplan er at udarbejde en systematisk plan for din tilbagevenden på arbejdspladsen. Planen beskriver dine muligheder og begrænsninger samt arbejdspladsens muligheder for at udvise skånehensyn, ændrede opgaver, midlertidig omplacering og lignende.

Din arbejdsplads kan muligvis have lokale aftaler og fastholdelsespolitikker omkring fastholdelse af sygemeldte, kontakt eventuelt din lokale TR/FTR for nærmere information.

Opfølgninger fra kommunen

Hvis du er sygemeldt fra den 01.07.26 eller senere gælder følgende regler.

Sygemeldt i dit ansættelsesforhold – forventet fuld raskmeldt inden for 26 uger

Hvis du bliver sygemeldt i dit ansættelsesforhold, skal din arbejdsgiver indberette sygefraværet til kommunen. Hvis du og din arbejdsgiver forventer, at du er fuldt ud tilbage i arbejdet inden for 26 uger, skal du som udgangspunkt ikke have nogle samtaler med kommunen. Kommunen kan undtagelsesvist, efter en konkret vurdering, vælge at afholde en samtale med dig.

Du har ret til at bede om en samtale hvis du ønsker det.

Viser det sig, at du alligevel ikke når at blive fuldt raskmeldt inden for 26 uger som forventet, vil kommunen sammen med dig planlægge en samtale og aftale det videre forløb.

Sygemeldt i ansættelsesforhold med forventet sygemelding udover 26 uger

Hvis du ikke forventes at være fuldt ud tilbage i arbejdet inden for 26 uger, skal du mindst deltage i 1 opfølgningssamtale med kommunen, inden for det første halve år. Mødet vil som udgangspunkt være et telefonisk- eller digitalt møde (fx Teams) Efter aftale kan mødet være et fysisk møde.

Du har ret til at bede om yderligere samtaler hvis du ønsker det.

Sygemeldte uden ansættelsesforhold fx hvis du sygemeldt fra a-kassen:

Du skal som minimum deltage i mindst 1 opfølgningssamtale med kommunen inden for det første halve år. Mødet vil som udgangspunkt være et telefonisk- eller digitalt møde (fx Teams) Efter aftale kan mødet være et fysisk møde.

Du har ret til at bede om yderligere samtaler hvis du ønsker det. 

Hvis du er sygemeldt før den 01.07.26 gælder følgende regler.

Hvis du er i ansættelse og forventer fuld raskmelding inden for 13 uger:

Hvis du og din arbejdsgiver forventer, at du vender fuldt ud tilbage på arbejdet inden for 13 uger efter første samtale med kommunen, skal du kun deltage i én samtale. Kommunen skal som udgangspunkt ikke afholde flere samtaler med dig. Den første og eneste samtale skal være afholdt efter senest 8 uger fra din første fraværsdag.

Kommunen kan vælge yderligere opfølgning hvis der ses konkret anledning til dette (fx uoverensstemmelse med sygdommes art og forventet fuld raskmelding inden 13 uger) Du kan også bede om en samtale.

For øvrige sygemeldte med eller uden ansættelsesforhold:

Inden for de første 6 måneders sygdom regnet fra første fraværsdato, skal kommunen afholde fire samtaler med dig. Den første samtale skal ligge inden for de første 8 uger.

Efter at de fire samtaler er afholdt, inden for de første seks måneder, skal kommunen tilrettelægge samtalerne individuelt efter behov. Ønsker du en samtale, skal kommunen tilbyde dig en samtale. Efter første samtale vil sagsbehandleren vejlede dig om, at du fremover selv skal booke dine opfølgningssamtaler med kommunen.

Standby ordning
Standby ordning er en særlig mulighed for at blive undtaget fra opfølgningssamtaler pga. alvorlig sygdom eller sygdom, hvor lægen vurderer at kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig. Ved en standby ordning vil der ikke være krav om samtaler. Ønsker du et vejledningsforløb under standby ordningen har du ret til dette.

Indsatsmuligheder under sygedagpengeforløbet

I forbindelse med sygeforløbet i kommunen, kan der være mulighed for at få hjælp til at vende tilbage til din arbejdsplads / arbejdsmarkedet. Det er vanskeligt at sige, hvad du i din situation kan få tilbudt, da det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i hvert enkelte tilfælde.

Kommunen kan tilbyde flere indsatser under sygeforløbet. Som eksempel kan det være tilbud af sundhedsfremmende karakter, fx træning på hold, varmtvandsbassin, mindfulness, smertehåndteringskursus med videre.

Kommunens tilbud under sygeforløbet

Mestringstilbud
Kommunen kan ud fra en konkret og individuel vurdering vurdere, om du skal tilbydes et mestringsforløb. Mestringstilbud kan være mindfulness, smertehåndtering og lignende.

Virksomhedspraktik
Du kan også tilbydes at komme i virksomhedspraktik, både hos offentlige og private arbejdsgivere. Formålet er at genoptræne din arbejdsevne og/eller langsom gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik kan også have et afklarende sigte, hvis der er tvivl om din arbejdsevne rækker til ordinær selvforsørgelse eller skal tilbydes revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Afhængig af din situation kan du få tilbud om praktik både inden for og uden for sygeplejeområdet. Vær bevidst om, at kommunen skal se bredt på dine muligheder for at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter tre måneder, og særligt når du ikke har en arbejdsplads at vende tilbage til. Du kan derfor opleve at få tilbud om praktik uden for dit normale fagområde.

Virksomhedspraktik - egen arbejdsplads
Er du sygemeldt fra et ansættelsesforhold, kan du under visse betingelser tilbydes virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, hvis du ikke har mulighed for at vendte tilbage på en delvis raskmelding. En virksomhedspraktik på egen arbejdsplads kan være en start med henblik på at overgå til en delvis raskmelding på sigt.

Ved en virksomhedspraktik på egen arbejdsplads må du i princippet ikke løse dine vanlige opgaver, da du ellers skulle være deltidsraskmeldt. I en virksomhedspraktik på egen arbejdsplads er formålet, at du langsomt starter med at komme på arbejdspladsen og fx laver andre opgaver, som at hjælpe med opgaver. En del af formålet kan også være at genskabe kontakten til kollegaer, fx deltage i pauser, frokost samt orientere dig om, hvad der er sket under sygdommen, f.eks. læse referater fra personale møder med videre.

Rundbordssamtale
Kommunen kan også deltage i en rundbordssamtale sammen med dig og din arbejdsgiver for at drøfte, hvordan man i fællesskab kan hjælpe dig tilbage i arbejdet.

En drøftelse kunne være hvordan arbejdsgiveren kan hjælpe (fx efter de sociale kapitler) og hvad kommunen kan byde ind med. Kommunen vil fx kunne tilbyde hjælpemidler, arbejdspladsindretning, aftale om § 56 ordning, personlig assistanceordning og andet.

DSR anbefaler at involvere din lokale TR/FTR ved rundbordssamtaler. Din TR/FTR ’s rolle vil være at have fokus på din arbejdsplads' fraværspolitik og de sociale kapitler, samt i øvrigt at understøtte dig i forløbet.

Mentor
Ved særlige vanskelige sygdomsforløb, hvor du kan være ramt af kognitive problemstillinger eller psykiske vanskeligheder, fx social angst og lignende, kan kommunen tilbyde, at du tilknyttes en mentor i forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen. 

Mentoren kan være en ansat fra din arbejdsplads, der får en særlig opgave med at guide og støtte dig i tilbagevenden, fx drøfte dagen med dig før og efter, støtte dig i at komme til frokost, afsætte tid til at tale om opgaverne, ekstra introduktion med videre.

I enkelte tilfælde kan kommunen også tilbyde en professionel mentor, der også kan støtte før, under og efter arbejdet.

Personlig assistanceordning
Hvis du har en varig lidelse/handicap, der gør at du har svært ved at udføre nogle af de funktioner, du er ansat til, før du blev syg, kan du muligvis få hjælp i form af personlig assistanceordning. En personlig assistanceordning kan medvirke til, at du kan fastholde dit arbejde. Ordningen kan hjælpe med de arbejdsfunktioner, du ikke længere kan varetage på grund af sygdommen.

Det kan f.eks. være, hvis du på grund af alvorlige rygproblemer ikke længere kan klare visse løft/funktioner i dit arbejde, men derudover kan passe dine øvrige funktioner i arbejdet. I så fald kan du og din arbejdsplads muligvis få tilskud til at købe assistance til de funktioner, du skal have hjælp til. I praksis vil det typisk være en tilkøbt eller frikøbt medarbejder i et antal timer om ugen, der skal assistere dig med de funktioner, du ikke længere kan varetage, fx forflytning, arbejdsfunktioner der kræver en speciel arbejdsstilling og lignende.

Personlig assistanceordning kan ansøges via kommunen. Kommunen vil ud fra et skema, du skal udfylde samt formentlig et besøg på arbejdspladsen, vurdere, om du er i målgruppen. Afslås hjælpen og du ikke er enig, kan du anke afslag på personlig assistance.

Hjælpemidler
Har du i forbindelse med din sygdom fået særlige hensyn, som ikke kan tilgodeses af den almindelige indretning på din arbejdsplads, kan du muligvis være berettiget til at få særlige hjælpemidler fra kommunen. Det kunne f.eks. være en særlig kontor- eller arbejdsstol. Det kunne også være teknologiske hjælpemidler til PC arbejde, fx tale-skrive software.

Hjælpemidler ansøges gennem kommunen. Sædvanligvis vil du og arbejdspladsen få besøg af en hjælpemiddelsagsbehandler, der gennemgår dine arbejdsfunktioner og vurderer, hvad der kan afhjælpe dig, og efterfølgende om der kan bevilliges hjælpemidler.

Arbejdspladsindretning
Hvis du har fået varige skånehensyn som følge af sygdom og har behov for særlig indretning af din arbejdsplads for at fastholde dig i dit arbejde, kan kommunen i særlige tilfælde også bevilge, at der sker en særlig indretning af din arbejdsplads. Det kunne fx være en særlige rampe, hvis du anvender ganghjælpemidler eller kørestol, nedfræsning af dørkarme, lysdæmpning, installering af særligt hævesænke arbejdsborde, dørautomatik med videre. Ansøgning om særlig arbejdspladsindretning sker via kommunen.

Egen indsats
I perioder af dit sygeforløb kan du også opleve, at du ingen indsats får, hvis din sygdom gør at du ikke kan deltage. F.eks. hvis du er i gang med en relevant behandling og/eller genoptræning og primært skal passe denne. Din sygdom kan også være af en sådan karakter, at du ikke er klar til nogen indsats, det kunne være grundet psykiske årsager og lignende.

Ovenstående indsatsmuligheder er ikke udtømmende men er eksempler på de mest typiske indsatsmuligheder i kommunen. Spørg eventuelt din sagsbehandler om, hvordan du kan få hjælp i din konkrete situation, og hvilke tilbudsmuligheder din kommune har

Revurdering af sygedagpenge efter 22.uge

I udgangspunktet er der ret til sygedagpenge i 22 uger, hvis du opfylder de generelle betingelser for ret til sygedagpenge.

Senest ved 22. uge skal sygedagpengeretten revurderes. Tidspunktet benævnes revurderingstidspunktet i sygedagpengeloven. Inden sygedagpengeretten skal revurderes, skal kommunen sørge for, at din sag er tilstrækkeligt belyst til at vurdere, om sygedagpengene kan fortsætte ud over 22. uge.

Kort sagt skal kommunen senest ved 22. uge afgøre:

• om sygedagpengene skal forlænges
• eller om der skal tilbydes et jobafklaringsforløb i stedet for. Dette under forudsætning af, at sagsbehandleren fortsat vurderer, at der er tale om uarbejdsdygtighed.

Partshøring

Inden kommunen træffer afgørelsen ved revurderingstidspunktet, skal der foretages en partshøring af de oplysninger, kommunen lægger til grund for afgørelsen. Du vil derfor, inden der træffes en afgørelse, modtage et brev (partshøring) om den afgørelse kommunen agter at træffe. En rimelig partshøringsfrist er ifølge praksis på området mindst en uge.

Partshøring og arbejdsskadesag
Vær særligt opmærksom på at oplyse kommunen om en eventuel sag om arbejdsskade (anmeldt), hvis ikke det fremgår af partshøringen. En igangværende arbejdsskadesag kan i sig selv medføre sygedagpengeforlængelse, hvis der ikke er truffet en afgørelse i arbejdsskadesagen.

DSR anbefaler - ved partshøring:
DSR anbefaler at besvare partshøringen, hvis du ikke er enig i nogle af de oplysninger, der ligger til grund for den påtænkte afgørelse. Eller hvis du eventuelt er i besiddelse af nogle oplysninger, som kan være af betydning for den forestående afgørelse, som kommunen skal træffe.

Det kunne f.eks. være oplysninger om aktuel sygdom, der ikke fremgår af partshøringen, ny behandling, ændring af behandling, nye tilkomne lidelser og lignende.

En arbejdsskadesag skal være anmeldt inden sygedagpengeudbetalingen ophører, hvis sygedagpengene skal forlænges efter bestemmelsen om igangværende arbejdsskadesag.

Der skal være tale om en afgørelse om erhvervsevnetab, før sygedagpengene kan ophøre på grund af en afsluttet sag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Afgørelse om méngrad medfører ikke i sig selv ophør af sygedagpengeforlængelse på grundlag af en arbejdsskadesag. Bemærk i øvrigt, at forlængelse af sygedagpenge på grund af arbejdsskadesager kun er aktuel, hvis du samtidig betragtes som uarbejdsdygtig af kommunen.

Dokumentation og afgørelse

Hvis kommunen inden revurderingen mangler oplysninger, fx hvis de har rekvireret en lægeattest og denne ikke er modtaget, må de ikke træffe afgørelsen, før oplysningerne er modtaget. Det vil sige, at i enkeltstående tilfælde kan afgørelsen falde efter revurderingstidspunktet. Sygedagpengeudbetalingen skal i udgangspunktet derfor fortsætte, indtil kommunen kan træffe en afgørelse.

Tre slags afgørelser
Kommunen kan træffe tre slags afgørelser ved revurderingstidspunktet:

1. Du har forsat ret til sygedagpenge, fordi du opfylder én af betingelserne for forlængelse
2. Du har ret til et jobafklaringsforløb, fordi du fortsat er uarbejdsdygtig, men ikke opfylder én af betingelserne for forlængelse
3. Du har ikke ret til hverken sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, fordi sagsbehandleren vurderer, at du ikke længere er uarbejdsdygtig.

Kommunens efterfølgende skriftlige afgørelse (uanset udfaldet) kan ankes inden for fire uger efter modtagelsen. Hvis du er i et ansættelsesforhold, kan din arbejdsgiver uafhængigt af dig vælge at anke afgørelsen, uanset om du vælger at anke.

Forlængelsesmuligheder

Ved revurderingstidspunktet skal kommunen vurdere om du opfylder en af de syv forlængelsesmuligheder, der er i sygedagpengeloven (§ 27).

De 7 forlængelsesmuligheder er, at:

1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked Bemærk: denne bestemmelse kan ikke benyttes fra 01.02.26 da revalidering afskaffes fra 01.02.26.
2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, så sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger
3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger, regnet fra revurderingstidspunktet
4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
   Bemærk: denne bestemmelse omskrives efter nye regler, der træder i kraft fra 01.07.26 pga. rehabiliteringsteamet udgår.
5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom
6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade
7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension

Kommunen skal ved revurderingen gennemgå hver enkelt forlængelsesmulighed i § 27 og foretage en konkret vurdering af, om du falder inden for målgruppen for én eller flere af de syv forlængelsesmuligheder.

Bemærk, at hvis du på et senere tidspunkt enten ikke længere opfylder betingelserne for forlængelse efter en af bestemmelserne, eller du har opbrugt tidsrammen, skal kommunen på ny vurdere, om du opfylder en af de øvrige forlængelsesmuligheder i § 27.

Betragtes du fortsat som uarbejdsdygtig og ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene, vil du til gengæld have ret til et jobafklaringsforløb (se næste afsnit) med ressourceforløbsydelse.

Afgørelse - klagevejledning

Hvis kommunen vurderer, at du ikke opfylder nogle af forlængelsesbestemmelserne, modtager du en afgørelse med klagevejledning. Du kan klage over afgørelsen inden for fire uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Ferie og sygedagpenge

Du har som hovedregel ikke en ret til at holde ferie, mens du modtager sygedagpenge. Sygdom og modtagelse af sygedagpenge er normalvis en feriehindring. Du kan ikke tage dine sygedagpenge med på ferie til udlandet.

Hvis du ønsker at afholde ferie under dit sygdomsforløb, mens du er omfattet af sygedagpenge, skal du - hvis du har en ansættelse - i første omgang drøfte muligheden for at afvikle ferie med din arbejdsgiver. Er du og din arbejdsgiver enige om, at du må afvikle ferie under sygdomsperioden, skal du dernæst kontakte kommunen og oplyse, at du har aftalt dette med din arbejdsgiver, samt at du ønsker at få lov til at afvikle ferie under dit sygeforløb.

Har du ikke et ansættelsesforhold og modtager sygedagpengene, skal du aftale ferie med kommunen.

Kommunen skal efterfølgende træffe afgørelse om, hvorvidt de kan tillade, at du afvikler ferie under sygdomsperioden. Sagsbehandleren skal vurdere, om ferien der påtænkes, er forenelig med helbredet eller om det forhaler helbredelsen. Er der ikke noget til hinder for ferieafholdelse, kan kommunen give lov mod at de i perioden du afholder ferie, afbryder dine sygedagpenge (refusion til arbejdsgiverne), og de genoptages, når ferien er afsluttet. Din arbejdsgiver vil da ikke skulle have en ny arbejdsgiverperiode (30 dage) uden sygedagpengerefusion.

I et ansættelsesforhold vil du i ferieperioden skulle afvikle feriedage. Hvis du ikke er i et ansættelsesforhold, skal du anvende din feriegodtgørelse. Har du ikke feriegodtgørelse, kan du godt anmode om ferie hos kommunen mod at du selv betaler for perioden, da sygedagpengene stopper i den aftalte ferieperiode.

DSR's råd er aldrig at rejse på ferie uden at det på forhånd er aftalt med kommunen. Du kan risikere at miste din sygedagpengeret.

Hvis kommunen afviser dit ønske om ferieafholdelse, og du ikke er enig, har du ret til få en afgørelse med klagevejledning. Det kan være relevant at bede om en skriftlig afgørelse, hvis kommunen ikke kan argumentere for, at ferien ikke er forenelig med helbredet eller det forhaler din helbredelse. Du har ret til en skriftlig afgørelse, hvor sagsbehandleren skal redegøre de hovedhensyn, der ligger bag afslaget. Du kan klage over afgørelsen.

Ønsker du ikke af afvikle ferie under sygdomsperioden, kan du eventuelt få udbetalt din feriegodtgørelse uden at ferien afholdes og uden modregning i sygedagpengene. Kontakt feriekonto for yderligere oplysninger i din konkrete situation, om du har ret til udbetaling af din feriegodtgørelse.

DSR anbefaler
DSR's råd er aldrig at rejse på ferie, uden at det på forhånd er aftalt med kommunen. Du kan risikere at miste din sygedagpengeret.

Jobafklaringsforløb

Bemærk at jobafklaringsforløb afskaffes fra 01.01.27 hvorfor dette afsnit kun gælder til og med 31.12.26. Videre at omtalte rehabiliteringsteams ophører fra 01.07.26 på grund af nye regler. Hvis du er i gang med et igangværende jobafklaringsforløb, gennemføres det som planlagt til det er afsluttet.

Hvis du ved revurderingstidspunktet eller senere i sygedagpengeforløbet ikke længere opfylder betingelserne for sygedagpengeforlængelse (§ 27) og fortsat betragtes som uarbejdsdygtig, har du ret til et jobafklaringsforløb.

Kontakt eventuelt kredskontoret hvis du ønsker yderligere information om, hvad ændringerne kommer til at betyde for dit forløb.

Bevilling

Et jobafklaringsforløb bevilliges for op til to år ad gangen, eller indtil du ikke længere er uarbejdsdygtig. Hvis du efter to år fortsat er sygemeldt og uarbejdsdygtig, har du ret til et nyt toårigt forløb. Hvis du efter et samlet jobafklaringsforløb på 3,5 år ikke er raskmeldt, intensiveres indsatsen i form af hyppigere opfølgninger, samt at du skal have en personlig samtale med en sundhedskoordinator (regional læge) om dit sygeforløb.

Første jobafklaringsforløb
Når du første gang tilkendes et jobafklaringsforløb, skal din sag ikke forelægges rehabiliteringsteamet, medmindre kommunen vurderer, at der kan være behov for en tværfaglig vurdering af, hvilket indsatser, der kunne gavne din tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Men som udgangspunkt skal din sag ikke forelægges rehabiliteringsteamet, da du sammen med din sagsbehandler i jobafklaringsforløbet aftaler indsatserne, som kan hjælpe dig tilbage på arbejdet/arbejdsmarkedet.

Møde i rehabiliteringsteamet ved andet jobafklaringsforløb
Bemærk at rehabiliteringsteamet afskaffes fra 01.07.26.

Andet jobafklaringsforløb kræver møde i rehabiliteringsteamet:

• Tilkendes du jobafklaringsforløb nummer to, skal du deltage i et møde i kommunens rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et tværfagligt team, bestående af mindst to fagpersoner, en regional sundhedskoordinator (læge) og en repræsentant fra beskæftigelsesområdet. Teamets opgave er at indstille til en indsatsplan i dit andet jobafklaringsforløb. Du skal møde i teamet sammen med den koordinerende sagsbehandler. Mødet tager cirka 30-45 minutter.
  
  Læs om rehabiliteringsteamet her
  
  
• Forinden mødet skal du i samarbejde med din sagsbehandler udfylde et særligt skema, der kaldes det forberedende skema. Se skemaet her
  
  
• Ved mødet i rehabiliteringsteamet indstilles der til en indsatsplan for det videre forløb. Det kunne f.eks. være praktikforløb, træning, følge aktuel behandling og lignende.
  
  
• I forbindelse med jobafklaringsforløbet tilknyttes du en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal afholde mindst fire samtaler inden for det første halve år og derefter samtaler efter behov.

Økonomi i jobafklaringsforløb (2026)
Du modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløbet. Er du forsørger udgør ydelsen pr. måned kr. 17.736, - og som ikke-forsørger er ydelsen pr. måned kr. 13.345, - Ydelsen er uafhængig af ægtefælle indkomst og formue. Der vil være delvis modregning, hvis du har arbejdsindtægter i perioden.

Hvis du er i et ansættelsesforhold, modtager din arbejdsgiver ressourceforløbsydelsen som refusion.

Alvorlig sygdom
Skulle du under jobafklaringsforløbet få en alvorlig livstruende sygdom, har du ret til at vælge om du ønsker at vende tilbage til sygedagpenge frem for jobafklaringsforløbet (ressourceforløbsydelse).

Hvis du forbliver under jobafklaringsforløbet, har du mulighed for at opnå en standby ordning på grund af alvorlig livstruende sygdom. I så fald undtages du for kontakt med kommunen, så længe du har en alvorlig livstruende sygdom.

Ferie og jobafklaringsforløb
Der kan være mulighed for afvikling af ferie under jobafklaringsforløbet.

For at opnå ret til ferie, skal du have modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder. I de efterfølgende 12 måneder er der ret til op til 5 ugers ferie med ressourceforløbsydelse. Aftale om ferie med ressourceforløbsydelse skal indgås med sagsbehandleren. Har du fået lov til at afholde ferie med ressourceforløbsydelse, må du gerne modtage ydelsen, selvom du opholder sig i udlandet på ferie. Har du feriegodtgørelse til gode, skal den anvendes først, før der er ret til ferie med ressourceforløbsydelse.

Hvis du ved starten af jobafklaringsforløbet har feriegodtgørelse til gode, kan du anmode om at holde ferie med feriegodtgørelse, også inden for de første 12 måneder. Ferie skal aftales med sagsbehandleren. Sagsbehandleren skal vurdere, om ferieperioden/ferien i væsentlig grad modvirker indholdet i jobafklaringsforløbet. Der vil være klageadgang ved afslag på ferie.

Udover ferie er der mulighed for at opholde sig kortvarigt i et andet EU-land, fx i forbindelse med en indkøbstur til Tyskland, Sverige og lignende. Du kan opholde dig i EU-landet kortvarigt, så du inden for hvert døgn opholder dig i Danmark.

Du må også gerne overnatte i et andet EU-land én gang om måneden. Ønsker du at gøre brug af den mulighed, skal du varsle sagsbehandleren senest to dage før udlandsopholdet. Det anbefales at varsle skriftligt på e-mail, e-Boks af hensyn til dokumentation for, at du har varslet kommunen.

Ønsker du ikke af afvikle ferie under sygdomsperioden, kan du eventuelt få udbetalt din feriegodtgørelse uden at ferien afholdes, og uden modregning i ressourceforløbsydelsen. Du kan se på Feriekonto.dk om du har ferie der kan udbetales uden at holde den eller kontakt Feriekonto for vejledning.

Raskmelding

Sygedagpenge og jobafklaringsforløb er begge midlertidige ydelser og skal derfor afsluttes på et tidspunkt. Ydelsen kan afsluttes af flere årsager, fx raskmelding eller på grund af overgang til et varigt offentligt forsørgelsesgrundlag som fx fleksjob eller førtidspension.

To scenarier for raskmelding

1. Egen raskmelding
   Den ene situation er, at du selv på eget initiativ raskmelder dig som følge af, at du er blevet rask og kan arbejde. Ved egen raskmelding er det vigtigt, at du er sikker på, at du er rask nok til arbejdsmarkedet.
   
   Hvis du raskmelder dig rådført af kommunen, uden at du er rask/enig, skal du være bevidst om, at du derved afskærer dig retten til sygedagpenge/jobafklaringsforløb. Derudover mister du retten til at anke sagen, hvis du fortryder din raskmelding. Hvis du efterfølgende ikke kan opfylde rådighedsbetingelserne for a-kassen, kan du risikere at stå uden et forsørgelsesgrundlag.
   
   Skulle du opleve et pres fra kommunens side for at raskmelde dig, så bed om betænkningstid, det har du ret til. Kontakt i mellemtiden enten kredskontoret eller DSA's socialfaglige konsulenter for rådgivning, inden du svarer kommunen.
   
   Hvis kommunen mener, at du er rask og du ikke er enig, er det kommunens opgave at foretage en korrekt sagsgang i form af partshøring og efterfølgende en afgørelse med faglig begrundelse vedrørende ophør af sygedagpenge. Afgørelsen kan ankes inden for fire uger fra modtagelsen. 
   
   Særligt hvis du er uden job, er det vigtigt at være rask for at stå til rådighed for din a-kasse med de timer, du er forsikret.
   
   A-kassen kan ved tvivl om din rådighed være nødt til at foretage en rådighedsvurdering af om du kan opfylde kravene for rådighedsforpligtelsen for at modtage dagpenge. Du kan blive bedt om at fremskaffe en lægeerklæring for egen regning.
   
   
2. Kommunen raskmelder
   Kommunen skal løbende vurdere, om du efter sygedagpengelovens § 7 er uarbejdsdygtig.
   
   Efter tre måneders sygdom skal vurderingen foretages bredt i forhold til arbejdsmarkedet. Det vil sige, om du kan stå til rådighed med dine kvalifikationer/kompetencer uden for dit normale arbejdsområde.
   
   Vurderingen af uarbejdsdygtigheden er den samme, uanset om du er omfattet af ret til sygedagpenge eller er overgået til et jobafklaringsforløb.
   
   Hvis kommunen vurderer, at du ikke længere er uarbejdsdygtig i henhold til sygedagpengelovens § 7, skal de udarbejde en afgørelse med en faglig begrundelse. Forinden skal du partshøres i grundlaget for afgørelsen. Ved partshøringen; vær opmærksom på, om der nyt om dit helbred som kommunen eventuelt ikke kender til i afgørelsesgrundlaget. Der er mulighed for at anke afgørelsen om raskmelding inden for fire uger fra modtagelsen af afgørelsen.
   
   Hvis du er enig med kommunen i, at du er rask, skal du naturligvis ikke anke afgørelsen. Er du derimod uenig i, at du betragtes som raskmeldt, vil det være relevant at anke afgørelsen og beskrive, ud fra hvilke årsager du ikke er enig.

DSR anbefaler - spørg sundhedspersonalet
Hvis du er i tvivl, bør du rådføre dig forinden med  sundhedspersonalet i forbindelse med din sygdom fx egen læge, psykolog o. lign.

Vær særligt opmærksom på ikke at følge en eventuel anbefaling fra kommunen om at raskmelde dig, hvis du er af den opfattelse, at du ikke er rask nok til arbejdsmarkedet.

DSR anbefaler - kontakt DSA
Der kan være muligheder for at stå til rådighed med skånehensyn og inden for andre arbejdsområder.

Vi anbefaler, at du i din konkrete situation kontakter DSA for individuel rådgivning i dit forløb, da det er a-kassens kompetence at vurdere og rådgive.

Find kontaktoplysninger til a-kassen her

Særlige forhold

Der er en række forhold udover loven som Dansk Sygeplejeråd vil gøre dig opmærksom på.

Dansk Sygeplejeråd: Mulighed for nedsat kontingent
Når du er sygemeldt uden et ansættelsesforhold eller ledig, har du mulighed for at søge om nedsat kontingent hos Dansk Sygeplejeråd.

Du kan se de aktuelle kontingentsatser her: Kontingent i DSR | dsr.dk

Vi får ikke automatisk besked, om du er ledig eller sygemeldt uden et ansættelsesforhold, derfor skal du selv være opmærksom på at rette kontakt til vores medlemsservice: Nedsat kontingent

Dansk Sygeplejeråd: Solidaritetsfond
DSR har en solidaritetsfond der kan støtte dig, hvis du er i økonomiske vanskeligheder på grund af sygdom og lignende. Du kan søge om støtte til behandlingsudgifter til fx psykolog, kiropraktor m.v. samt hjælp til misbrugsbehandling. Der er også mulighed for at søge om rekreationsophold i DSR’s ferieboliger.

Du kan her læse nærmere om kriterierne, ansøgningsprocedure m.v.: Solidaritetsfonden

Dansk Sygeplejeråd: Arbejdsskadeteam
Har du en arbejdsskade, har du mulighed for at få bistand fra DSR's arbejdsskadeteam.

DSR's arbejdsskadeteam kan hjælpe dig med anmeldelse og under arbejdsskadesagens behandling. De kan hjælpe dig med at opnå bedst mulige resultat ud fra de vilkår, der er inden for arbejdsskadeområdet. Arbejdsskadeteamet kan også drøfte personlige og arbejdsmæssige spørgsmål efter arbejdsskaden.

Du kan læse mere om mulighederne her: Arbejdsskadeteamet DSR

A-kassen, DSA
Hvis du skal raskmeldes og står overfor at skulle meldes ledig, vil vi anbefale at rådføre dig med a-kassen, DSA. A-kassen vil vurdere, om du opfylder betingelserne for arbejdsløshedsdagpenge, samt eventuelt indhente en særlig lægeerklæring.

Hvis du har særlige skånehensyn, begrænsninger m.v. efter sygeperioden udelukker det ikke i sig selv, at a-kassen kan vurdere, at du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det anbefales, at du kontakter a-kassen for en individuel og konkret vejledning, da det er a-kassens kompetence at vurdere.

Du kan under din sygdomsperiode også benytte dig DSA’s socialfaglige konsulenter, der kan rådgive dig om dit sygdomsforløb. De kan rådgive dig om fx sygedagpenge, Jobafklaring, fleksjob, førtidspension med mere.

Du kan kontakte DSA via deres hjemmeside

PKA-pension
Hvis du mister dit arbejde under sygdomsforløbet, vil vi anbefale, at du kontakter din pensionskasse PKA-pension. PKA har ved sygdom og ledighed en række muligheder for at hjælpe dig.

PKA har mulighed for, ved sygdom, at yde et bidrag til din pensionsordning, baseret på din hidtidige indkomst i ordinær beskæftigelse.

Er eller bliver du fleksjobomfattet efter sygdomsforløbet, er det vigtigt at du også meddeler PKA om dette, da de har særlige muligheder for at bidrage til din pensionsindbetaling, hvis du er omfattet af ny fleksjobordning (efter 01.01.13) Fra 01.01.26 er der mulighed for at søge om en sum på 100.000 kr. skattefrit hos PKA ved overgang til fleksjobordningen, kontakt PKA hvis du tilkendes fleksjob og få deres rådgivning om hvad du kan have ret til.

PKA har en bistandsfond, som du kan søge hjælp fra. De kan, hvis du er omfattet, yde hjælp til udgifter for at opretholde en dagligdag, fx børnenes sportsaktiviteter med mere.

Hvis du er tilkendt et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, har du mulighed for at søge om 'sum ved ressourceforløb', i udgangspunktet efter 12 måneders forløb på ydelsen. Summen udgør fra 01.01.26 200.000 kr. i engangsudbetaling og er skattefri samt uden modregning i ressourceforløbsydelsen.

Har eller får du en livstruende sygdom/diagnose, skal du kontakte PKA pension, da du muligvis kan have ret til udbetaling af sum ved kritisk sygdom.

Vi gør opmærksom på, at det alene er PKA's kompetence at afgøre hvilke muligheder, du konkret har, og hvad du er berettiget til. Ovenstående er således kun vejledende.

Du kan kontakte PKA pension via deres hjemmeside

Pensionsinfo
Mulighed for at få et overblik over udbetalinger og dækninger ved pension, sygdom og død via login med MitId: Pensionsinfo

Private forsikringsordninger
Vær selv opmærksom på om du har særlige dækninger/muligheder ved sygdom i forbindelse med privattegnede forsikringer, eller om du er dækket af eventuel ægtefælles sundhedsforsikring og lignende.

Sociale medier under sygdom
Når du er sygemeldt og modtager en offentlig ydelse, vil vi anbefale at du overvejer, hvordan du anvender sociale medier som Facebook, Instagram, X med videre.

Nogle kommuner anvender oplysninger fra borgernes sociale medier i sagsbehandlingen. En måske uskyldig og velmenende statusopdatering eller billeder kan i værste fald medføre, at kommunen sætter spørgsmålstegn ved graden af uarbejdsdygtigheden.

Ombudsmanden anerkender, at kommuner må anvende oplysninger fra sociale medier i sagsbehandlingen, hvis det har et sagligt formål og tilgængelig for alle brugere. Vær derfor opmærksom på, om et privat opslag på fx Facebook kan deles, så det bliver tilgængeligt for alle brugere.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om sygedagpenge og jobafklaringsforløb kan du altid kontakte din kreds og få råd og vejledning.

Kontakt din kreds