Forebyggende medicin møder ofte skepsis

Flertallet af patienter med diagnosticeret osteoporose tilbydes medicinsk behandling, som kan bremse sygdommen. Men mange patienter tyer dog også til alternative behandlingsformer. Den endelige beslutning ligger hos patienten.

Mange patienter med osteoporose kan komme langt i forhold til at bremse knoglesygdommen ved hjælp af knoglevenlig livsstil (se artiklen ”Knoglevenlig livsstil hele livet” side 26, red.) Men mange tilbydes medicinsk behandling for at nedsætte risiko for sammenfald og brud. Det tilbud kan nogle dog have svært ved at forholde sig til. 

Jeg oplever ofte, at folk er mere nervøse for bivirkninger i relation til osteoporosemedicin end den medicin, de måske tager for forhøjet kolesterol eller blodtryk. Som behandlere vil vi jo gerne, at de patienter, som vi vurderer vil have gavn af medicin, også tager den. Hvordan formidler vi bedst dette, når patienterne står mellem frygten for bivirkninger og en sygdom, de ikke kan mærke?

”Der ligger først og fremmest en vigtig lægefaglig opgave i at vurdere, hvornår behandlingen skal sættes i gang samt at finde den rette medicin både i forhold til ønsket effekt og patientens præferencer. Efterfølgende har også sygeplejersker en vigtig rolle i den løbende dialog om, hvad medicinen gør godt for – hvor stor gevinsten er for den enkelte patient i forhold til behandlingen og evt. bivirkninger. Der er tale om risikokommunikation, hvilket kan være vanvittigt svært også for fagfolk. Vi skal naturligvis oplyse om både virkning og mulige bivirkninger, men passe på, vi ikke overdriver dem,” advarer Mette Juel Rothmann.

Flere patienter er i dag meget optagede af de mere alternative behandlingsformer, f.eks. rødkløverekstrakt. Hvordan tænker du vores rolle her, hvor vi jo ud fra god etisk praksis skal informere patienterne, så de er i stand til at træffe et valg?

”Det kan undre én nogle gange, at folk gerne vil prøve alternative behandlinger, hvor vi ofte slet ikke ved, hvad virkning, bivirkninger og langtidseffekter er. Men her må vi igen sikre den gode dialog og oplyse om, at kosttilskud f.eks. ikke er underlagt samme krav om dokumenteret effekt m.m. Vi skal gøre vores til, at patienterne får tilstrækkelig viden, så de kan tage de valg, de synes, er de rigtige. I sidste ende er det jo op til patienterne selv at beslutte, hvilken behandling de ønsker – medicin eller ej,” siger Mette Juel Rothmann.

To typer medicin

Når først en patient med osteoporose oplever frakturer, især sammenfald i ryg, bliver den medicinske behandling meget vigtig. Overordnet findes der to typer behandlinger: knogleopbyggende og knoglebevarende medicin. Den knogleopbyggende medicin kan gives til patienter med svære sammenfald, hvis de har en T-score på  -3 og et sammenfald eller to sammenfald eller flere.

”Det er en anabol behandling, som bygger knoglen lidt op igen og gør den stærkere. Men det er også en meget dyr behandling, og patienterne skal derfor opfylde nogle helt bestemte kriterier fastsat af Lægemiddelstyrelsen,” siger Mette Juel Rothmann.

Den knogleopbyggende medicin kan øge knoglemængden i ryggen med op til 10 pct. Efter endt behandling er det vigtigt, at patienterne fortsætter med knoglebevarende behandling for at holde på det knoglevæv, de har opbygget. Den knoglebevarende behandling gives typisk i tabletform, men kan også gives som injektion eller infusion afhængigt af, hvad der passer den enkelte patient bedst. Får patienten allerede en del medicin, kan en årlig infusion være at foretrække, ligesom nogle ikke tåler tabletbehandlingen.

”Her er det vigtigt, at patienterne ved, hvor de kan gå hen med deres bekymringer og mulige bivirkninger. Knoglebevarende medicin gives typisk i omgange af fem-syv år, og mange af patienterne er udelukkende tilknyttet almen praksis. Praktiserende læger og konsultationssygeplejersker har derfor en stor opgave i at følge op på knoglevenlig livsstil, bivirkninger, rådgivning om fysioterapi, ergonomi og henvisning til tilbud som patientskoler,” siger Mette Juel Rothmann.

Følg anbefalingerne

Den mest udbredte knoglebevarende behandling af osteoporose er tabletbehandling med bisfosfonater. Bisfosfonater bliver dog optaget meget dårligt fra maven, og det er derfor altafgørende, at tabletterne bliver taget fastende sammen med et stort glas postevand, dvs. om morgenen mindst 30 min. før andre føde- og drikkevarer eller medicin. Tabletten skal tages siddende/stående for at sikre, at tabletten kommer helt ned i mavesækken, og man må ikke lægge sig ned den efterfølgende halve time pga. risiko for irritation af spiserøret. De fleste tåler behandlingen uden gener, men der kan forekomme bivirkninger i form af bl.a. mavesmerter, kvalme, halsbrand, forstoppelse eller diarré.

”Hvis man ikke følger anbefalingerne, har tabletterne i værste fald ingen effekt eller kan give unødig irritation i spiserøret. Desværre er min fornemmelse, at ikke alle sundhedsprofessionelle kender disse anbefalinger, og det er derfor vigtigt, at vi får formidlet dem,” siger Mette Juel Rothmann. 

Mange stopper behandlingen

Desværre giver medicinsk behandling ikke 100 pct. garanti for, at man ikke kan pådrage sig et knoglebrud – de fleste lægemidler fører til en omtrentlig halveret risiko for knoglebrud. En patient kan altså godt være uheldig og pådrage sig en fraktur, selvom man er i behandling.

Man skal dog være opmærksom på, at gentagne frakturer trods behandling kan være udtryk for, at behandlingen ikke virker optimalt og derfor bør revurderes af en specialist. 

Undersøgelser viser, at en del patienter efter kortere eller længere tid stopper med deres behandling (18). Det kan bl.a. skyldes bekymring for, om behandlingen virker, men også bivirkninger som beskrevet ovenfor eller frygten for samme, ligesom patienternes økonomiske situation også spiller ind. 

Er det tid til at gå til lægen for at få den halvårlige sprøjte i december, vælger nogle den måske fra, fordi der også skal være råd til gaver. Det er et faktum, at der ikke bliver indløst lige så mange recepter, som der udskrives. Hvad skal vi stille op med det?

”Vi kan jo ikke tvinge folk til at tage medicin, så igen må jeg anbefale den gode oplysende dialog om fordele og ulemper,” siger Mette Juel Rothmann og henviser desuden til de mange patientskoler, som der findes for patienter med osteoporose. 

”De er også gode både ud fra et behandlings- og forebyggelsesperspektiv. Men der er desværre ikke ens tilbud landet over. Osteoporoseskolerne findes på nogle hospitaler og i nogle kommuner, men desværre langtfra alle steder.”